Narabonds hemmelige efterretningstjeneste, der blev oprettet i år 15 EH, efter at rigskansler Victor van Hessen havde forsøgt at tilrane sig magten over Narabond.
Dens formål skulle fremover være at undersøge al mistænkelig aktivitet og potentielle trusler mod kronen. Særlig aktive var de, når det kom til adelige, der udtrykte misbehag med landets regent, og de tog i særlig grad handling mod potentielle tronranere.
Nøglerne opererede autonomt og var ikke bundet af ordinær lovgivning. De definerede også selv, hvad de anså for en trussel, og med tiden blev det udbredt, at mistænkte borgere og adelige pludselig forsvandt og aldrig blev hørt fra igen.
Blandt dem, som blev indkaldt af Nøglerne til forhør, var det også alment kendt, at de blev udsat for tortur og andre pressionsmidler.
Da Elisabeth Narabond blev udpeget som rigskansler af Narabond i år 27 EH, var hendes første formelle handling at nedlægge Nøglerne. De ledende medlemmer blev straks tilfangetaget og dømt for landsforræderi, hvorefter de blev hængt.
I befolkningen var det en almen opfattelse, at Nøglerne også havde anset Elisabeth for en trussel mod kongemagten, og at hendes hurtige dom over de ledende medlemmer var udtryk for en intern magtkamp, der ellers meget vel kunne have kostet hende livet.