Niraham er en eventyrlig fantasyverden af den slags, vi kender fra bøger og film, med alt, hvad dertil hører af magi, guder og overnaturlige fænomener.
Vi befinder os aktuelt på et tidspunkt i Nirahams historie, hvor verden har mange ligheder med den sene europæiske middelalder. Der er dog også hentet inspiration fra renæssancen, Romerriget og antikkens Grækenland.
På Niraham er magi og overnaturlige væsner en del af hverdagen og betragtes som en selvfølge. Drager flyver i skyerne, hekse sidder ude i mosen og brygger, og troldmænd benytter magiske kræfter til at lade ild falde fra himlen.
Det siger sig selv, at det er vanskeligt at tage disse elementer med ind i spillet, men det er nødvendigt at være bevidst om, at Niraham er en verden, hvor der sker ting ud over det sædvanlige. Her tror karaktererne ikke kun på overnaturlige fænomener, men ved, at de findes.
Racer
På Niraham eksisterer der mange af de racer, som vi kender fra blandt andet Tolkiens værker og den gængse fantasy-litteratur.
Den mest udbredte race er menneskene, der igennem tiden har formået at underlægge sig store dele af Niraham. De er en multikulturel race, der kommer i mange forskellige afskygninger. Menneskene strides imidlertid også indbyrdes, hvilket har ført til, at de har etableret et stort antal riger, der tit og ofte ligger i krig med hinanden.
Elverne er et enestående folkefærd, hvis skove engang dækkede størstedelen af Niraham. Blandt de andre racer er de kendt som kyndige jægere og for deres fremragende evner inden for magiens kunst. De bor primært i Nirahams to gamle elverskove – skovelverne i Santillia mod vest og højelverne i Eislonien mod øst.
Der findes også dværge på Niraham. De lever en isoleret tilværelse under bjergkæden Darkonien i det nordvestlige Niraham. Dværgene er et stolt og ærekært folk, der værdsætter deres håndværk over alt andet og som mest af alt bare ønsker at blive ladt i fred for resten af verdens konflikter.
Også sortelvere er kendt. De er et mørkt og dystert folkefærd, som har deres hjem i det enorme underjordiske rige, der i daglig tale er kendt som Underverdenen. Igennem tiderne er sortelverne flere gange trængt op til overfladen for at bekrige de øvrige racer, og de har nu etableret flere faste bosættelser på overfladen.
Endelig findes der også orker, trolde og gobliner, som er kendt under fællesbetegnelsen sortblodsfolk. De er en krigerisk race, der spreder skræk og rædsel, når de år efter år begiver sig ned fra Rustbjergene i nord for at plyndre og hærge. Igennem årene har de bevæget sig længere og længere ind på Niraham, og overalt hvor de er kommet frem, har de sat verden i brand.
Religioner
På Niraham er det lige så naturligt at tilbede guder, som det er at trække vejret, og alle bekender sig til mindst én religion eller guddom. At bestride det guddommeliges eksistens er noget nær utænkeligt, da alle tydeligt kan se de underværker, som guderne og deres præster udretter hver dag. Flere gange har guderne endda ligefrem selv vist sig for de dødelige.
De Sande Guder
| Aram: | Handel – Rigdom – Initiativ |
| Arl: | Balance – Neutralitet – Orden |
| Burania: | Død – Selvopofrelse – Dedikation |
| Dilarna: | Smerte – Sygdom – Mørke |
| Djorka: | Håndværk – Flid – Stædighed |
| Fanabina: | Selvstændighed – Begær – Hævn |
| Flarn: | Krig – Frygt – Kaos |
| Gasnian: | Viden – Alder – Tid |
| Girak: | List – Bedrag – Manipulation |
| Jorin: | Disciplin – Viljestyrke – Kamp |
| Lyane: | Livsglæde – Kærlighed – Frihed |
| Nimar: | Retfærdighed – Ære – Ansvar |
| Ragil: | Handling – Styrke – Forandring |
| Rasnassolin: | Hav – Renselse – Sammenhold |
| Rina: | Fred – Omsorg – Næstekærlighed |
| Sissianna: | Natur – Liv – Beskyttelse |
| Tara: | Elementer – Magi – Mystik |
Den absolut mest udbredte religion er den, der kendes som De Sande Guder. Hvis du som spiller er i tvivl om, hvilken religion din karakter skal følge, vil De Sande Guder næsten altid være det rigtige valg.
Religionen beror på en hel slægt af guder. Tilhængere af De Sande Guder skal tro på og respektere dem alle, men det er dog almindeligt, at man udvælger sig én af guderne, som man i særlig grad dedikerer sit liv til.
Guderne valgte i sin tid profeten Jarco til at bekendtgøre deres eksistens for verdens folk, og Jarcos åbenbaring er formentlig den mest skelsættende begivenhed i Nirahams historie.
For lidt over 30 år siden udbrød der en omfattende religiøs strid, som endte med, at også guderne kæmpede indbyrdes i et kataklysmisk slag, der fik navnet Himmelkrigene. Mange af guderne forsvandt den dag, og flere af deres børn blev siden ophøjet i stedet. Med tiden vendte de faldne guder tilbage, men flere af dem er stadig kun en svag skygge af deres gamle jeg.
Åndetroen
Blandt elverne i Santillia samt hos menneskene i Roul-Assin og Norrland er åndetroen meget udbredt. De åndetroende anser alt levende på Niraham for at være fyldt med en særlig og meget magtfuld livskraft, og ved at trække på denne kraft kan druiderne opnå store magiske færdigheder.
Hvordan de enkelte kulturer praktiserer åndetroen er imidlertid meget forskelligt, hvilket har resulteret i langvarige konflikter mellem navnlig de elviske og menneskelige åndetroende.
Gorrum
Blandt sortblodsfolket er Gorrumtroen den mest udbredte religion. Gorrum forventer, at hans tilbedere lever efter princippet om den stærkes ret, og at de ikke lystrer eller bøjer nakken for nogen anden gud end ham. Som led i Gorrums lære er det dog accepteret, at gobliner tilbeder Fiskur, der er en underordnet og meget snu gud.
Øvrige religioner
Udover disse religioner findes der også en række andre trosretninger, som ikke er særlig udbredte i de nuværende Niraham-kampagner. De vil derfor ikke blive beskrevet her, men kan findes på siden om Nirahams religioner.
Afvigelser og nuancer
Inden for hver religion findes der variationer i, hvordan den pågældende tro praktiseres. Det kan sammenlignes med vores egen verden, hvor fx kristendommen er meget forskellig, afhængigt af om man følger den katolske, protestantiske eller ortodokse kirke.
Nirahams religioner består dermed ikke af én homogen masse, men har mange forskellige retninger, og det er langt fra ukendt, at tilhængere af den samme religion ligger i strid med hinanden.
Tidsregning
Årstal på Niraham regnes ud fra begivenheden, der er kendt som Himmelkrigene, og de angives derfor som ‘Efter Himmelkrigene’. Typisk forkortes det til ‘EH’. Vi befinder os på nuværende tidspunkt i år 35 EH, hvilket svarer til år 2025 i den virkelige verden.
Årsskiftet sker på samme tidspunkt som i vores egen verden, altså ved udgangen af december. Månederne på Niraham har også de samme navne og antal dage som i virkelighedens verden og følger dermed den almindelige kalender.
Hver måned er dog dedikeret til én af De Sande Guder, og der er særlige traditioner og overtro forbundet med hver måned.
Riger og Kulturer
Nedenfor følger en kort introduktion til de riger, som de forskellige Niraham-kampagner finder sted i. Der sker hele tiden nyt i kampagnerne, så for at få et opdateret indblik kan det også være relevant at følge med i de seneste nyheder fra Niraham.
Narabond (Nordlenets Saga)
Narabond er et gammelt og traditionsbundet rige i det nordlige Niraham. Landet regeres formelt af kongeslægten Narabond, men i praksis er en stor del af magten udlagt til lokale lenshertuger, som hersker i kongens sted.
I en årrække var Elisabeth Narabond indsat som formynder af riget, indtil hendes nevø, Lochtar Narabond II, blev myndig. I år 32 EH traf hun dog den skelsættende beslutning at kræve tronen i sit eget navn, og hun lod sig krone som enevældig dronning, hvilket skabte en betydelig opstandelse.
Narabond er opdelt i fem lener: Midtriget, Nordlenet, Sydlenet, Vestlenet og Østlenet. Midtriget kendes også som Akonia, og det er her rigets hovedstad, Kungstadt, er beliggende, hvorfra Narabondslægten regerer.
Riget befinder sig højt mod nord og støder op mod både elverskoven Santillia, dværgenes rige Darkonien og Rustbjergene, hvor sortblodsfolket huserer. Herudover har landet også en vigtig grænse mod det uregerlige naborige Roul-Assin i nord.
Igennem de seneste år er Narabond blevet genstand for en række opslidende indre splittelser, der udmøntede sig i flere borgerkrige efter hinanden, og derefter også krige med naborigerne Emyr i øst og Gothia i vest.
Nordlenets Saga udspiller sig i Vinterskoven, der ligger i Nordlenet. Udover at være landets fjerneste og mest ugæstfrie len er Nordlenet også en af rigets vigtigste adgangsveje til omverdenen. Eftersom Nordlenets større handelsrute går igennem Vinterskoven, kan man næsten altid være sikker på, at alt ondt, som overgår Nordlenet, også rammer Vinterskoven.
Skovens navle er Barazels Eng, der i tidligere tider udgjorde et rigt handelscentrum, men som nu blot består af nogle få faldefærdige bygninger. Foruden sin strategisk vigtige placering er Vinterskoven også kendt for at huse et af elvernes hellige livstræer.
Gothia (Helios Live)
Gothia er et krigshærget land ved Nirahams vestkyst, beliggende mellem de tre riger Norrland, Paravien og Narabond. Landets strategiske placering har medført, at hvert af de tre omkringliggende riger gennem umindelige tider har forsøgt at tilkæmpe sig magten over Gothia. Tilværelsen i landet har derfor været præget af strid og politisk uro.
Efter en opslidende krig med Narabond og Paravien blev Gothia i år 29 EH underlagt Narabond som protektorat, og den gothiske konge blev forvist og erstattet med marsk Friedrich Skrappe, som gotherne anser for en viljeløs lakaj. I Narabond omtales riget nu nedladende som ‘Ny-Narabond’, ‘Gammel-Gothia’ eller mest almindeligt som ‘Nara-Gothia’. Gothias befolkning nærer ikke mange varme følelser for marsken eller for Narabond, og riget er præget af en oprørsk stemning.
Den konstante modstand fra omverdenen har medført, at Gothias befolkning er blevet et hårdført folkeslag med et stærkt indre sammenhold. Størstedelen af gotherne er efterkommere af folk fra Norrland. De er simple og ligefremme af natur og foretrækker at løse deres problemer ved at lade sværdene tale. Med tiden har ridderlige idealer fra Paravien i syd også vundet indpas i landet, og særligt blandt Gothias adel dyrker man nu ihærdigt de klassiske paraviske dyder om ære, stolthed og kulturel dannelse.
Helios-kampagnen udspiller sig i byen Rakneslund, der er beliggende i Ahrenfelt Len. Lenet er en vigtig handelsregion i det østlige Gothia og grænser op til både Narabond, elvernes rige Santillia og dværgenes rige Darkonien.
Lenet var tidligere regeret af en lokal lensherre, grev Fillip Montal Ahrenfelt, som imidlertid interesserede sig mere for sin egen fortjeneste end lenets velbefindende. Efter mange års opstandelse blev grev Fillip til sidst fordrevet i år 22 EH, og med ham ud af lenet fulgte en lang række adelige og velhavende slægter, der havde nydt godt af hans gunst.
Siden har Ahrenfelt Len kun været en skygge af sit gamle jeg. Lenets økonomi er i forfald, og en stor del af dets handlende har søgt andre steder hen. Det er endnu ikke lykkedes for en ny lensherre at etablere sig, og Ahrenfelt Len befinder sig derfor i en udtalt grad af lovløshed.
Yxendal (EOS Live)
Kampagnen udspiller sig i et fjerntliggende område af Paravien, kaldet Yxendal. Dalen ligger øst for Permiafloden, der gennemskærer landet og gør det meget vanskeligt at komme til og fra området. Befolkningen lever derfor en tilbagetrukket tilværelse uden meget kontakt med resten af Paravien.
Nord for dalen finder man kongeriget Narabond, og mod syd ligger handelsnationen Tharkien. Den primære aktivitet i området består derfor af handlende fra nær og fjern, der bruger dalen til gennemrejse. Den fjerne beliggenhed kombineret med de mange rigdomme, der passerer igennem, har gjort Yxendal til hjemsted for et stort antal lykkeriddere.
Også mindre heldige elementer som landevejsrøvere og andre former for udskud huserer i området, og det hærges regelmæssigt af sortblodsfolk. Yxendal er derfor kendt i hele Paravien som en lovløs egn, hvor selv de mest nidkære ridderordener har opgivet at holde ro og orden.
Det er denne smeltedigel af kulturer og folkeslag, som EOS-kampagnen udspiller sig i. Kampagnen finder sted ved byen Acuna, der huser en broget skare af racer, dog primært mennesker og elvere.