Kamirr

Syd for Emyr finder man det løst funderede rige Kamirr, der består af godt og vel 20 selvstændige bystater. De enkelte bystater har kun begrænset tilknytning til de øvrige, og for udefrakommende er der ikke meget ved riget, som giver indtrykket af et forenet land med en fælles kultur og identitet. Kamirr er da heller ikke ligefrem kendt for at fordre store nationalistiske ideologier. I stedet synes det nærmest, som om landet kun eksisterer, fordi bystaterne har erkendt, at de kan tjene flere penge på at plyndre andre lande i fællesskab end ved hver især at plyndre hinanden.

Udadtil forsøger Kamirr at fremstå som en nation af søfarere og handelsmænd, som gennem kløgt og godt håndelag har formået at udbrede deres forbindelser til verdens fjerneste egne. Det er dog kun halvdelen af sandheden. Økonomisk vinding er et centralt omdrejningspunkt for livet i Kamirr, og hele kulturen er baseret på et princip om, at målet helliger midlet. Og så er det underordnet, hvordan man når frem til målet, og hvem det går ud over i processen. Med et sådant livssyn kan det ikke undre, at Kamirrs handelsmænd sjældent er synderligt vellidte ude omkring på Niraham.

Ud over at de begår sig med en vis mængde legitim handel, er Kamirrs folk væsentlig mere kendt for, hvordan de bedriver omfattende og systematisk sørøveri – og for det meste også slipper godt fra det. På trods af at nabolandene har gjort sig alle tænkelige bestræbelser på at dæmme op for det åbenlyst legaliserede pirateri, har Kamirr ved politisk snilde og et væld af bestikkelser alligevel formået at slippe udenom stort set alle anklager.

Til dato har ingen endegyldigt kunnet bevise Kamirrs medvirken ved nogen af de regelmæssige overfald i Kamirrhavet og Tharkienshavet. De mange anklager til trods forsøger man dog ikke at lægge skjul på i Kamirr, at havnene altid er åbne – herunder også for skibe, der ikke har papir på, hvor deres last stammer fra. Pirater fra stort set hele Niraham har derfor fundet et hjemsted i Kamirr, hvor de kan afsætte deres varer og uden vanskeligheder købe proviant og udrustning til nye togter.

Når krigen raser i omverdenen, har Kamirr heller ikke nogen skrupler ved glædeligt at sælge krigsmateriel til begge parter i konflikten. Der er en udbredt talemåde på Niraham, som lyder, at uanset hvem der taber krigen, vinder Kamirr altid. Den pragmatiske livsstil til trods finder man dog stadig et stærkt indbyrdes sammenhold i Kamirr, både blandt de jævne folk og mellem de forskellige bystater.

Kamirrs befolkning hylder den unikke frihed og økonomiske velstand, deres kultur giver dem, og de ser den som et ideal, der er værd at forsvare. Kulturen er dog også krævende og præget af evige uroligheder. Hvis Kamirr for en tid løber tør for fremmede lande at plyndre, udbryder der gerne kontroverser mellem bystaterne i stedet, hvor de forsøger at tage markedsandele fra hinanden.

Den slags stridigheder bliver imidlertid bilagt lige så hurtigt, som de er opstået, hvis ydre fjender truer, eller hvis man når til en fælles forståelse for, at man kan opnå større vinding ved i stedet at finde sammen om at plyndre en tredje bystat.

Hver bystat byder på en helt unik kultur, og man møder store variationer fra by til by i Kamirr. Et generelt kendetegn ved bystaterne er dog, at den kulturelle udvikling er markant mere fremskreden end i størstedelen af det øvrige Niraham. Man har gennem sine handels- og plyndringstogter fået indsigt i de fleste store fremskridt ude omkring i verden og tager dem til sig med stor glæde. De fleste af bystaterne er desuden yderst velhavende og har dermed midlerne til at reformere og udvikle deres samfund løbende.

I mange af de omkringliggende lande ser man på Kamirrs rigdomme med stor misundelse, og landets omdømme bliver da utvivlsomt også farvet af dette. Til trods for sin pirataktivitet og det anstrengte forhold til de omkringliggende riger har man i Kamirr altid formået at opretholde en nær og positiv relation til sin nabo mod nord, Emyr.

De to riger deler en fælles fortid og har stadig en indbyrdes forståelse. Siden fredsslutningen, kendt som Ni-mands-freden, i år 566 EJ, har de været spundet sammen i så nært et forhold, at det er vanskeligt at nævne det ene rige uden samtidig at omtale det andet.

For sit vedkommende bidrager Kamirr til forbundet ved hvert år at betale en betydelig tribut til Emyr. Herudover stiller man i krigstid sin flåde til rådighed og sikrer dermed Emyr beskyttelse fra vandet samt adgang til at landsætte sine tropper overalt på Niraham. Til gengæld er Kamirr underlagt beskyttelse fra Emyrs magtfulde hær både i krigstid og fredstid og mod alle ydre fjender.

Selvom fordelingen umiddelbart kan synes ulige, er det frygten for Emyrs hær, der har afholdt de omkringliggende riger fra at skride til handling over for Kamirrs evige pirateri. Gennem forbundet opnår Kamirr dermed frihed til at gøre nøjagtig, hvad der passer dem, uden risiko for repressalier. Så selvom prisen kan synes høj, er den i Kamirrs øjne alle pengene værd.

Styre

Hver af Kamirrs bystater er selvstyrende og regerer enerådigt på deres territorium. Bystaterne skriver også selv deres egne love og håndhæver dem ved egen kraft. Traditionen for denne lokale autonomi er så fast forankret, at man har modsat sig ethvert forsøg på at samle riget under en fælles lederskikkelse. Der er blevet gjort adskillige forsøg gennem både politiske og militære midler, men bystaterne har hver gang gjort så ihærdig modstand, at det nu definitivt er blevet opgivet.

Størstedelen af magten i Kamirr ligger derfor hos lederne af de enkelte bystater. Disse ledere betegnes som ‘patricierne’, og deres embede er omgærdet af en dyb respekt, men også en velbegrundet frygt. De bliver typisk valgt til positionen af de rigeste og mest indflydelsesrige af bystatens familier og vælges for en periode på mellem 2 og 7 år, afhængig af den enkelte bystats regler.

Patricierne har ikke beføjelser til at udstede love, men de agerer som dommere i stridigheder mellem bystatens borgere og kan frit fortolke de eksisterende love. Herudover udruster de af egen lomme en mindre hærstyrke, der, udover at forsvare bystaten mod udefrakommende fjender, også agerer som ordenshåndhævere internt i bystaten. Patricierne er magtfulde mennesker, men de skaber sig også mange fjender. Bliver de for upopulære, er det ikke sjældent, at en patricier ikke overlever sin valgperiode ud.

I hver af bystaterne findes desuden et byråd, hvor repræsentanter for de større familier og handelshuse mødes regelmæssigt. Her afklarer de interne stridigheder og udstikker fælles retningslinjer, så handlen kan flyde frit og til alles fordel. Det er byrådet, der har den lovgivende magt og dermed udsteder bystatens love. Udover dette har de ingen videre beføjelser og må nøjes med at udarbejde henstillinger til patricieren, som så egenrådigt beslutter, om de skal udstedes.

I praksis bliver mange af de mest betydningsfulde beslutninger i Kamirr dog alligevel truffet i byrådets regi. Ikke gennem lovgivning, men ved at overhovederne for de største og mest velhavende familier skaber alliancer og indgår aftaler. I Kamirr er det pengene, der taler, og kan byens handlende skaffe en tilstrækkelig stor opbakning bag et forslag, vil hverken patricieren eller de andre handelshuse vove at sætte sig imod.

Byrådene bliver formelt ledet af en person, som rådet udpeger til at varetage bystatens interesser, navnlig over for de øvrige bystater. Disse ledere bærer ofte den noget misvisende titel af ‘konge’. I praksis har de kun yderst begrænset magt og kan kun udøve de beføjelser, som byrådet og patricieren giver dem. Posterne som konger i Kamirr er dermed hovedsageligt symbolske positioner, og i de fleste tilfælde er kongerne da heller ikke meget mere end marionetter, der agerer talerør for de handlende i bystaterne.

Kongerne mødes lejlighedsvist med deres modstykker fra de øvrige bystater for at indgå aftaler og afklare konflikter mellem bystaterne. Der er ingen større ceremonier forbundet med disse møder, og i de fleste tilfælde foregår de i dybeste hemmelighed for at minimere udefrakommende indflydelse.

Religion

De fleste indbyggere i Kamirr er tilbedere af De Sande Guder. Religionen spiller dog kun en begrænset rolle og har nærmest ingen indflydelse på den almindelige borgers hverdag. For det meste har man en noget ligegyldig holdning til religiøse anliggender, og der er ingen forventning om, at borgerne aktivt tilbeder guderne. Måtte nogen alligevel vælge at dedikere sig helhjertet til guderne, accepteres det ganske vist fuldt ud, men håndteres dog navnlig ved at trække overbærende på skuldrene. Af samme årsag ser man i Kamirr heller ikke noget formål med at ringeagte eller forfølge tilhængere af andre religioner.

Der er dog en udbredt tradition for at vende sig mod guderne og skænke dem store gaver samt spørge præsterne til råds, inden man træffer afgørende livsbeslutninger eller begiver sig ud i særlig risikofyldte anliggender. Frem for at være gudernes talerør bliver præsterne i højere grad en slags rådgivere for bystaternes handlende, og det forventes da også af præsterne, at de har en finger på pulsen i byens handelsliv og kan give kvalificerede råd.

Ikke kun de handlende, men også almindelige borgere kommer til præsterne for på denne måde at spørge om råd og vejledning i livet. Gennem deres store kontakt med bystatens befolkning har præsterne typisk et omfattende netværk af kontakter at trække på og er sædvanligvis yderst velinformerede.

Udover disse særlige anledninger benytter Kamirrs befolkning sig kun sjældent af templerne, og det er heller ikke udbredt at dyrke guderne i hjemmet. Man anerkender ganske vist, at guderne kan have indflydelse på, hvad der sker på Niraham, men mener ikke, at almindelige dødelige har nogen reel mulighed for at påvirke dem. Af samme årsag ser man heller ikke hverken lykke eller modgang som et udslag af gudernes vilje.

Blandt guderne bliver navnlig Aram, Fanabina, Rasnassolin og Girak tilbedt af de handlende og den almene befolkning, mens det finere borgerskab og den mest velhavende del af befolkningen har for vane at vende sig mod Nimar.

Relationer

Kamirr har traditionelt altid haft et overordentlig dårligt forhold til sine naboer. Udover det åbenlyst problematiske i, at de igennem flere århundreder har huset pirater og nydt godt af deres udbytte, har Kamirrs handlende også fået ry for at være kyniske og skruppelløse og for glædeligt at ruinere deres konkurrenter. På grund af deres nære forbund med Emyr og den beskyttelse, de nyder derfra, har ingen imidlertid turdet sætte sig op mod Kamirr. Denne frihed for konsekvenser har heller ikke ligefrem forbedret synet på Kamirr i omverdenen.

Emyr

Mod nord finder man Emyr, som Kamirr har haft en nærmest symbiotisk relation til i århundreder. Selvom man må betale en uhyrlig tribut for at stå under Emyrs beskyttelse, indebærer truslen om Emyrs militære magt, at ingen tør udfordre Kamirrs handlende på havet, selv når deres aktiviteter tenderer til pirateri. For tiden er der dog en del kritiske røster i Kamirr, som agiterer for, at Emyr har trukket for store veksler på Kamirrs flåde, og ønsker en fremtid uden Emyrs overherredømme.

Det Chatonske Imperium

Mod øst befinder Det Chatonske Imperium sig. Det er en krigsførende nation, der også har udmærket sig på havet. Imperiet betragtes som en stor og daglig trussel, og frygten for en invasion fra havet er evigt nærværende i Kamirr. Igennem de seneste mange år har der desuden hersket noget nær konstant krig mellem Emyr og Imperiet, hvor Kamirrs flåde har lidt betydelige tab. Relationen mellem Kamirr og Imperiet er derfor på nuværende tidspunkt noget nær ikkeeksisterende.

Narabond

Vest for Kamirr findes Narabond, der næst efter Emyr er landets største handelspartner. Til trods for at Emyr nærer et evindeligt fjendskab til Narabond, lader man sig ikke begrænse af den slags i Kamirr. Der er et svært tillokkende marked for handel i Narabond, og ingen alliancer, uanset hvor nære de måtte være, skal forhindre Kamirr i at tjene penge.

Zara’bash

Mod sydøst ligger ørkenriget Zara’bash, som, udover at være noget fjendtligt stemt, også er uhyrligt rigt. Det er vanskeligt at vide, om det er de gentagne krige mellem Emyr og Zara’bash, der har ødelagt forholdet, eller Kamirrs konsekvente piratangreb på deres handelsskibe. Indtjeningsmulighederne ved handel med Zara’bash er dog for store til, at man uden videre lader lidt fjendskab afskrække sig.

Tharkien

Mod vest ligger det tharkiske imperium, der er det rigeste og mest lukrative af alle Nirahams markeder. Tharkerne betragter imidlertid kamirerne som pirater og afskum og har afskåret al officiel kontakt. Det er dog lykkedes at etablere en række handelskontakter i byen Paest. Her foregår en udbredt sortbørshandel, og selv tharkerne har måttet acceptere, at Kamirr kan levere en række eftertragtede varer, som ikke kan skaffes gennem legitime kilder.

Traegonn Sletten

Mod øst findes den traegonske provins, der plejede at høre under Imperiets herredømme, og som hovedsageligt er befolket af ukultiverede rytterfolk. Traegonerne har nogle enkelte handelsvarer af interesse, men er fattige og går i øvrigt ikke synderligt op i rigdom og materielle goder. Kontakten mellem Kamirr og folket på Traegonn Sletten er derfor allerede af den årsag begrænset.