I det sydvestlige Niraham finder man en stor, uberørt skov, der bærer navnet Mukai. Skoven er kun sparsomt befolket af primitive mennesker uden nogen nævneværdig kultur, og resten af Nirahams folkeslag har i almindelighed aldrig skænket den synderlig opmærksomhed.
Skoven er varm, ugæstfri og befolket af vilde dyr, som sammen med dens mange sygdomme gør ethvert ophold til en veritabel dødsfælde. Hvordan den indfødte befolkning formår at overleve, har længe været en kilde til dyb forundring. De synes imidlertid at trives i skoven, og da ingen andre kulturer har interesse i at kræve ejerskab over den, har man ladet dem leve i fred.
Fra den begrænsede kommunikation, man har haft med de indfødte, ved man, at de tilbeder ånder, og at de gennem særlige ritualer ikke blot er i stand til at kommunikere med fortidens ånder, men også til at lære dybe hemmeligheder af dem. Flere opdagelsesrejsende har svoret, at de, efter at have gennemgået de indfødtes ritualer, har kunnet tale med ånder og lære både fortidens og fremtidens mysterier.
Selvom ingen har næret ønske om at underkaste sig Mukai, har en række omkringliggende riger alligevel fattet interesse for skoven.
I Tharkien og Etos har man beskæftiget sig indgående med det righoldige planteliv i skoven og fundet mange sjældne og værdifulde medicinske planter, som ikke kendes andetsteds på Niraham. Det sker derfor regelmæssigt, at lykkeriddere drister sig ind i skoven for at høste planter og urter. For dem, der ved, hvad de skal kigge efter, og som formår at slippe levende derfra, er der gode penge at tjene på at trodse de mange farer.
Også rejsende, der ønsker at tage den lange, farefulde færd rundt om Nirahams sydlige kyst, er nødsaget til at vælge mellem at foretage hele rejsen uden ophold og dermed udstå rådne forsyninger, urent drikkevand og sygdomsudbrud, eller at tage et midlertidigt ophold langs Mukais kyst for at høste nye forsyninger og skaffe rent drikkevand.
Fortællingerne om Mukai er så ildevarslende, at mange foretrækker at sejle forbi og leve med den åbenlyse sygdomsrisiko, der er forbundet med at leve af fordærvet mad og bakteriefyldt drikkevand resten af turen.