Nord for Bang Tei finder man et folkeslag langs et område af kysten ud til Dhallhavet, der har fået navnet Nodai.
Befolkningen flygtede hertil fra Bang Tei i årene efter Himmelkrigene, da Modeus’ ondskab spredte sig over landet. Mange overlevede ikke rejsen, og mødet med den bangteske jungle satte dybe spor i dem, der gjorde. Folket etablerede et nyt samfund, der skulle være frit for mørke kræfter og undertrykkende herredømme, og selvom der stadig er tale om et meget ungt rige, er værdier som frihed og retfærdighed stærkt indarbejdet hos dets folk.
Tilværelsen i Nodai er præget af, at folket stadig er ved at finde fodfæste i det nye land. Det er en gold og ufrugtbar egn, de har bosat sig i, og hovedparten af landets befolkning ernærer sig ved fiskeri. Selvom tilværelsen er hård, er samfundet dog også præget af en ukuelig optimisme. Folket husker stadig tilværelsen under Modeus’ tyranni i Bang Tei, og man ser livet i Nodai som en mulighed for at skabe en ny og bedre fremtid for sig selv.
Landet har ikke nogen formel regent, men styres af en kreds af familieoverhoveder fra de største, mest indflydelsesrige og mest respekterede familier. Kredsen betegnes af folket som ’Ældsterådet’ og er omgærdet af stor respekt. Befolkningen mærker dog ikke meget til rådets ageren. De fleste lever i små bebyggelser eller landsbyer med deres nærmeste familie, og i det daglige er det familiens overhoved, som træffer alle væsentlige beslutninger.
Tilværelsen består mest blot i arbejde fra morgen til aften og er stort set den samme dag efter dag. Folket synes dog at finde en vis glæde ved dette. Man værdsætter hårdt arbejde som en måde at vise sin dedikation til samfundet og familien. Frem for at hylde rigdom og materielle goder anerkender Nodais folk i stedet arbejdsomhed, visdom og begreber som ære og respekt.
Ligesom bangteserne lever folket i Nodai dog en isoleret tilværelse uden megen kontakt til omverdenen. Man har lært af erfaringerne fra Bang Tei om, hvad fremmede kan føre med sig, og foretrækker blot at leve blandt sine egne og bero sig på sin arbejdsomhed til at bringe landet på fode.
Som et særpræg har Nodais befolkning dog taget læren om De Sande Guder til sig. Mange praktiserer stadig den bangteske tro på dragen Ki Mana, men mange vender den også ryggen, da den bliver associeret med tilværelsen i Bang Tei. I stedet har Arls lære fundet stor tilslutning blandt Nodais befolkning, og op mod halvdelen af folket bekender sig nu til hans ord. Nogle få har også vendt sig mod resten af De Sande Guder, men sædvanligvis står folkets valg mellem at bekende sig til Ki Mana eller Arl.