Hvert år i maj måned vil man opleve det sælsomme ritual hos roulerne, der kaldes Jorgos Maning.
Det er en årtusinder gammel tradition, der udføres i hver eneste rouliske by, og selv mindre landsbyer og forsamlinger gennemfører ritualet, hvis blot de kan samle dygtige og modige krigere.
Ved ritualet påkalder en druide sig en del af ånden fra den mægtige ånd Jorgo, som bliver bundet til en stærk kriger. Vedkommende får del i Jorgos styrke, men også hans vrede, og vil øjeblikkeligt forsøge at sprede død og ødelæggelse til alt omkring sig.
Alle omkringliggende krigere må herefter forsøge at holde vedkommende nede og bekæmpe personen, indtil Jorgos ånd er svækket og ikke længere formår at kæmpe imod. Derefter slippes ånden fri på ny, og krigeren, der har båret Jorgos ånd, vil blive forsøgt helbredt.
Mytologi
Selvom Jorgos Maning kan forekomme yderst besynderlig for udefrakommende, tjener det et vigtigt formål i det rouliske samfund. Ånden Jorgo er en særdeles magtfuld og destruktiv kraft, der hvert år forsøger at sprede død og ødelæggelse i Roul-Assin.
Mere end noget andet er Jorgos vrede rettet mod det hellige bjerg Cebryn, men ingen kan vide sig sikre, når Jorgos ødelæggende natur bliver sluppet fri. De tre ånder, Herne, Værn og Stand, der vogter bjerget, har vanskeligt ved at modstå Jorgos kræfter, og derfor forsøger det rouliske folk efter bedste evne at hjælpe dem med at svække Jorgo. Det gør de ved overalt i landet at hidkalde en del af Jorgos ånd og bekæmpe den.
Det er imidlertid ikke uden fare. Selv en lille del af Jorgos ånd er overordentlig magtfuld, så kun de stærkeste krigere er i stand til at bære den. Nedkaldes Jorgos ånd i en svag eller uværdig kriger, vil det slå krigeren ihjel og slippe Jorgos ånd fri. Lykkes det omvendt at holde Jorgos ånd fanget, får krigeren umådelig stor styrke, og kan folket ikke holde ham fanget eller bekæmpe ham, slipper han sine destruktive kræfter løs på alle omkring sig uden skelen mellem ven og fjende.
Værst af alt er dog, hvis det ikke lykkes at svække Jorgo tilstrækkeligt til, at Herne, Værn og Stand er i stand til at bekæmpe ham. Da slipper Jorgos kræfter fri, og han bruger resten af året på at hærge og sprede ulykke i Roul-Assin.
Der er derfor altid stor ængstelse forbundet med Jorgos Maning. Efter en vellykket maning fester roulerne til gengæld i mange dage, og både maningen og den efterfølgende fest anses for nogle af årets største højtider blandt roulerne.
Historien
De rouliske legender fortæller, hvordan der i tidernes morgen var en ung dreng, der jagede på de små skråninger nord for det hellige bjerg Cebryn. Da hørte han dybe trommer og mægtige skridt, og han så, at ånden Jorgo, der også kaldes Krigeren, var på vej for at angribe bjerget.
Drengen skyndte sig hjem og advarede druiderne i sin landsby. De blev slået af rædsel, men en af druiderne var så gammel og vis, at selv ånderne lyttede, når han talte. Han hidkaldte sig noget af Jorgos ånd og bandt den til en kriger, der var stærk nok til at rumme den. Derefter holdt de krigeren fast og slog ham med køller, indtil ånden i ham var svækket og mat.
Man lod bud gå ud til alle nærliggende landsbyer om at gøre det samme. Hver bandt de en del af Jorgos ånd, som de bekæmpede med vold og magt, indtil Jorgo selv var så svækket, at de tre brødre, Herne, Værn og Stand, der vogter det hellige bjerg, var i stand til at fordrive ham.
Således begyndte det rouliske folk at hjælpe ånderne med at beskytte bjerget. Hvert år, når foråret kom, og Jorgo bevægede sig ud fra sit tårn i mosen for at angribe bjerget, kaldte de en del af Jorgos ånd til sig og bekæmpede det, så ånderne kunne modstå Jorgos magt og sende ham tilbage til sin mørke sump.