Nyheder 2014
Denne side indeholder de samlede nyheder fra år 2014, hvilket svarer til år 24 EH på Niraham.
Som året skred frem, blev Adrians tilstedeværelse mere og mere udtalt. Han rejste portaler i Vinterskoven og sendte sine sorte riddere ud, hvilket skabte frygt og usikkerhed over hele Niraham. Magiens Cirkel var fortsat præget af intern splittelse, men udpegede nye stormestre, som forsøgte at genvinde kontrollen over de uregerlige magikere. Sideløbende var orkernes konge, Jernhud, også særdeles aktiv og bidrog til den i forvejen anspændte stemning i de nordlige riger.
Januar
Dronning Tirri af Narabond har genskabt den gamle orden Nøglerne, der historisk har forsynet tronen med informationer og beskyttet regenten mod interne fjender i riget. Ordenen har ingen tilknytning til hverken kirker eller verdslige organisationer. Den er hævet over loven og står udelukkende til regnskab for den narabonske regent. Til at lede ordenen har dronningen udpeget en af sine nærmeste rådgivere, den gådefulde person, der er kendt under navnet Høgen.
Hungersnøden i Roul-Assin har krævet mange ofre. Syge og svage har ikke haft mulighed for at modstå sulten og er begyndt at bukke under. Druiderne på det hellige bjerg Cebryn er i vildrede over, hvorfor denne tragedie netop nu rammer Roul-Assin, og de anpriser hver dag ånderne for at få indsigt i årsagen. Flere rouliske druider er også begyndt at rejse sydpå, og nogle er blevet set i Vinterskoven. Om det er hungersnøden i Roul-Assin eller andre forhold, der har kaldt dem væk fra deres hjemland, vides ikke.
Store flokke af norrlændinge er set på vandring langs Iskysten. Det er uklart, hvad der har drevet dem væk fra deres hjem, men det lader til, at de har valgt at forlade deres hjemegne for at søge lykken andre steder på Niraham. En udbredt antagelse går på, at også norrlændingene oplever fødevaremangel og nu flygter sydpå for at undgå samme skæbne som deres slægtninge i Roul-Assin.
På Plen er det mørke tider. Kong Lothar har forladt kongeslottet med sine nærmeste riddere og er rejst til Narabond for at hævne sin far, der faldt i Slaget om Kungstadt sidste sommer. Han er siden blevet set flere steder i landet, senest i Vinterskoven, hvor han leder efter Adrian, og det står klart for enhver, at sorgen har drevet ham til vanvid.
Alkymister fra Magiens Cirkel mener at have fundet beviser for, at den manglende sne på Niraham denne vinter er relateret til de mørke skyer, der hænger over Dragegabet. De arbejder stadig på at afklare den nøjagtige sammenhæng, men virker ganske sikre i deres antagelser.
Skhartiare-akademiet i Santillia har lukket sig af fra omverdenen, og der er kun kommet få og sparsomme informationer ud derfra. Der er tegn på kampe i akademiet, men om der var tale om interne magtkampe eller et angreb udefra, er ikke sikkert. Det må dog have været en mægtig fjende – ingen kan huske, hvornår akademiet sidst isolerede sig i den grad.
Istezarifamilien har gjort sit indtog i Vinterskoven. Flere medlemmer af den magtfulde familie har rejst gennem området, angiveligt med det ene formål at minde lokalbefolkningen om deres autoritet. Det var ikke velset blandt skovelverne, men Istezaris tilstedeværelse blev tolereret som et nødvendigt onde.
Februar
Tilværelsen i Narabond har været præget af uro hen over vinteren, og der er udbrudt lokale oprør flere steder i landet. Rigets styrker har imidlertid haft held til at bekæmpe oprørerne i Øst-, Syd- og Vestlenet, så der nu igen for en tid hersker fred og orden i disse len. En mindre hærenhed er også marcheret til grænsen af Nordlenet, men det er tvivlsomt, om styrken er tilstrækkelig. Der synes nærmest kun at være tale om en symbolsk indsats, der vidner om, at dronningen ikke nærer nogen reel tiltro til at kunne skabe ro i det kaotiske len. I Kungstadt forlyder det, at Høgen er begyndt at rekruttere medlemmer til Nøglerne, og at antallet af informanter stiger dag for dag. Hvis udviklingen fortsætter, tør befolkningen snart ikke stole på deres nærmeste længere.
Handelsruter og veje i Vinterskoven bliver hærget af en stor røverbande. De går systematisk til værks og arbejder professionelt. Dronning Tirri har udlovet en dusør på 20 mark til den, der kan give oplysninger, som fører til, at røverbanden bliver identificeret og fundet. Henvendelser kan ske til magistrater i Nordlenet – også anonymt.
Kong Lothar af Plen opholder sig fortsat i Narabond og er i den seneste tid blevet set ride gennem Nordlenet med sit følge af betroede riddere.
I Roul-Assin breder hungersnøden sig. Tiderne er hårde, og med vinterens komme bliver det stadig vanskeligere for landets befolkning at skaffe føde. Kvæg og andre dyr bukker under for kulden og ligger døde på markerne. Der er sendt bud til dværgene med en bøn om hjælp, men de har ikke mulighed for at komme Roul-Assin til undsætning, da Darkonien også selv kæmper med fødevaremangel.
En mindre deling fra Imperiet er set drage mod Dragegabet. Der er opsnappet beskeder, som lover frihed til alle renegater og troldmænd, der ønsker at leve uden at være bundet af Magiens Cirkel. Imperiet har derfor sendt soldater ud for at undersøge, hvad dette dækker over.
Skhartiare-akademiet i Santillia er fortsat afskåret fra omverdenen. Mester Domiel har ikke røbet yderligere detaljer om de hændelser, der har fundet sted på akademiet, men har formelt meddelt, at alle, der ikke hører til på akademiet, vil blive afvist ved dets porte.
Fyrsterne af Buranus og Santillia har indgået en formel alliance. Adrians fordærv, der kulminerede med Slaget om Kungstadt, har vist, hvor let mennesker kan forledes af mørket. Som konsekvens heraf vil begge riger nu begrænse menneskers adgang til elvernes land. De sidste vilkår for aftalen forhandles fortsat i senatet i Santillia, men der forventes snarligt et fælles dekret, som påbyder alle mennesker at forlade de to riger.
Nimars højpræst, Jercoin Dalan, har på ny vist, at han har Nimars gunst. Det er lykkedes ham at hente sjælen fra en højelver, Eluduin, tilbage fra hinsides Pauluns Porte. Det krævede store kraftudfoldelser, og de tilstedeværende klerke bekræfter, at Jercoin var fuldstændig udmattet efter denne store bedrift. Der må have stået meget på spil, siden Jercoin kastede sig ud i dette foretagende.
Ved Sortesøerne i Vinterskoven er et storslået magisk ritual slået fejl, og den ledende magiker, der foranstaltede ritualet, er blevet tilbageholdt af Magiens Cirkel og har fået forbud mod at benytte sig af magi, mens der udmåles en straf. Der er en klar forventning om, at den vil blive både hård og ubønhørlig.
Marts
Plen er ramt af landesorg. Kong Lothar d. V er død – kun ét år efter, at hans far faldt under Slaget om Kungstadt. Et bud er nået hjem til Plen med følgende sørgmodige beretning om kongens endeligt:
Vi havde redet i flere uger for at finde spor efter Adrian og afsøgte hver en krog af Nordlenet, hvor han sidst var blevet set. Til sidst fandt vi ham – eller rettere, han fandt os. Fem kilometer fra Granly ventede Adrian på os med et følge af fem sorte riddere. Kong Lothar ansporede sin hest og kaldte til angreb. Han galoperede frem uden tanke for egen sikkerhed, da en af de sorte riddere hævede sin bue og sendte en pil af sted. Den ramte hesten, som styrtede – men kong Lothar nåede at springe ud af sadlen i sidste øjeblik.
Vi andre råbte af vores lungers fulde kraft, mens vi galoperede frem for at komme ham til undsætning. Kong Lothar var imidlertid optændt af raseri og løb det sidste stykke frem mod Adrian, svingede sit sværd mod ham, men Adrian trådte til siden, og sværdet borede sig ned i jorden. Lothar var hurtig og svingede igen, men Adrian undveg og blokerede slaget med sit eget sværd – det største, jeg har set en mand bære i én hånd. Med et slag fra sin frie hånd ramte Adrian kongen i ansigtet med en sådan kraft, at hans hjelm fløj af, og Lothar sank på knæ.
Vi var næsten fremme ved Adrian, men de sorte riddere kom os i møde, bevæbnede med spyd og økser. Før jeg kunne nå at reagere, var min mester, Alexander Buchard, slået af hesten og spiddet. Pludselig kæmpede vi for livet, og der udbrød panik i vores rækker.
Gennem tumulten så jeg Adrian gribe fat om kong Lothars hals og løfte ham op, så han hang frit i luften. Adrian vendte kongen, så han kunne se kampen udspille sig, og mens de sorte riddere nedslagtede kongens folk, sagde Adrian: "Læg mærke til, hvad der sker med dine landsmænd – for det vil også ske med resten af din lille, ubetydelige ø."
Herefter klemte han sammen om Lothars hals, indtil jeg hørte den blive knust. Fuldstændig upåvirket kastede Adrian derefter kongens lig til jorden og beordrede sine sorte riddere til at trække sig tilbage. De lod nogle få af os leve – utvivlsomt for at vi kunne videregive den sørgmodige nyhed. Mens Adrian ansporede sin hest og red bort, hørte jeg ham sende en af sine sorte riddere af sted til en, han kaldte Randal, med ordenen: "Han ved, hvad der skal gøres."
Den højest rangerende blandt Lothars overlevende riddere, Franz Sharlot II, rakte mig kongens hjelm og beordrede mig til at overbringe nyheden om kongens død til Plen. Så det gjorde jeg. Jeg red, og jeg stoppede ikke, før jeg nåede kysten.
Da nyheden blev overbragt til kronprinsesse Isadora Margrit Løvenborg, søster til den nu afdøde kong Lothar d. V, modtog hun sin brors krone og placerede den på hovedet af sin mand, Adam Eckhardt af Løvenborg, med ordene: "En konge er faldet – længe leve kongen."
To sorte ryttere er blevet set ride mod vest forbi Granly i det nordlige Narabond. Også i Santillia er en sort ridder blevet observeret. Det er kommet frem, at ridderen var blevet bekæmpet af mørketvingere og holdt fanget på Skhartiare-akademiet igennem de seneste måneder, og at dette var årsagen til, at akademiet havde været afskåret fra omverdenen den seneste tid. Den sorte ridder er imidlertid nu sluppet fri og er set ride bort fra akademiet mod nordøst med endnu en person bag på hesten, iført hvide klæder. Den sorte rytter bar desuden et langt objekt, indsvøbt i en kappe.
Magiens Cirkel har observeret, at elementerne ikke opfører sig som vanligt, og at forskellige magiske væsner er blevet urolige. En gruppe mestre har fået til opgave at undersøge, om der blot er tale om enkeltstående hændelser, eller om noget større er under opsejling. Mange frygter, at denne ubalance i magien hænger sammen med de hændelser, der involverer sorte riddere. Der berettes også fra flere egne om skygger i natten, og navnlig i Narabond har utrygheden lagt sig som et tungt tæppe over landet.
Tiderne i Narabond er i det hele taget præget af utryghed. Røvere hærger stadig rigets egne, og trods gavmilde dusører er det endnu ikke lykkedes at finde afgørende spor. Mange taler nu om, at magtfulde personer holder hånden over dem. Rygterne er taget yderligere til, efter at der er blevet delt breve ud i Narabond og Emyr med løfter om frihed for enhver, der rejser til Dragegabet og dedikerer sig til et højere formål – uanset deres fortid.
Længere mod nord udnytter roulerne den store uro i Narabond til at gøre krav på områder langs grænsen. Det er frugtbare egne, og den seneste tids hungersnød har gjort befolkningen i Roul-Assin desperate.
April
Dronning Sida af Roul-Assin har befalet, at Triskelen skal opløses. Det er sket efter lange og indgående anmodninger, navnlig fra Ragilkirken og de rouliske druider. Triskelens eksistens har medført stor sorg for det rouliske folk, og særligt de druidetro har lidt under dens tilstedeværelse. Det har forårsaget en dyb religiøs splittelse i befolkningen mellem de gudetro og åndetro roulere, og på dronningens bud er Triskelen nu bandlyst. Visse præster nægter dog at afsværge sig troen og dyrker den fortsat i det skjulte.
De østlige egne af Roul-Assin er præget af uro. Spejdere fra Donum Hallivold har i den seneste tid observeret stor aktivitet omkring Dragegabet, og senest er der blevet opført forsvarsværker ved Dragegabets munding. En gruppe jægere og druider blev sendt dertil for at undersøge det nærmere, men de blev angrebet af to sorte riddere, og alle, der forsøgte at yde modstand, blev dræbt.
Også Vinterskoven har været plaget af sorte riddere. To af dem ankom til skoven og ledte tydeligvis efter noget væsentligt. Det viste sig at være en bog, som havde tilhørt dæmonologen Odessa. En uheldig sjæl havde købt bogen nogle måneder forinden og måtte nu give afkald på både bogen og sit liv. Befolkningen i Vinterskoven forsøgte at gøre modstand, men forgæves. De to sorte riddere kæmpede sig gennem de narabonske rækker og blev senere set ride mod Dragegabet, hvor de forsvandt. Under kampene blev det klart, at hellige våben havde en vis effekt på de sorte riddere, men modstanden fra Vinterskovens folk var for ukoordineret til at gøre en nævneværdig forskel.
Efterfølgende har Magiens Cirkel forsøgt at lokalisere Odessas bog. Ved hjælp af et ritual fremkaldte de et syn, der efterlod dem alle så skræmte, at der udbrød regulær panik. Siden da har mange i skoven – både magikere og almindelige beboere – haft sære drømme, som alle synes at hænge sammen og være dele af en større helhed.
Resten af Narabond er også præget af uforklarlige hændelser. Gjodal, en mindre by i Nordlenet med et tilhørende gods, er blevet brændt ned, og hele godset jævnet med jorden. Der blev ikke fundet nogen overlevende, og hele Egelundslægten, som hørte til på godset, formodes at være udslettet. Slægten var lige så gammel som Narabondslægten, og dens stamfader var blandt det følge, der rejste til landet sammen med Nikolai Akonos i sin tid.
Nimarkirken har indledt en større hellig renselse, og dens præster er gentagne gange blevet set dræbe selv sagesløse. Kirkens gejstlige nægter at udtale sig om årsagen og henholder sig alene til, at det er et anliggende for Nimar.
Længere mod syd er Kamirr i disse tider ramt af indre splittelse. Der har aldrig hersket en nær eller hjertevarm relation mellem bystaterne, men de har hidtil formået at holde sammen og støtte hinanden. Nu synes stridighederne at være så voldsomme, at hele forbundet vakler. Hvis det ikke snart lykkes at finde en diplomatisk løsning, er der oprigtig bekymring for, at det vil udvikle sig til en regulær krig mellem bystaterne, som kan føre til, at riget går i opløsning.
Maj
Magiens Cirkel er stadig ved at komme sig over krigen mod Adrian, hvor de mistede utallige brødre og søstre – mange under Slaget om Kungstadt, men også mange, som valgte at slutte sig til Adrian. Der er blevet afholdt stormøde i Magiens Cirkel, hvor Cirklens overhoved, Mester Uldur, efter mange samtaler og møder med Cirklens mestre, til sidst forsamlede de tilstedeværende medlemmer og sagde følgende:
Slaget om Kungstadt er en af de største krige, Cirklen har deltaget i, og ikke siden Vinthelkrigen, flere århundreder tilbage, er så mange af vores medlemmer faldet. Det har kostet os dyrt, og vi kender stadig ikke det fulde omfang af vores tab. Så mange liv er gået tabt, og deres død hviler på mine skuldre. Ansvaret er mit og mit alene.
På den baggrund kan jeg ikke længere varetage mit hverv med god samvittighed. Derfor træder jeg hermed tilbage – både som stormester af Magiens Cirkel og som overhoved for Mørketvingernes Orden. Kun mit betroede hverv som vogter af Iabols Tunge vil jeg beholde.
Min sidste gerning som stormester skal være at ophæve samtlige love og bekendtgørelser for Cirklens virke og at pålægge Rådet at udarbejde en ny lovgivning, der skal samle reguleringen af Cirklen i ét værk. Alle særprivilegier bortfalder fra dette øjeblik, og fremover skal Cirklen være forenet under ét. Indtil en ny lov er udarbejdet, skal magikere på Niraham udøve deres hverv samvittighedsfuldt og med respekt for Cirklens omdømme. Alene to regler skal forblive i kraft for nu: Det skal fortsat være forbudt at udøve nekromanti og dæmonologi.
Uldur lagde derefter sin røde kåbe – symbolet på medlemskab af Magiens Cirkel – og forlod salen. De tilstedeværende mestre bøjede tavst hovedet i respekt for hans beslutning, og ingen sagde noget, mens Uldur forlod rådssalen. Der er siden sendt besked til alle Cirkler om hans beslutning, og indtil en ny stormester udpeges, vil det være Rådet, der varetager Magiens Cirkel.
I Dragegabet er der opført fæstningsværker i den østlige ende mod Det Chatonske Imperium, på samme vis som i den vestlige ende mod Roul-Assin. Byen Ravnborg, der ligger i Dragegabet, ikke langt fra Carvium i Imperiet, er ved at blive omdannet til en fæstning uden lige, og sorte bannere med hvide ravne blafrer i vinden over fæstningen. Mange havde forventet, at Imperiet ville opfatte dette som en provokation og straks gå til angreb, men de har været hårdt presset af angreb fra sortblodsfolk i rigets østlige egne omkring Dom Gorr og har måttet opgive at beskytte flere af deres minebyer ved foden af Rustbjergene.
Trods forårets komme er tilværelsen i Roul-Assin stadig udfordrende. Befolkningen har sultet det meste af vinteren, og de karavaner med korn og forsyninger, der nu bringes ind i landet, bliver ofte angrebet og plyndret.
Adrian har vist sig i Vinterskoven. Ud af det blå rejste der sig to søjler i skoven, og mellem dem opstod en portal, som Adrian og en deling soldater marcherede ud af. De begyndte en systematisk gennemsøgning af området og gjorde det tydeligt, at de ledte efter nogle specifikke personer. De tilbageholdt to drenge, som viste sig at være overlevende fra Egelundslægten. Ud over disse eftersøgte de også flere andre, men havde ikke held til at finde dem. Da Vinterskovens beboere satte et større angreb ind mod Adrians styrker, trak han dem tilbage gennem portalsøjlerne, hvorefter de forsvandt.
Hans tilstedeværelse har rejst et utal af spørgsmål. Hvad er hans interesse i Vinterskoven, og hvad er det ved Egelundslægten, der gør denne gamle slægt så interessant for ham? Den har aldrig rådet over andet end et mindre, ubetydeligt gods. At de to drenge er væsentlige, synes der dog ikke at kunne være tvivl om. Efter hændelsen begyndte mange i området at have drømme om dem. Ved Sortesøerne blev der også set skygger i natten og hørt stemmer. Siden dukkede en alvorligt syg Jorin-mirner op i skoven. Hvad end den havde været udsat for, havde drænet den fuldstændigt for kræfter, og trods kyndig bistand fra områdets Jorintro tvivler mange på, om den vil overleve.
Juni
Det svirrer med spekulationer og rygter om, hvem der vil overtage posten som stormester for Magiens Cirkel. Mange kendte navne er blevet bragt i spil, men Rådet har endnu ikke kunnet nå til enighed. I mellemtiden begynder uroen at brede sig blandt Nirahams magikere. Selveste akademimester Erland Heinsdorf fra Fyrenborg er blevet erklæret renegat og henrettet, efter det blev afsløret, at han havde studeret nekromanti og skabt udøde. Det var ingen ringere end Gagail ‘Lysbringer’, der både afslørede ham, fældede dommen og selv tændte bålet.
I Roul-Assin er grænseområderne mod syd fortsat præget af uro og røverbander. En karavane med mad fra den elviske Mir Tarn-familie var på vej til Roul-Assin, men blev røvet kort efter, den forlod Santillia. Til roulernes store forargelse så elverne blot til, mens røveriet fandt sted, og forsøgte ikke engang at beskytte de værdifulde forsyninger. Mange mener, at hændelsen kan være gengældelse for en nylig episode, hvor bønder fra Narabond fældede træer i Santillia. Den hændelse fik Sølvbirkfamilien til at sværge hævn, og siden er flere narabonere forsvundet, efter de bevægede sig for tæt på elverskoven.
Skhartiare-akademiet i Santillia har nu åbnet sine porte igen, men vagtsomheden er stor, og alle fremmede, der ønsker adgang, må finde sig i at blive visiteret.
Imperiet har tidligere sendt en mindre gruppe spejdere ind i Dragegabet, som nu er forsvundet sporløst. De har derfor iværksat en egentlig ekspedition for at undersøge forholdene og finde ud af, hvad der er hændt spejderne.
Vinterskoven er stadig præget af bekymring. Adrians portalsøjler står fortsat i skoven, og senest er rouleren Hjalmar forsvundet. Han blev sidst set gå mod portalen en sen aften, hvor han angiveligt stod og talte med Adrian. Det var ikke muligt at høre, hvad samtalen handlede om, men Adrian var tydeligvis ikke tilfreds. Næste morgen var Hjalmar væk, og det eneste, man fandt, var en sveden plet på jorden foran portalen – og hans Ragil-symbol.
Roulerne har afholdt Jorgos maning. Selvom det gik voldsomt for sig, lykkedes det dem at gennemføre maningen – og med tanke på sidste års mislykkede forsøg var glæden stor. En om muligt endnu større glæde bredte sig blandt Vinterskovens roulere, da det blev bebudet, at deres borgherre, Fenya, skal giftes. Det er dog endnu ikke meldt ud, hvornår brylluppet skal finde sted.
Også blandt elverne i Vinterskoven har der været stor aktivitet. Forberedelserne til årets majfest var om muligt endnu mere omfattende end tidligere, og for at sikre ritualets kraft blev der gennemført flere indledende ritualer. Mange mener, at disse var afgørende for, at festen blev så glædelig en begivenhed. Flere præster, som deltog i ritualerne, kunne mærke en mørk tilstedeværelse under festen, men deres guddommelige beskyttelse forhindrede den i at blande sig og ødelægge stemningen.
Den omrejsende kro, Krejlerkroen, har haft så god omsætning, at den har besluttet at blive lidt længere i Vinterskoven, før den drager videre.
Juli
Ingen nyheder skrevet pga. sommerferie.
August
Høsten er ved at være i hus. Narabond har for andet år i træk haft en god høst, mens den i Roul-Assin har været mere beskeden – dog intet sammenlignet med sidste års fejlslagne sæson. Forudsat at også vinterafgrøderne giver et fornuftigt udbytte, burde roulerne have tilstrækkeligt med mad til at klare sig gennem vinteren.
Langt fra alt ånder dog fred i Roul-Assin. Orkernes konge, Jernhud, er begyndt at sende styrker ned fra Rustbjergene, og han har selv ført en større gruppering mod syd. Endnu har orkerne ikke bevæget sig ind i Roul-Assin, men for nylig har gobliner krydset rigets grænse. De har dog ikke hærget og plyndret som sædvanligt – i stedet er det tydeligt, at de leder efter noget.
Flere karavaner, som er sendt fra Santillia mod Roul-Assin, er forsvundet ved grænsen. Området har hele året været hårdt plaget af røverbander, men der begynder at være en systematik i deres handlemønstre og mål, som giver grund til at mistænke, at der ligger et større formål bag.
To højmagere er ankommet til Magiens Cirkel i Etos. De medbragte et større skriftværk, som de overrakte til Rådet, og siden er dagene gået med lange møder og drøftelser. Man mener, at det er et udkast til en ny lov for Cirklen.
I Santillia har Skhartiare-akademiet indkaldt mange af deres ældre og erfarne mestre til rådslagning. Kort tid efter er de dog alle rejst videre igen – men nu med et langt klarere formål end ved deres ankomst.
Der er fundet en død mirner i Kamirr. Den havde smeltede fjer på vingerne og var angiveligt faldet ned fra himlen. Flere kirker har sendt delegerede dertil for at undersøge fænomenet. Hvad end der er magtfuldt nok til at dræbe en mirner, er i sandhed værd at frygte. Hændelsen må muligvis ses i relation til en anden markant begivenhed i det fjerne Bang Tei, hvor der for første gang i lang tid er blevet set en drage. Den fremstår dog såret – som om dens skæl er ætset eller rådnet væk. Den skulle have angrebet en række mindre byer i udkanten af Bang Tei, men uden noget klart formål.
På Plen er der blevet holdt en storstilet fest for at fejre, at dronning Isadora Margrit Løvenborg er blevet gravid. For første gang siden sin fars død under Slaget om Kungstadt og sin brors død for Adrians hånd året efter, synes dronningen oprigtigt lykkelig.
En delegation fra Magiens Cirkel har haft held til at åbne Adrians portal i Vinterskoven. Den førte dem til Dragegabet, hvor det lykkedes dem at udforske store dele af området uden at blive opdaget. Højest overraskende stødte de på flere magikere fra Randalslægten, og iblandt dem befandt sig det velsignede elverbarn Athea. Det lykkedes magikerne at befri hende og flygte ud gennem portalen. Efterfølgende har ingen dog turdet nærme sig Athea – enhver, der kommer hende for nær, bliver på magisk vis drænet for energi og falder bevidstløs om.
Blandt roulerne i Vinterskoven går snakken livligt om det forestående bryllup, og forventningerne er store til det rituelle brudeløb, der skal afholdes før selve vielsen.
September
Magiens Cirkel har meldt ud, at de har fundet Uldurs efterfølger som stormester for ordenen. Noget utraditionelt er der dog ikke tale om én ny stormester, men to – tvillingeparret Albian og Adelina Cristolino, der vil varetage ansvaret i fællesskab. Det er ikke et sekund for tidligt. For hver dag, der går, dukker nye historier op om magikere, som har udnyttet uroen til at forbryde sig mod Cirklens regler. Senest har Gagail ‘Lysbringer’, med støtte fra fire elementalister, nedkæmpet et mindre akademi uden for Juncatar i Zara’bash, hvor de havde fundet bevis for, at der blev undervist i dæmonologi. Gagail selv blev såret under kampene.
Om det har relation til Gagails handlinger, vides ikke, men ikke langt fra det sted i Zara’bash, hvor han nedkæmpede dæmonologerne, har Magiens Cirkel fundet en portal mellem to portalsøjler, der har slående ligheder med den, som Adrian har opført i Vinterskoven.
Også andre steder på Niraham er der stridigheder mellem magikere i disse dage. Et antal højmagere har været i drabelig kamp mod lærlinge af Modeus. Selvom det umiddelbart synes at have været et tilfældigt sammenstød, står det klart, at noget er i gærde blandt Nirahams magibrugere.
I Narabond er hertuginde Elisabeth Narabond blevet udnævnt til ny lenshertug af Nordlenet, og der er blevet holdt en stor banket for at fejre udnævnelsen. Under banketten proklamerede dronning Tirri, at hun inden for den nærmeste fremtid vil invitere til en storslået fest i Narabondfamiliens palads i Kungstadt – og spekulationerne svirrer allerede om, hvad anledningen mon kunne være.
Jernhud er blevet set med et stort antal orker i bjergene nord for Narabond og Emyr. Der har også været stor aktivitet med gobliner i området, som helt åbenlyst leder efter noget bestemt. For en sikkerheds skyld er flere af kirkerne begyndt at sende deres hellige artefakter i sikkerhed. Blandt andet er den sorte pil, som sårede Adrian under Slaget om Kungstadt, blevet sendt til sikker opbevaring i Flammernes Katedral på Plen.
Elverne i Vinterskoven har ført det hellige elverbarn Athea til livstræet. Her ofrede Sissiannas mirner, Rumlefod, sit ene horn for at rense hende, og der blev afholdt et stort ritual. Ved dets afslutning opstod et stort lysglimt, og Athea forsvandt – opslugt af livstræet. Lige siden har træets blade været grønnere og friskere end nogensinde før.
Oktober
Dronning Tirri af Narabond har afholdt et overdådigt bal, hvor hun for første gang har vist sin søn, Lochtar, frem offentligt. Siden kongens død har riget været præget af en anspændt politisk stemning, og barnet har derfor hidtil levet hos hertuginde Elisabeth Narabond i Dullstadt. Fremover vil barnet imidlertid skulle opholde sig hos sin mor, dronning Tirri, i Kungstadt.
Gagail ‘Lysbringer’ er vendt hjem til Etos, stadig såret efter sin kamp mod dæmonologer i Zara’bash. Hans sår er af ugudelig natur, og alle forsøg på at helbrede dem er indtil videre slået fejl. Den præcise årsag er ukendt, men en dyster teori går på, at en dæmon har korrumperet ham. Præsterne afviser dog denne forklaring, og Gagail udviser da heller ikke tegn på at være blevet påvirket af mørket. På nuværende tidspunkt holder Nimarkirken ham under observation i Stortemplet i Etos.
Roul-Assin er uforvarende blevet involveret i en større diplomatisk konflikt. En af Sissiannas mirnere var blevet korrumperet af rall og endte i roulernes varetægt. I stedet for at overdrage mirneren til De Sande Guders præster valgte de rouliske druider at foretage renselsen selv. Det lykkedes dem, men især Nimarkirken har efterfølgende protesteret kraftigt mod, at druiderne bevægede sig ind på et område, der traditionelt henhører under kirkens enevælde.
Som en af deres første formelle handlinger efter at være blevet udpeget som stormestre for Magiens Cirkel, har Albian og Adelina Cristolino indviet et nyt akademi i Hartandalen i Gothia under Cirklens myndighed. Indtil en akademimester udpeges, vil akademiet foreløbig være underlagt lensmagistrat Bernhardt Løfen.
Der har atter været livlig aktivitet i Vinterskoven, hvor konflikten med Adrian spidser til dag for dag. En meget medtaget Arl-mirner kom for nylig ud af Adrians portal i følgeskab med en elver. Kort efter blev han involveret i kampe med en af Adrians sorte riddere nær Nimarkirken og forsvandt derefter sporløst. Selvom ingen tør stole fuldt ud på det, tyder meget på, at det lykkedes at nedkæmpe den sorte ridder.
November
Det ser ud til, at orkernes konge, Jernhud, har planer om at slå lejr for vinteren i Rustbjergene nær Narabond. Han har ikke gjort antrit til at bryde sin interimistiske lejr op, men fortsætter med at sende patruljer ud – både orker og gobliner. Hvad det er, de søger, er det imidlertid stadig ikke lykkedes at afklare.
Til trods for at Magiens Cirkel har udpeget nye stormestre, er ordenen fortsat præget af uro. Højmagerne har fået kendskab til, at der findes magikere, som har beskyttet og bistået lærlinge af Modeus, og har følt sig nødsaget til selv at sende højmagere og kraftvogtere af Den Sorte Sols orden ud for at gøre op med problemet – til trods for at det uomtvisteligt burde være Cirklen, der fører justits med sine egne medlemmer.
Splittelsen i Magiens Cirkel er nu nået så vidt, at adskillige magikere åbent har erklæret, at de foretrækker en tilværelse uden begrænsende regler og love, og mener, at Magiens Cirkel bør forblive en løst funderet organisation, der ikke lægger bånd på sine medlemmers handlinger. Andre mener derimod, at det kun kan gå for langsomt med at udarbejde et nyt og velstruktureret regelsæt for Cirklen. De to modstridende holdninger har allerede ført til flere træfninger.
Der cirkulerer i disse dage en påfaldende fortælling fra Santillia om, at et møde i senatet udmøntede sig i, at en højstående elver blev sat i husarrest. Det vidner om magtkampe helt inde i hjertet af det skovelviske folk, som meget hurtigt kan risikere at føre til dyb, indre splittelse. Hændelsen har vakt så stor opsigt, at skovelverne ikke kan lade være med at tale om det, og det er nu også nået menneskene for øre.
Murene omkring Kungstadt er godt på vej til at være blevet genrejst efter Slaget om Kungstadt, og med udsigt til den sikkerhed, byen fremover kan tilbyde, er der begyndt at ske en stor tilstrømning af beboere.
Roul-Assin har haft held med deres vinterafgrøder, som står flot på markerne. Vejret er imidlertid regnfuldt og omskifteligt, og der er kun meget korte vinduer, hvor der kan høstes. Herudover har folket måttet erkende, hvor mange de har mistet under Slaget om Kungstadt og sidste vinters hungersnød, så der er ikke hænder nok til at få høsten i hus – og en del ligger allerede og rådner på markerne.
I Vinterskoven har Huset Luminos haft held til at nedkæmpe en lærling af Modeus. Det lykkedes dem at holde hende i live længe nok til, at hun efterfølgende kunne underkastes forhør. Donum Ragnar har desuden fået fornemt besøg: En druide fra Markenhorst har indfundet sig i ledsagelse med en højstående druide fra det hellige bjerg Cebryn.
December
Mod nord, i Rustbjergene, er Jernhud og hans orker begyndt at røre på sig. Der er meldinger om, at større grupper af sortblodsfolket er begyndt at trække ned fra bjergene, og visse af dem holder nu til i udkanten af Nordlenet. De sender konsekvent fortropper af gobliner i forvejen, og de er for nylig blevet set i Vinterskoven, hvor de har slået sig ned nær Barnegraven.
Santillias senat har som led i forbundet med Buranus indgået en aftale om opførelsen af tre nye fæstninger langs den østlige og sydlige grænse for at sikre og forsvare det elviske land. Også i Eislonien er diplomatiet i bevægelse – Fyrst Istezari har anmodet om foretræde for senatet, dog uden at angive anden begrundelse end: "Det vedrører begge riger."
Darkoniens højkonge har beordret sine handelslaug til at opkøbe så mange tilgængelige fødevarer fra menneskene som muligt. Riget står over for en kritisk fødevaresituation, og med den middelmådige høst i Roul-Assin frygter dværgene, at det ikke vil være muligt at sikre tilstrækkelig proviant, når vinteren for alvor sætter ind. Også Roul-Assin mangler mad til at brødføde sin befolkning, og det kan meget vel blive begyndelsen på en handelskrig, hvor dværge og mennesker kæmper om retten til at købe fødevarer fra de omkringliggende riger.
Hyrder ved Djann-højsletten i Zara’bash har set en grå skikkelse vise sig gentagne gange og flakke omkring – som om den leder efter noget – for derefter at forsvinde sporløst igen.
I Narabond har et stædigt rygte bredt sig og nægter at dø hen. Forlydender vil vide, at der er fundet ædelmetaller i Vinterskoven, og særligt blandt de skruppelløse opportunister i Sydlenet har rygtet fået godt fat.
Dæmonologen Esbjørn, der tidligere var lærling under Odessa, er ankommet til Vinterskoven sammen med fire følgesvende. De bar alle Adrians hvide ravn som symbol. Det lykkedes Magiens Cirkel at isolere og fange én af Esbjørns følgesvende, som de afhørte grundigt – både ved hjælp af magi og tortur. Da de vurderede, at de havde fået al nødvendig information ud af ham, blev han henrettet af Ragilkirken.
Det lykkedes også at fange Esbjørn selv, men han fik uventet hjælp. Rouleren Ask, som kendte Esbjørn fra tidligere, svor over for sit folk, at det onde i Esbjørns sind var blevet anbragt der imod hans vilje. Ask skyldte ham en livsbod og valgte derfor at give sit liv for at redde sin ven. Esbjørn lå stille på jorden, mens Ask knælede ved hans side. Hvad der derefter skete, forbløffede alle: Mørk røg begyndte at sno sig omkring Ask som lænker, og med ét opslugte den ham. Ask forsvandt, og i det samme vågnede Esbjørn – forvirret og omtåget, uden erindring om, hvad der var sket de sidste mange år.
Der hersker stadig en underlig stemning omkring rifterne i Vinterskoven, og befolkningen er begyndt at ane en sammenhæng mellem de mange overnaturlige fænomener, som har fundet sted på det seneste, og de mange lærlinge af Modeus, der har indfundet sig i skoven. Det er dog ikke til at sige, om det er lærlingene, der forårsager ubalancen i magien, eller om de er rejst dertil på grund af et underliggende fænomen, der nu også kan mærkes i rifterne.