Nyheder 2017

Denne side indeholder de samlede nyheder fra år 2017, hvilket svarer til år 27 EH på Niraham.

Året bød på en storstilet krig mellem Narabond og Emyr, hvor både Emyrs konge og Narabonds dronning blev dræbt, og Elisabeth Narabond blev udpeget som formynder af Narabond. Herudover blev der gennemført et kaotisk valg i Tharkien. Sortelverne fik efter mange år en ny kejserinde, og i Santillia blev der holdt stormøde for at fastlægge arverækkefølgen.

• Januar
• Februar
• Marts
• April
• Maj
• Juni
• Juli
• August
• September
• Oktober
• November
• December

Januar

Narabond / Emyr

I det nordlige Emyr har Magnus af Sankt Viktors orden ledt en hær på knap 20.000 Ragiltro soldater i en kamp om byen Nerlangen. Med sig har han inkvisitorer fra Jorin, Djorka og Taras kirke samt kodexvogtere fra Magiens Cirkel. Byen, der i mange år har udgjort magiker-slægten Randals hjem, falder efter få dages kampe, og hele familien bliver udslettet sammen med deres lærlinge. Familiens biblioteker bliver herefter beslaglagt af Tarakirken.

Der er nu indledt en storstilet jagt på Emyrs Kåber i hele Norengard. Der gives ingen nåde, når de bliver fundet. Herudover er der udlovet en dusør på 30 sølvmark for at indlevere en af Emyrs Kåber og 15 sølvmark for informationer, der fører til anholdelse af et af deres medlemmer.

Mod syd er Narabond blevet forstærket af allierede tropper. Paravien har sendt en større rytterenhed under ledelse af Nimranns Orden, og Tharkien har mod en kostelig betaling stillet en deling af deres bedste lejesoldater til disposition, det velansete Leviatan-kompagni.

Forstærkningerne har bevæget sig ind i det sydlige Emyr uden at møde større modstand på vejen. De paraviske styrker er herefter fortsat nordpå, hvor de har sluttet sig til dronning Tirris hærenhed, mens de tharkiske soldater fra Leviatan-kompagniet har belejret byerne Geistendorf og Glücksburg, hvilket binder store dele af Emyrs hær til at forblive i Westfeldt.

Dronning Tirri af Narabond har ført hovedparten af sine styrker mod det centrale Emyr. Her er de blevet mødt af kong Archibalds primære hærenhed nord for Elengarz, og det har udviklet sig til en større træfning. Som dagen skrider frem, bliver kampene mere brutale. Magi splitter himlen, og slagmarken giver genlyd af smerteskrig fra soldater, der ligger sårede og døende. Mange adelige på begge sider mister livet, men endnu flere menige soldater må lade deres.

Efter mange hårde træfninger ser lensgreve Alexander de von Roost sit snit. En åbning i de emyrske styrker lader kong Archibalds venstre flanke ubeskyttet. Von Roost beordrer Nimranns Orden til at søge mod åbningen. De tvinger deres heste frem og fælder mange fjender på vejen. Foran sig møder de kong Archibald med sin kongelige garde. Von Roost selv sporer sin hest frem mod kongen, og med et kraftfuldt sving af sværdet skiller han kong Archibalds hoved fra kroppen. Hovedet ryger gennem luften, og da det går op for den emyrske hær, at kongen er faldet, begynder de at flygte.

Narabonds hær har også selv lidt store tab, og for at undgå at splitte sine tilbageværende styrker, befaler dronning Tirri, at man skal lade resterne af den emyrske hær flygte uden at sætte efter dem.

Roul-Assin

Den rouliske flåde har efter sigende drevet alle pirater på flugt fra Ishavet, og der er kort efter lagt handelsskibe fra øen Na-Drake til havn i Skarphedinstad. De har medbragt vokslys og andre eftertragtede handelsvarer fra Nirahams handelsbyer.

Zara’bash

I Zara’bash forlyder det, at det zarabiske styre har indledt forhandlinger med Al-Hazifs broderskab, som har ført til, at broderskabet er rejst til Etos.

Santillia

I grænselandet mellem Narabond og Santillia har man observeret en menneskelig skikkelse, der bærer hvide ordensklæder, som kendetegner en mørketvinger med rang af mester. Han bærer også et rødt skærf, som efter gammel tradition indikerer, at han er medlem af Magiens Cirkel. Hvisken blandt landsbyboere siger, at det er Alark Nordvind, der er rejst igennem området, men med hvilken formål vides ikke.

Februar

Narabond / Emyr

Efter de voldsomme kampe, hvor kongen af Emyr faldt nord for Elengarz, har størstedelen af Norengard overgivet sig til dronning Tirri. Kun byen Morkenfeldt gør stadig trodsigt modstand, og dronningens grandkusine, Elisabeth Narabond, er blevet sendt mod byen for at få den til at overgive sig, enten ad diplomatiets vej eller sværdets.

Samtidig har Tirri beordret general Thorin Rahr af Plen og lensgreve Alexander de von Roost til at føre deres styrker sydpå for at indtage byen Geistendorf. Deres hærenheder bevæger sig nu støt igennem Westfeldt len og bringer død over alle, som måtte bære våben eller på anden måde gøre modstand imod dem på vejen.

Panikken har spredt sig igennem Emyr efter kong Archibalds fald, og mange af landets ellers så disciplinerede soldater er deserteret. Jarlen af Glücksburg er rejst til Emyrendorf med resten af sine styrker for at beskytte den emyrske hovedstad, og han har på vejen sendt bud til alle tilbageværende tropper om at mønstre under hans banner. Da han ankommer til Emyrendorf, går han straks i gang med at styrke byens forsvar og samle proviant fra nærområdet.

Nordlenet / Vinterskoven

Hammersyndikatet fra Vinterskoven har indgået en række handelsaftaler med Narabond og Santillias elvere, og det forlyder, at de har tjent en formue på dem.

Norrland

Handlen blomstrer i Norrland. Over den seneste måned har landet modtaget mange handelsvarer fra Etos, Tharkien, Paravien og Plen, og senest har også et elvisk handelsskib fyldt med korn og en række eksotiske varer lagt til havn i Norrland. I Landiska er der imidlertid begyndt at samle sig store mængder mallere, og der er udtalt bekymring for, at de vil begynde at plyndre de handlende.

Roul-Assin

Handlen med udlandet er faldet drastisk, og fraværet af handelsskibe og karavaner begynder at kunne mærkes. Flere steder i Roul-Assin er folket begyndt at mangle en række basale varer, og særligt er områder som Blådal og Markenhorst påvirket. I Blådal er der faldet halvanden meter sne den seneste måned, men de åndetro blandt folket gør stadig klar til Roks komme.

Tharkien

Troldmænd fra Magiens Cirkel har åbnet en portal uden for Nerlangen i Emyr, som de har ført en del af deres tropper igennem sammen med inkvisitorer fra Tara, Jorin, Djorka og Ragils kirke. Disse tropper er dukket op uden for Sølvborg i Tharkien. Stormester Adelina Cristolino af Magiens Cirkel er blevet set i Sølvborg, hvor hun har forlangt at mødes med det tharkiske råd, hvilket er blevet imødekommet straks.

Santillia

I Santillia er familien Skhartiare begyndt at involvere sig aktivt i senatet. Sideløbende skulle Ithil Sintl Skhartiare have samlet en betydelig formue på at handle med dværgene, men hvad denne formue skal bruges til, er fortsat uvist. Der skulle desuden være pågrebet en gruppe fortabte torne i nærheden af Midterriget, som for tiden er under afhøring. Herudover har de elviske riger indstillet al handel med Roul-Assin på senatets ordre.

Tzest-Starnia

I Etika er de største huse samlet for at vælge en ny kejserinde. Det er meget småt med information, og når personer fra overfladen har forsøgt at få adgang til Underverdenen, er de ikke blevet set eller hørt fra igen. Kun nogle få sortelvere har forladt Underverdenen på det seneste. En af disse er blevet fundet død nær grænsen til Nordlenet, og han bar et brev, hvor skriften var svært læsbar, men det dog var muligt at tyde sætningen ”Tiden er inde”. Hvad det nærmere indebærer, vides ikke.

Sladder fra kroen

Det forlyder sig, at Gagail ‘Lysbringer’ og en håndfuld øvrige magikere skulle være samlet i Kalans tårn, og at der skulle være set medlemmer af De Grå Disciple i Aihlann Bachir.

Flammernes Katedral er blevet bestjålet af en person, der var klædt som mørketvinger. Genstanden, der blev stjålet, skulle være et Flarn-relikvie.

Den tidligere stormester Uldur skulle være blevet set i Esos, hvor han fortæller historier til byens børn omkring den gyldne brønd, mens han ryger på sin pibe.

Man skal ikke købe vinen. Den er fortyndet.

Marts

Narabond / Emyr

Geistendorf har overgivet sig, og alle Emyrs resterende tropper i Westfeldt er flygtet. Emyr holder nu kun stand i hovedstaden Emyrendorf og byen Morkenfeldt i Norengard. Da Geistendorf i umindelige tider har udgjort en central grænseby mellem Narabond og Emyr, er der udstedt befaling om at omdøbe byen til Geistenstadt for at udtrykke, at den nu er under narabonsk herredømme, og at man har alle intentioner om, at den skal forblive sådan.

Dronning Tirri af Narabond har mønstret sin hær og er rejst til Morkenfeldt for at underkaste sig byen inden slaget om Emyrendorf, som alle forventer, vil blive det afgørende i krigen. Hendes overraskelse er imidlertid stor, da hun konstaterer, at der befinder sig en langt større styrke ved Morkenfeldt end forventet. Jarlen af Glücksburg har i al hast samlet sine styrker og marcheret dem til Morkenfeldt for at møde Narabond der, i håbet om at fange fjenden uforberedt, hvilket er lykkedes til fulde. Med sig har han 30.000 emyrske tropper samt 15.000 monopater ledet af generalkardinal Edmund Sicherhand.

Følgende er en beretning fra en tharkisk soldat fra leviatan-kompagniet:

Hertuginde Elisabeth har fulgt kampen på afstand og genkender dronningens hest, og hun ser til sin gru Tirri falde til jorden. Hun beordrer sin garde til at slutte op om sig, og kæmper sig frem til dronningen, som ligger livløs på jorden. Elisabeth får samlet hende op på sin hest, og giver ordre til garden om at beskytte dem, mens hun rider væk fra fronten.

Den narabonske front er i opløsning, og store dele af ridderne er fanget bag fjendens linjer, herunder general Thorin Rahr og lensgreve Alexander de von Roost. Med dronningen død og de to mest prominente hærførere i fjendens magt, har Narabonds hær ingen andre muligheder end at trække sig tilbage.

Få dage senere træder Elisabeth Narabond ud igennem portene til Narabonds palads i Kungstadt og møder den fyldte slotsplads, hvor folket venter i spænding. I den ene hånd bærer hun den narabonske kongekrone, og i den anden holder hun en dreng, som kun få havde set før: Kong Valdemar og dronning Tirris søn.

Folket bliver tavse, og hun råber for sine lungers fulde kraft:

Sladder fra kroen

Nimars ypperstepræst Tilimanus Akantus skal have trukket sig tilbage for at varetage sin families interesser.

Flarns krone skal efter sigende have været brugt under kampene i Emyr.

Øllet i kroen er godt, så skynd jer at købe den.

Roulerne skal være begyndt at acceptere tilbedelsen af Tara.

April

Narabond

Et dekret er udsendt fra hoffet om, at hertuginde Elisabeth Narabond er udpeget som rigskansler af Narabond indtil den dag, hvor Lochtar Narabond II bliver myndig og kan varetage hvervet som konge.

Rigskanslerens første dekret er at afskaffe efterretningstjenesten, der er kendt som Nøglerne. De ledende medlemmer af tjenesten bliver anholdt og dømt for landsforræderi, hvorefter de bliver hængt.

Emyr

De narabonske tropper er begyndt at trække sig tilbage i Emyr og har forladt størstedelen af de byer, som de har haft besat. Der er sendt diplomater afsted for at finde en fredelig løsning på den blodige krig. Man fastholder dog et stort antal tropper i de områder i Emyr, der grænser op til Narabond.

Geistenstadt er fortsat besat af det tharkiske leviatan-kompagni, som nægter at overgive byen uden en klækkelig betaling. Jarlen af Glücksburg er derfor rejst til byen sammen med resten af sin hær for at indlede en belejring. Også de monopatiske tropper har fulgt ham.

I Emyrendorf har rådet mange og lange diskussioner om valg af en ny konge. Ikke alle er enige om, hvem der skal bære titlen. Nogen mener, at man bør følge gammel skik og lade titlen gå i arv. Andre mener, at jarlen af Glücksburg er den mest værdige, alt imens der også er markante røster, som påpeger, at generalkardinal Edmund Sicherhand af Den Monopatiske Kirke har haft stor succes på slagmarken under krigen med Narabond, og at æren derfor bør tilfalde ham.

Emyr / Gothia

I Emyr har Den Monopatiske Kirke i forening med Magiens Cirkel formået at udrydde de sidste af Emyrs Kåber, som ikke ville underkaste sig Cirklens autoritet. Det samme gør sig gældende i Gothia, hvor Magiens Cirkel nu også har uindskrænket magt over alle troldmænd.

Roul-Assin

Det kan efterhånden tydeligt mærkes, at de omkringliggende lande har ført en streng handelsembargo mod roulerne. Flere og flere roulere begynder at klage til deres jarler, og folkets nød er også kommet dronning Sida for øre, hvilket ikke har behaget hende.

Santillia

Den tidligere ypperstepræst af Nimar, Tilimanus Akantus, er vendt hjem og har overtaget ansvaret for sin families anliggender. Han har inviteret resten af Santillias adelsfamilier til at mødes i hans hjem. For et par dage siden ankom et kontingent fra Enhjørningens orden, og da Tilimanus trådte ud for at tage imod dem, skulle de alle have knælet for ham.

Eislonien

Over den seneste måned er flere af Istezari-familiens karavaner blevet overfaldet, og der er mistet flere forsendelser stål samt en række andre varer, som var på vej til den eislonske hovedstad.

Etika

Ekkoet runger fortsat gennem Underverdenen fra de intense stridigheder, der har fyldt Etika og resten af Tzest-Starnia det sidste halve år. Liv er gået tabt og sjæle blevet knust i kampen om at finde det nye overhoved for den sortelviske race. Mange huse, og heraf flere højtstående, har måttet se nederlaget i øjnene, og langt fra dem alle er sluppet fra det med livet i behold.

Men nye alliancer er også blevet formet, og folket har langt om længe forenet sig under en ny matriark. Nu kommer tiden, hvor det må vise sig, om hun er værdig og kan lede folket ind i en ny æra.

Dagen efter kroningen befinder alle sig fortsat i en rus – bortset fra én. Den nyudnævnte kejserinde er datter af en matriark, der selv havde kandideret til tronen, og som mange havde spået en god mulighed for at nå magtens tinder. På denne dag stirrer kejserinde længe og intenst på sin moder, indtil hun gør en hurtig, afmålt bevægelse med hånden. Matriarken får i det øjeblik svar på et spørgsmål, der har naget hende hele dagen, idet hendes hoved langsomt falder fra hendes skuldre og ned mod gulvet. Ingen skal nogensinde påstå at være mere end hende, der nu sidder på tronen.

Rygter fra kroen

Der er kommet ny aktivitet i Alrimacs gamle vinthel i Zara’bash. Herudover er to af de gamle, faldne vintheler i Tharkien og Aihlann Bachir pludselig blevet rejst igen, nærmest blot på en enkelt nat.

Fede Svend påstår, at han kan spise en halv gris og drikke en hel tønde øl på en aften. Han tager også væddemål på det, men der er noget lusk ved det.

Der skal være set en gruppe højelvere iklædt blå kåber i den bangteske jungle.

Sortelveren Nezil har haft hemmelige møder med en lys elver. De kender tydeligvis hinanden og udvekslede informationer. Der går spekulationer omkring, hvad deres relation i øvrigt indebærer.

Medlemmer af Magiens Cirkel mener at vide, at det næste land, som Cirklen vil rette sin opmærksomhed mod, er Narabond.

Den tidligere stormester Uldur skal være set i Esos, hvor han fortæller historier om dengang, hvor forkynderen Eso rejste gennem ørkenen med sit følge, og om hvordan Eso døde på rejsen, men folket formåede at finde vej til Nirahams sydligste kyst og etablerede stedet, der nu kender som Esos.

Maj

Narabond

I Kungstadt har Elisabeth Narabond taget imod Adelina Cristolino fra Magiens Cirkel og Albian Cristolino. Mens disse er i audiens, har deres følge af troldmænd og kraftvogtere slået lejr uden for Kungstadt. Deres samlede antal udgør op mod 2.500 personer, og teltbyen er et imponerende syn.

Den Monopatiske Kirke er blevet befalet at give møde i Kungstadt af Elisabeth Narabond. Der går ingen forlydender om baggrunden, men i befolkningen har man en klar forventning om, at det er for at tage stilling til kirkens fremtid i Narabond. Elisabeth er af den traditionelle gudetro og netop hjemvendt fra krigen i Emyr, hvor Den Monopatiske Kirke ihærdigt har bekæmpet Narabond på Emyrs side, så kirken har næppe en varm plads i hendes hjerte.

I Vestlenet går der forlydende om, at en sort ridder er set manifestere sig ud af ingenting og derefter drage mod syd. Det er åbenlyst, at skabningen søger efter noget, men ingen ved med sikkerhed hvad.

Blandt proklamationerne på væggen af de narabonske embedsbygninger er et nyt opslag blevet slået op:

Emyr

Efter lange diplomatiske forhandlinger har Narabond opnået enighed med jarlen af Glücksburg om at udveksle alle krigsfanger, der er blevet taget under krigen. Blandt disse er der flere højtstående adelige, herunder centrale personligheder som Ardan Kleimonts, Thorin Rahr og Alexander de von Roost. De resterende narabonske tropper er som led i aftalen blevet trukket helt ud af Emyr.

Leviatan-kompagniet, de tharkiske lejesoldater, der har indtaget og belejret Geistenstadt, har fået et ultimatum fra jarlen af Glücksburg, der lyder på, at han vil betale dem for at tjene ham fremover. Ellers vil han indtage byen med magt. Efter nøje overvejelser konstaterer Leviatan-kompagniet, at de ganske vist er blevet betalt for at kæmpe krigen på Narabonds side, men eftersom krigen er slut, er der teknisk set ikke noget til hinder for, at de nu tager imod jarlens betaling og fremover tjener Emyr.

Tharkien

Tiden for det tharkiske valg nærmer sig, og flere af de store familier er begyndt på deres valgkampagne. Valget kommer til at stå i sensommeren og vil have stor betydning for landets fremtid. En politisk koalition er begyndt at agitere for, at også tharkere bosat uden for landets grænser bør have adgang til at stemme ved valget. Hvis denne bevægelse vinder frem, vil der skulle sættes et enormt embedsværk i gang for at indsamle stemmer fra tharkere på resten af Niraham.

Selvom mange forventer, at valgkampen som altid kommer til at dreje sig om skatter og bekæmpelse af pirater, så er magi og forholdet til Magiens Cirkel også begyndt at spille en stor rolle. Selvom der traditionelt har været stor folkelig uvilje mod Magiens Cirkel, så har handelsaftaler med Cirklen indbragt exceptionelt høje fortjenester den seneste tid, og det har medvirket til at ændre stemningen blandt folket.

Santillia / Eislonien

Tilimanus Akantus har sendt en formel invitation ud til samtlige skovelviske adelsfamilier om at mødes på hans landsted. Hver familie kan sende en delegation på 2 personer. De er alle blevet lovet sikkerhed og frihed til at ytre deres mening, og så længe de befinder sig på Akantus-familiens jorder, står de under Enhjørningeordenens beskyttelse. Også andre familier er blevet inviteret. Meget påfaldende er til gengæld, at Istezari-familien ikke er inviteret, men ikke desto mindre har indfundet sig på Akantus-landstedet alligevel.

Over den seneste måned er der forsvundet talrige Istezari-karavaner i både Eislonien og Santillia. De soldater, der har beskyttet karavanerne, er fundet døde, og ingen er overlevet til at forklare, hvad der er hændt. Istezari-familien er rasende over dette og har dels rejst krav i senatet om, at det skal gøres til et anliggende for hele det elviske folk, at karavanerne bliver fundet og tilbageleveret. Derudover har de også krævet kompensation af senatet og har gjort gældende, at det er senatets manglende evne til at holde handelsruterne sikre, der er årsag til misæren.

Man har set Mir Tarn-skibe lægge til i Lechenstadt og fragte forsyninger videre ind på elviske områder med karavaner. De har alle været svært bevogtet af Enhjørningeordenen.

Norrland

Handelen er stilnet af i Norrland. Der ankommer færre handelsskibe, og man har set elviske skibe patruljere handelsruterne ud for Norrlands kyst. De norrlandske druider har siden sidste måned haft svært ved at komme i kontakt til deres ånder.

Imperiet

Kampene ved Dragegabet mellem Adrians tropper og Imperiet har taget en uventet retning. Dom Gorrs dværge har kæmpet på Imperiets side, men deres than er blevet fanget bag fjendens linjer, og efter længere tids ihærdige kampe, skal han nu være faldet sammen med en stor del af sit folk. Da denne nyhed når de resterende dværge fra Dom Gorr, trækker de sig ud af alliancen med Imperiet, og indgår en våbenhvile med Adrians general for at få udleveret liget af deres than.

Herefter kan Adrian fokusere hele sin styrke mod de chatonske tropper, og det fører til en storstilet træfning, hvor det forlyder, at op mod 100.000 soldater falder i denne ene kamp alene. De overlevende fortæller, at under kampene splittede lyn og ild himlen, og ramte ned blandt de chatonske tropper.

Sladder fra kroen

Fede Svend fortæller, at han har set Nezil ikke bare konspirere med en lys elver, men have stået helt tæt og talt intimt med hende. Måske endda kysset hende.

Man har i Vestlenet set en mindre enhed af Ragilpræster og -paladiner, der har patruljeret sammen med soldater fra Narabond og under narabonsk fane.

Der er blevet set et blåviolet lys på himlen over Vinterskoven. Idet lyset viste sig, kunne alle troldmænd mærke deres energi og livskraft forøges markant. Ingen kender årsagen, men der er flere, som taler om, at de så noget falde ned fra himlen, da lyset viste sig.

I forbindelse med valget i Tharkien er store fraktioner af kvinder begyndt at samles. Deres mål er at påvirke det kommende valg og rette fokus mod kvindernes rolle i samfundet. Andre mener dog, at det blot er en slet skjult dagsorden for føre en ny, kvindelig kandidat i stilling.

Majbruden er genstand for en særlig ihærdig opmærksomhed i år. Selv repræsentanter fra Shau Garu har udtrykt interesse for hende. Hvad årsagen er, vides ikke, og har gjort mange nysgerrige, da hun umiddelbart blot synes at være en elver fra simple kår uden nogen velanset familie.

Juni

Narabond

Der er set fire sorte riddere gå ind på en fæstebondes ejendom og kort efter forlade stedet igen. Da ordensmagten undersøger huset, finder de hele familien myrdet på den mest brutale vis. Ingen kender årsagen, og jagten på de sorte riddere har endnu ikke båret frugt.

Efter mange overfald på narabonske handelsruter har kaptajnen for Narabonds 27. lette infanterienhed fået til opgave at varetage sikkerheden omkring handelsruterne.

Magiens Cirkel har etableret en ambassade i Kungstadt. Den befinder sig i et af byens finere kvarterer. Irius Situs er af Magiens Cirkel blevet udpeget som ambassadør og har fået ansvaret for de diplomatiske forbindelser mellem Narabond og Magiens Cirkel.

I områderne ved Dullstadt er der blevet set en enorm hærstyrke, som udover tropper fra Narabond består af Ragil- og Jorinkirken samt Djorkas og Taras inkvisition. Herudover indgår også et større antal troldmænd fra Magiens Cirkel. Ikke siden slaget om Kungstadt har der været samlet så stor en hærenhed på Narabonds jord, og der ankommer hver dag flere skibe med tropper.

Zara’bash

Sultanen af Zara’bash har kaldt landets hær til samling, og han har hyret flere kompagnier af lejesoldater. Også Al-Hazifs Broderskab har meldt sig under sultanens banner. Hvad intentionen med denne hærstyrke er, vides imidlertid ikke. Landet har ikke været angrebet og er heller ikke i øvrigt raget uklar med de omkringliggende riger den seneste tid.

Santillia

Medlemmer af Enhjørningeordenen er blevet set patruljere flere steder i de santillianske skovområder på det seneste.

Norrland

En tidlig morgen er horisonten dækket af skibe bærende Ragils banner. Det får den eislonske flåde til at trække sig væk, og elverne holder nu en afstand på flere sømil til kysten. Men de patruljerer fortsat og synes ikke at have på sinde at forlade området.

Sladder fra kroen

Fede Svend har hørt, at man ikke må drikke vin med elvere, for jo mere man drikker, jo smukkere bliver de.

Store Klaus siger, at Fede Svend er rejst til Aihlann Bachir for at finde en gammel tosse i hvidt tøj, som en masse troldmænd taler om for tiden. Måske har det noget med en dusør at gøre. Men det kan også være, fordi Olga er på vej hjem til kroen.

Fader Mathissar er blevet kaldt til Kungstadt af sin hustru. Han ved stadig ikke, om han skal omtale hende som ‘min elskede’, ‘lensfrue’ eller ‘rigskansler’.

En tyv skal have fundet Jarcos gravsted. Måske har han taget noget med sig ud derfra. Men ingen ved mere.

Lille Klaus har hørt, at druiderne har haft svært ved at snakke med deres ånder i løbet af de sidste to måneder. Det er særligt tilfældet for de norrlandske druider.

Et jordskælv på Djann-højsletten har efterladt et stort krater i bunden af den bjergkæde, der vender mod Zikkha Ørkenen.

Fede Svends fætter, Fede Hans, er blevet noget af en kendis i Gothia. Af alle tvivlsomme fortællinger på kroen er der enighed om, at det må være en af de mest usandsynlige.

Juli

-ingen-

August

Narabond

Den seneste måned er der fortsat med at strømme soldater til den enorme lejr uden for Dullstadt. De sidst ankomne er et kontingent af Plens famøse lejesoldater fra Løvenborg. De bærer deres karakteristiske blå og røde bannere med en krone på hovedet af en løve.

I Vinterskoven er en hekseskygge blevet bortmanet, hvilket til alles forundring forløb uproblematisk. Der er dog større og vigtigere farer på færde. I lenerne er der set utallige Valknarrtilbedere, langt flere end sædvanligt. Men om det blot er tilfældigt, eller de har et formål, vides ikke.

Magiens Cirkel er begyndt at vise en aktiv tilstedeværelse i Narabond. Deres nøjagtige beføjelser i landet er dog uafklarede, og alle venter stadig på en udmelding fra hoffet.

Mester Alark Nordvind af Mørketvingernes Orden er rejst til Etos. Han har kaldt ordenen til samling i dens rådslokaler, og til trods for at samlingen foregår bag lukkede døre, kan ingen undgå at høre de højlydte diskussioner og råb, som finder sted i lokalet. Et enkelt rådsmedlem bliver ligefrem fjernet fra rådslokalet af kraftvogtere. Efter rådsmødet udsteder Alark Nordvind følgende dekret:

Emyr

Usikkerheden om tronfølgen i landet er løst. Den afdøde kong Archibalds datter, prinsesse Archilia Westfeldt, skal ægte jarlen af Glücksburg, Emmerich Gerwig, hvorefter jarlen vil overtage tronen. Emyr har snart en ny konge igen, og brylluppet er planlagt til at finde sted snarest muligt. For at knytte bånd til den afdøde konge vil jarlen tage sin hustrus efternavn, Westfeldt, når de bliver gift.

Tharkien

Blandt folket i Tharkien stiger spændingen over det forestående valg, og det er nærmest umuligt at have en samtale, uden at emnet bliver drejet over på, hvem der bliver valgt som tarkin. Magiens Cirkel har udtalt, at den vil observere valget nøje, men kun vil skride ind, hvis der bliver forsøgt snyd ved brug af magi. Andre gængse former for snyd er ordensmagtens problem at håndtere. Skulle en magiker blive fanget i at have benyttet magi til at påvirke valget, vil Cirklen ekskludere vedkommende, der herefter vil blive anset for renegat.

Santillia

Overfaldene på Istezaris handelskaravaner fortsætter, og flere af deres soldater er blevet dræbt. Senest er en af familiens miner blevet angrebet og plyndret. Det har ført til, at fyrst Istezari har tilbagekaldt samtlige af familiens tropper fra resten af de elviske lande og givet dem ordre på at bistå med beskyttelsen af familiens anliggender.

Rygter fra kroen

Fede Svend er kommet hjem. Han har været afsted for at tale et alvorsord med en hvidklædt tryller. Om han har fundet ham eller ej, melder historien ikke noget om. Men han har hørt på vejen, at et skib fra Mir Tarn er ankommet til en havn i Tharkien. Næsten alle ombord er enten døde eller komplet udmagrede. De har været til havs i over 2 år på en hemmelig ekspedition, som de nægter at fortælle mere om. Skibet er imidlertid kommet sejlende tilbage fra vest.

En mand i Paest er set træne en ræv til at gå ind i et hønsehus. Som om det ikke var påfaldende nok i sig selv, så skal ræven efter sigende ikke have overlevet forsøget.

Syd for Kungstadt er der blevet lagt fundamentet til en række nye huse i det, der skal blive til en helt ny by. Det går forbløffende stærkt, men det hænger formentlig sammen med, at man har set adskillige troldmænd i området. De lader til at skulle være der noget tid, og sidder hver dag og spiser frokost langs byens mure.

En mand er blevet arresteret ude foran Fede Svends kro, hvor han forsøgte at sætte ild til kroens tag med et vokslys.

September

Narabond

Der er udført en såkaldt ‘blodørn’ i Kungstadt. Det er første gang, man kan huske, at den morbide afstraffelse har været benyttet i Narabond. Den er overgået kaptajn Edvard Stoltzfeldt. Han er anklaget og dømt for højforræderi, nærmere bestemt for at have forsøgt at gøre uoprettelig skade på forholdet mellem Narabond og Roul-Assin. De nærmere detaljer er ikke blevet oplyst i forbindelse med domsafsigelsen.

Selve udførelsen af straffen bliver overladt til en roulisk vølve som kompensation for, hvad den dømte har budt hendes folk. Kungstadts befolkning er strømmet til for at overvære henrettelsen, som hun udfører langsomt og minutiøst. Den skyldiges skrig kan høres i hele området, og ingen forsøger at gribe ind, end ikke hans egen familie, hvoraf selv hans to små søstre er vidner.

Der er udstedt dekret fra paladset om, at Magiens Cirkel fremover skal anses for en legitim instans i Narabond og tillades at udøve sit virke i landet, inden for Cirklens love og regler. Alle troldmænd i Narabond er dermed underlagt Cirklens beføjelser. Ved samme lejlighed er primus Irius Situs blevet udnævnt til overhoved for Magiens Cirkel i Narabond.

Syd for Kungstadt skrider arbejdet med den nye by, Akosheim, hurtigt fremad. Byen bliver opført ved brug af magi, og er et vidnesbyrd om den styrke, som Magiens Cirkel vil kunne bidrage med til Narabond. Dele af Akosheim står allerede færdig, og når byen er fuldt udbygget, vil Magiens Cirkel placere sit hovedsæde i Narabond i byen.

Vinterskoven

Der strømmer stadig flere og flere Valknarrkultister til Vinterskoven. Så mange, at det ikke længere kan betragtes som et tilfældigt sammentræf. Det er stadig uklart, hvad deres mål er, men de er aggressive og opsøgende, og bekæmper alle, der står i vejen for dem.

Heksecirklen, der befinder sig ved Barnegraven, har vokset sig større, og samler mere og mere kraft. Alle, der har forsøgt at fjerne den, er blevet ramt af forbandelser. Der er en udbredt opfattelse af, at det er for kraftfuld en aktivitet til, at der kun står én heks bag. Men hvem der skulle have forårsaget det og hvorfor, er uklart.

Eislonien

Antallet af handelsskibe mellem Etos og Eislonien er reduceret drastisk på det seneste, og mange af de etablerede handelsaftaler mellem landene er blevet opsagt. Det synes at være sket på elvernes initiativ. Ingen ved, hvorfor de elviske handelshuse har valgt at gøre sådan, men det er nu engang en realitet. Til gengæld er handelen mellem Eislonien og Zara’bash samtidig steget markant.

Rundt omkring på Niraham er livstræernes kraft i markant bedring, og flere steder er der tilmed skudt nye stiklinger op. Planter og træer rundt om livstræerne er også stærkere, end de har været længe.

Rygter fra kroen

Fede Svend har hørt, at hvis man binder et bundt kløver og dunhammer sammen og lægger det under sit leje, så skulle man kunne holde natten ud. Han ved ikke, om det passer, men for en sikkerheds skyld må han hellere prøve det af med kropigen Emma senere.

Fede Svends ven, Morten Langfinger, har set en åbentstående heksecirkel. Han er imidlertid ikke synderligt imponeret, og han er ret sikker på, at det i virkeligheden slet ikke har noget med hekse at gøre, men bare handler om dovne gravere, der ikke har gjort deres gravearbejde ordentligt.

Fede Hans har hørt nogen sige, at de stjålne varer fra Istezari-karavanerne er dukket op på det sorte marked i Etos. En del af dem skulle derfra være kommet til Narabond. Man er helt sikker på, at det er Istezaris handelsvarer, siden meget af det består af stål i bedste kvalitet.

Fede Svend har fået at vide, at en klosterpige er blevet forlovet. Det er han meget forvirret over. De har altid afvist ham og sagt, at de ikke må den slags.

Oktober

Roul-Assin

Præsteskabet i Bjørngaard, hovedsæde for Ragilkirken i Roul-Assin, har taget den skelsættende beslutning at forlade Roul-Assin. Antageligt for evigt. I deres flammende tro på Ragil har de set det som deres kald at rejse til Kungstadt i Narabond med størstedelen af kirkens folk for at støtte op om Ragils banner der. Kærligheden til deres hjemland forsvinder aldrig, men deres formål er at tjene Ragils bud, og i deres øjne kan de ikke længere bidrage til hans kald i Roul-Assin.

Selvom det har vakt stor opstandelse i Roul-Assin, har de åndetro roulere bifaldet beslutningen. Ingen kan betvivle Bjørngaards dedikation. Tværtimod. Ragils flamme brænder i deres hjerter, og det er ærefuldt at følge sit kald. Så det er med agtelse og respekt, at det rouliske folk byder dem farvel, da de begynder deres rejse sydpå.

De tilbageværende beboere i Bjørngaard, hovedsageligt børn, kvinder og ældre, rejser til deres slægtninge i Roul-Assin, og dørene til Bjørngaard lukkes en sidste gang. Men selvom Bjørngaard er forladt, vil dets bidrag til Roul-Assins storhed aldrig blive glemt.

Tharkien

Valget i Tharkien er gennemført, og alle holder nu vejret i spænding, mens de venter på resultatet. Optællingen af stemmer er i gang, og de foreløbige indikationer tyder på, at et af de to politiske forbund Ledestjernen eller Det Blå Kompas vil blive valgets sejrherre. De ligger i front, men også usandsynligt tæt. Blandt folket er der dog enighed om, at begge fraktioner er gode valg, og at landets fremtid ser lovende ud uanset hvem af dem, der vinder. Så sejrsfesterne er allerede begyndt, inden valget har fundet sin vinder.

Kun i Paest tager man ikke del i festlighederne. Begge de to fraktioner, der står til at kunne vinde valget, hører til den politiske fløj, der står for en hård og konsekvent ordenshåndhævelse. Paests egne kandidater ligger langt bagefter, så stemningen i byen er kogende for tiden, og der udbryder daglige slagsmål og protester i gaderne. Indtil videre er 41 personer døde, 65 er kvæstede og 97 er blevet såret. Hvis ikke ordensmagten i Paest snart får bugt med befolkningen, må der tages hårdere midler i brug for at få byen igennem valgperioden.

Plen

Adskillige skibe er blevet overfaldet på vej til og fra Plen. Det er hovedsageligt handelsskibe, som er blevet offer for disse angreb. Frem for at kapre skibene, bliver de i stedet sænket. Og indtil videre er der ikke fundet nogen overlevende. Siden skibene hver gang går ned med deres kostbare last intakt, er der enighed om, at hvem end der overfalder dem, må være på jagt efter noget meget specifikt. Ingen ved imidlertid hvad, og den udbredte usikkerhed skaber en følelse på Plen af, at ingen sejlere for alvor kan vide sig sikre.

Santillia

Der afholdes stormøde i Akantus-familiens palæ. Her er der inviteret repræsentanter fra samtlige skovelviske huse. Elverne er tavse omkring mødets indhold, men det er dog sluppet ud, at tjenestefolkene har fået strenge instruktioner om, at de under ingen omstændigheder må forstyrres, og at larm og snak på gangene er forbudt, mens mødet finder sted. Umiddelbart efter mødets afslutning forlader en diplomatisk delegation palæet og sætter afsted i retning mod Eislonien.

Sladder fra kroen

Fede Svend har hørt et rygte om, at Girakkirken vil afholde deres årlige skyggespil inden længe. Han vil virkelig gerne deltage, men kroen styrer jo ikke sig selv. Og så er han i øvrigt heller ikke blevet inviteret. Men han har hørt, at man kan vinde sjældne og magiske genstande.

Olga er træt af alle de lus, som Fede Svend tager med hjem. Hun søger derfor en kur. Fede Svend reagerer ikke godt på vand og sæbe, og det tager for lang tid at prøve at klippe hans hår. Særligt det på ryggen. Kuren skal være effektiv og virke på alle mænd i alderen 15-65 år.

Fede Svend snakkede med en herre forleden, der fortalte, at der er kommet en ny baron i Vinterskoven. Han kender ikke baronens navn, men han er blevet set med en dame på hver arm. Der er snak om flerkoneri, men det har Fede Svend svært ved at tro på. Han har udfordringer nok med bare en enkelt kvinde.

Store Hans har åbnet sin egen kro lige overfor Fede Svends kro. De ligger i åben konflikt med hinanden, men byens folk er glade, siden prisen på øl styrtdykker, hver gang de forsøger at underbyde hinanden.

November

Narabond

På befaling fra rigskansler Elisabeth Narabond er overhovedet for Magiens Cirkel i Narabond, primus Irius Situs, blevet eskorteret fra Kungstadt til Etos for at komme i privat forhør hos Adelina Cristolino. Rundt om i lenerne er mørketvingere desuden gået i gang med at opspore og indfange kultister.

Tharkien

Valget er overstået, og stemmerne er talt op, men til stor ærgrelse for det tharkiske folk kan vinderen endnu ikke udråbes. Der er blevet rejst tvivl om en række mistænkelige hændelser, der relaterer til Magiens Cirkels aktiviteter forbundet med at sikre valgets korrekthed. Man anklager nu ligefrem åbent Cirklen for at have påvirket resultatet. En større undersøgelse er i gang, men frustrationerne begynder at brede sig over landet, og den førhen så opløftede stemning af optimisme er blevet afløst af vrede.

Plen

Festlighederne forbundet med den årlige fejring af Ragils måned er afsluttet. Men ikke alt har været fryd og gammen. En aften forsøger sortklædte skikkelser at bryde ind og stjæle relikvier fra Flammernes Katedral. De bliver dog opdaget og fanget. Alle forventer, at de herefter vil blive undergivet forhør, men allerede senere samme aften forlyder det, at tyvene er døde. Der har været højlydt diskussion under forhøret, hvor tyvene vedvarende har påstået, at de kun er kommet for at hente det, der allerede tilhører dem. Igen og igen gentager de sætningen ‘Det er vores!’

Eislonien

Måneden er præget af øget aktivitet ved Eisloniens grænser. I skovene op mod Det Chatonske Imperium indfinder der sig fornemt klædte højelvere ledsaget af veludrustede soldater og skrivere. I havnebyerne mod Kamirrhavet har man også mærket en øget tilstedeværelse fra den eislonske hær, som nu er meget synlige i gadebilledet og aktivt patruljerer både i gaderne og langs havnekajen. I handelsbyerne nær grænsen mod Aihlann Bachir har de eislonske handlende fået besked på at rømme deres forretninger og trække sig tilbage fra grænsen.

I Eislon er der ankommet en delegation af diplomater fra Santillia, som har fået foretræde for senatet. Mødet afholdes for lukkede døre.

Santillia

På Akantus-familiens landsted er en længere række af møder mellem de elviske adelsslægter ved at være overstået. Som et af de største og mest afgørende emner har de drøftet den santillianske arverækkefølge, og de er stort set nået til enighed. Der mangler nu kun nogle mindre formaliteter, før en retmæssig arving kan udråbes og sætte sig på tronen i Santillia. Der har været en del udfordringer undervejs i processen, men optimismen begynder at brede sig blandt folket, og mange har allerede taget forskud på festlighederne.

Fyrst Anarion Istezari har benyttet den omstændighed, at de adelige familier er samlet hos Akantus-slægten, til at sende tropper ud til samtlige af deres hjemsteder i Santillia med ordre om at finde de besiddelser, som er blevet stjålet fra familiens karavaner. Sideløbende har Istezari-familien også kritiseret senatet i skarpe vendinger og krævet, at de tager initiativ til at finde de skyldige. Det virker imidlertid ikke til, at senatet vil gribe til handling lige foreløbig.

Sladder fra kroen

Fede Svend har hørt, at en spidsøre er blevet edderspændt rasende over at have mistet sin kone til en anden spidsøret elsker. Fede Svend er ret nysgerrig på, hvem denne elsker er, for han kunne godt tænke sig at lære et trick eller to fra ham om, hvordan man imponerer elvere.

Han har også hørt om en kvinde, der er i stand til at få alle omkring sig til at tie stille. Både elvere, orker, sortelvere, præster, druider og alle mulige andre. Det vil han gerne vide noget mere om. Der er ret mange mennesker, som Fede Svend gerne vil kunne munden på. Efter sigende skulle denne kvinde imidlertid gå klædt som en mand, og hun skulle selv være ret god til at råbe.

Olga har hørt, at medlemmer af Magiens Cirkel har handlet med forbudte remedier og artefakter, og at alle medlemmer åbenbart ikke overholder Cirklens love lige møjsommeligt. Derudover mener hun stadig, at alle mænd bør blive afluset ved lov. Hun har nu hævet belønningen for en kur til en hel tønde vin.

En person i blå kåbe har drukket sig fuld på kroen og fablet om, at lenshertugen af Østlenet er blevet forlovet med en ungmø fra Emyr.

Store Hans har sat Fede Svends ko, Oline, til salg. Der er indtil videre fem mulige købere, og Fede Svend er ikke en af dem.

December

Vandringsmanden Sigurd har haft en begivenhedsrig rejse, hvor han blandt andet har set den storslåede lysfest, som Tharkien holder hver vinter for at fejre, at den mørke tid går på hæld, og lyset vender tilbage til Niraham. Festen bliver også brugt til at reflektere over året, der er gået. Sædvanligvis holder tharkerne festen sammen med deres nærmeste, men Sigurd har været så heldig at blive budt indenfor til at fejre festen med en tharkisk familie.

Her går fortællingerne om den megen tumult, der har været i landet gennem året. Udover selve valget drejer snakken sig i særlig grad om de komplikationer, som Magiens Cirkel har bidraget med til valget. Det har ført til en del konflikter, og bygninger, som tilhørte Magiens Cirkel, er flere gange blevet udsat for hærværk.

Sigurd fornemmer dog, at det langt fra kun er disse omstændigheder, der ligger hans værter på sinde. Vinteren trækker op til at blive en af de koldeste, man har oplevet længe, og selvom Tharkien i almindelighed er velforsynet, har Paest været plaget af pestudbrud og har derfor ikke haft mulighed for at fylde deres depoter. Familien beder en stille bøn til Dilarna om at lette sit tag i byen, inden vinteren for alvor trækker sammen om landet.

Fra sine rejser kan Sigurd berette om, hvordan tilstandene i Det Chatonske Imperium synes at blive værre og værre. Han har oplevet uskyldige handlende blive tilbageholdt i Imperiet og deres karavaner ransaget uden grund. Flere af dem er endda blevet anklaget og dømt for illegal handel. Med sine egne øjne har Sigurd også set Imperiet afholde en offentlig rettergang over fire elviske diplomater fra Eislonien. Ingen vidste reelt, hvad de var anklaget for, men de imperiale borgere virkede stort set også ligeglade. Diplomaterne blev erklæret skyldige og henrettet, hvilket alt sammen skete til stor jubel for menneskemængden, der var stimlet sammen for at overvære rettergangen.

Sigurds værter er langt fra overraskede. Alle har de hørt fortællinger om Imperiets brutale adfærd overfor fremmede. Men de kan glæde Sigurd med en nyhed om, at Nirahams folk synes at have fået nok. I Imperialt Zara’bash er befolkningen gået så vidt som til at brænde Imperiets fæstninger og ejendomme ned. Mens flammerne stiger mod himlen, og man kan høre de desperate smerteskrig fra indespærrede soldater, der langsomt bliver brændt, har den lokale befolkning blot set passivt til.

Mens han gyser ved tanken om den skæbne, kan Sigurd ikke lade være med samtidig at ryste opgivende på hovedet. Hvad er det dog for en tid, han lever i? Han takker sine værter for gæstfriheden og finder snart efter vej i seng.

Dagen efter står han tidligt op for at drage videre mod Narabond. På vejen hører han fortællinger om, at emyrske diplomater er gået ombord på Mir Tarn-skibe, som har sat kurs mod de elviske riger. Senere på rejsen er han et kort øjeblik sikker på, at han mærker en rystelse gå gennem jorden, og der samtidig lyder et svagt ekko af en tromme. Men han slår det hen. Det er formentlig bare træthed og hans fantasi, der spiller ham et puds.

Til sidst ankommer han til Fede Svends kro, hvor han glædeligt sætter sig til retten på sin sædvanlige plads ved ilden. Her kan han følge med i alt, hvad der sker i kroen, og hans blik falder hurtigt på en gruppe dværge, der drikker tæt. De er ikke lavmælte, og Sigurd kan snart efter konstatere, at de fejrer, at der er blevet udnævnt en ny konge af Darkonien. Det bringer et smil frem på hans læber. Så var den god nok. Det var lyden af trommer fra fejringen, han havde kunnet fornemme. Det må have været noget af en fest, når de kunne mærkes helt ind i Narabond.

Netop som Sigurd har besluttet sig for at gå til køjs, kommer Olga hen til hans bord med to store krus mjød og et skævt smil. Han kender ansigtsudtrykket. Hun har sladder, som hun ikke kan holde for sig selv. Og ganske rigtigt. Et par slurke mjød senere går fortællingen frit om dette og hint. Olga mener, at hun har set en mandlig elver og en kvindelig sortelver mødes i smug i laden. Hvad de har talt om, ved hun ikke, men de var tydeligvis fortrolige med hinandens selskab. Det er dog langt fra det mest sindsoprivende, der er sket. Forleden havde Olga hørt mærkelige lyde bag kroen og set nogle skikkelser luske væk, og dagen efter havde man konstateret, at der var en gravplads, som var blevet gravet op.

Efter yderligere en række historier, kommer Fede Svend hen og lægger en arm om sin kones skulder. Ikke så meget for hendes skyld, men for at bruge det som påskud for at forhøre sig hos Sigurd om hans rejse til Tharkien. Særlig er han interesseret i nyheder fra Paest, siden forlydender er nået helt til Narabond om, at pestudbruddet er ved at sprede sig, og at der skulle være gået smittede sømænd i land i Kamirr og Etos.

Den snak kaster en skarp bemærkning af sig fra Olga om sømænd og deres mangel på hygiejne, som spreder sygdom til alverdens folk. Hun kaster et blik i Fede Svends retning, som ikke efterlader megen tvivl om, at hun også mener, at hans hygiejneforhold kan trænge til en forbedring. Fede Svend bliver bleg og skynder sig væk under påskud af, at der vist bliver kaldt på ham fra den anden ende af kroen. Han er ikke meget for vand og sæbe. Det fjerner alt snavset, der holdt sygdomme væk. Og Olgas andre skøre påfund har ved en tidligere lejlighed kostet ham en storetå, så den slags er han færdig med.