Langt mod sydøst, i nogle af Nirahams fjerneste og mest utilgængelige egne, finder man det sagnomspundne land Bang Tei.
For adskillige tusinder af år siden var det et storslået rige, der under tilnavnet Bang Tei-dynastiet underlagde sig store dele af Niraham og spillede en afgørende rolle i verdens historie. Folket lever imidlertid nu en tilbagetrukken, afsondret tilværelse. I Zara’bash har man dog haft en vis kontakt til Bang Tei, og gennem de zarabiske handlende har man fået et tilpas stort indblik i bangtesisk kultur til at kunne sige med sikkerhed, at bangtesernes tro beror på fortællingen om den store drage Ki Mana.
Niraham og alt derpå er skabt af Ki Mana. Det er en almægtig drage, som før tidens begyndelse svævede rundt i intetheden, men til sidst blev træt af den indholdsløse tilværelse og besluttede sig for at lave et hjem, hvor den kunne hvile. Dragen formede land og hav og skabte utallige levende væsner, som kunne underholde den og være dens føde. Derefter lagde den sig til at sove i havet.
Tilhængerne af Ki Mana frygter den dag, hvor dragen atter vil rejse sig for at spise. Det er sket utallige gange før, og hver gang har menneskene lidt stor nød. De bringer derfor dragen mange ofre for at undgå det. Fire gange om året rejser folket til havet, hvor de tænder store bål og kaster kvæg og brød i havet, mens de synger sange og beder til, at dragen vil spise sig mæt og ikke føle behov for at rejse sig fra sit dyb. Nogle gange er det imidlertid ikke tilstrækkeligt til at tilfredsstille Ki Manas sult, og så må bangteserne også sende de modigste munke, soldater eller adelige ud i Dragehavet som ofre for at mildne Ki Mana.
De værdsætter imidlertid også dragen. Ki Manas visdom er uendelig, og den deler sin viden med de tilhængere, som behager den. Dragen giver dem også tryghed, for ifølge fortællingen vil Ki Mana rejse sig fra havet og fortære landets fjender den dag, hvor Bang Tei er truet.
Alder og visdom værdsættes højt blandt bangteserne, for med alderen kommer også forståelsen for den store drages vilje, og det er velkendt, at kun de ældste kan gøre sig forhåbninger om at forstå Ki Mana fuldt ud.
Der er oprettet prægtige templer i Ki Manas ære, hvor menigmand kan søge indsigt og ophøjelse. Opfattelsen i Bang Tei er, at hvis man forstår sig på den store drage, bliver man i stand til at bevæge sig mod en højere eksistens. Mere end noget andet dedikerer folket deres liv til at følge Ki Manas fire hellige dyder: ydmyghed, viljestyrke, arbejdsomhed og disciplin.
Templerne er også hjem for en orden af munke, som lever et strengt og disciplineret liv, der er helliget Ki Manas tjeneste. De lever ofte i tavshed og forsøger at nå den højeste indsigt gennem afholdenhed og isolation.
Et af de helligste templer inden for Ki Manas tro er det ældgamle Dragetempel på Marak Tei-bjerget. Da Modeus kom til Bang Tei i år 4 EH, gjorde han templet til sit hjem, og selv efter han forlod riget igen, stod det mange år ubeboet hen. I år 32 EH begyndte Ki Mana-munke imidlertid at vandre op på bjerget for at rense templet, så det igen kunne åbnes for folket.
Læren om Ki Mana bliver stort set udelukkende praktiseret i Bang Tei, men har også en vis følgerskare i Nodai. I Bang Tei er samtlige borgere forpligtet ved kejserligt dekret til at følge Ki Manas lære, og enhver afvigelse i troen bliver straffet ved at kaste den formastelige i havet som en ofring til Ki Mana.