Nyheder 2020

Min elskede hustru

Min tur mod Nordborg går stadig stille og roligt. Jeg har lejet et værelse for natten, og i morgen bør jeg nå frem. Tidligere på aftenen havde jeg en yderst interessant samtale med en herre ved navn Johan. Han er på vej til dronning Sidas hof i Roul-Assin. Men det er nu ikke den interessante del – det er, at han mener, at Valknarr er blevet besejret.

Johan havde selv været til stede, da det skete. Nogle Ragiltro tog kampen op med Adrian og Valknarr i Dragegabet, og de fik hjælp af Ragil selv. Og det endte med døden for både Adrian og Valknarr. Og ja, vist også for en stor del af Dragegabet. Jeg var en smule skeptisk, da han fortalte det. Det lød som en røverhistorie. Men senere på aftenen hørte jeg andre fortælle præcis det samme. Johan havde sørme ret. Dragegabet er sprunget i luften! Det kan være, at det var derfor, jorden rumlede på den måde. Det kan du godt huske, ikke?

Det var blevet sent, før jeg havde hørt hele historien, og der var Johan gået, så jeg nåede ikke at få snakket mere med ham. Men hold da op for en nyhed. Nu skal vi ikke være nervøse for kultister længere. Og jeg kan sove lidt mere roligt i nat.

Men min kære, det er ikke den eneste nyhed. Efter sigende skulle magien også være tilbage i Vinterskoven. Den kuppel, der før sugede al magi ud af skoven, er borte. Så nu kan det være, at det langt om længe er slut med at høre på brok fra rejsende, der er utilfredse med, at de ikke kan få kontakt til deres guder i skoven.

Det var alt, hvad jeg havde at berette. Jeg håber, at det hele står godt til derhjemme, og at Ragnhild ikke laver alt for meget ballade. Og hvis hun gør, så husk, at hun først og fremmest er din datter. I er begge i mine tanker.

Din Eik

Min kære

Jeg har hørt så meget om Nordborg, dens beboere og alle de oplevelser, man vil have, hvis man tager hertil. På godt og ondt. Men når nu endelig muligheden har budt sig til, må jeg sige, at stedet er en del bedre end sit rygte.

Men altså, alt er selvfølgelig ikke bare fryd og gammen. Da jeg sidder på kroen, hører jeg om, at der skal afholdes rettergang snart. Af den slags, der bliver overværet af de høje herrer. Selv elverne er rejst til Nordborg – og de er satme fine i tøjet.

Det lader til at blive en spændende tid i Vinterskoven. Gad vide, hvem der ellers kommer til rettergangen? Der går snak om, at lenshertuginden også skal overvære den, men hun er sengeliggende og har været det noget tid. Ingen ved helt, hvad der er galt, men der er blevet kaldt læger til Nordborg, så hun er sikkert i gode hænder.

Vi ses snart

Min elskede due

Det piner mit hjerte, at jeg på ny må skuffe dig. Min orlov er blevet inddraget, så jeg når ikke hjem til lille Johans fødselsdag. Det er næsten ikke til at bære. Du må love mig, at du fortæller ham, at jeg havde været der, hvis jeg kunne, og at jeg gør det godt igen, så snart jeg kan.

Jeg har gaver med til ham fra mine rejser til Roul-Assin. Vi har været der så mange gange på det seneste, at jeg knap kan tælle dem længere. Greven har lovet os dobbelt orlov, så snart denne krise er overstået. Så kan jeg komme hjem, og vi kan gå ture i skoven og være en familie igen. Ligesom vi plejede. Det lover jeg dig, min elskede.

Du må takke din far for, at jeg måtte låne Trille. Hun er hurtig og stærk. Uden hende ville jeg aldrig være kommet frem på disse mudrede landeveje. Hun er en dejlig hest. Og din far er en god mand. Jeg sender ofte tanker til Gasnian i taknemmelighed over dem begge.

Stemningen er meget trykket her i Skarphedinstad. Der render diplomater og kurérer rundt alle vegne, og man er nødt til at se sig for, inden man krydser gaden, for ellers risikerer man at blive redet ned. Befolkningen er heller ikke glade for os. De skuler meget. Øllet er til gengæld godt og min eneste trøst i denne kolde tid.

Jeg glæder mig meget til at komme hjem og se Nordborgs tårne i det fjerne, så jeg ved, at jeg snart kan holde dig i mine arme igen. Må Rinas kærlighed våge over dig, til vi ses igen.

Din hengivende mand, John

Kære Lily

Det er længe siden, vi har haft så travlt. Der skal konstant fragtes breve frem og tilbage mellem Narabond og Roul-Assin, og alle taler om, at der sker noget vigtigt for tiden. Min ven John er også blevet udstationeret – du ved ham fra Nordborg, der er i grevens 12. kompagni. De tog afsted i går og skal ud i lenet for at få styr på uroen, der har været på det sidste.

Det er ikke let at være kusk for tiden. Det er selvfølgelig godt, at der er rigeligt at lave, og lønnen er god. Og bortset fra nogle sortblodsfolk hist og her, har rejsen været fredelig på det sidste. Men det er faktisk det, der bekymrer mig. Med så meget aktivitet på vejene, burde vi vade i landevejsrøvere, men vi har nærmest ikke set nogen.

Det er der til gengæld nogle af de andre kuske, der har. Eller det vil sige, de har fundet en hel lejr fuld af døde røvere. Det lignede, at de var blevet syge og så døde. Bare sådan uden videre. Mange mener, at det er Dilarnas vrede, der har ramt dem, men andre mener, at det må være overtro eller genfærd, siden der ikke er nogen andre, som er blevet syge.

Vi har sjældent et roligt øjeblik her i landet, men hvorom alting er, så er det for store sager til små folk som dig og mig at gøre noget ved. Så det gør mig tryg at vide, at grevens kompagni er på vej ud for at få sat skik på forholdene. Jeg er på vej hjemover nu, og det bliver dejligt at kunne betræde narabonsk jord igen.

Til vi ses igen.

Hans