Denne side indeholder de samlede nyheder fra år 2024, hvilket svarer til år 34 EH på Niraham.
Gennem året skete en lang række mystiske hændelser, hvor gamle magiske artefakter blev stjålet overalt på Niraham, indtil de til sidst blev brugt i et stort ritual, der bragte Modeus tilbage til verden. I Norrland døde kongen af Thorondis, hvilket startede en lang, bitter strid om retten til tronen. Herudover udbrød der borgerkrig i Santillia mellem højelvere og Skovens Vogtere, hvilket kulminerede med Slaget om Midterriget.
Januar
I Etos har Sankt Almos Hospital indkaldt til gudstjenester for Dilarna. Ved dette års fejring har flere hundrede tilbedere valgt at møde op, eftersom gudindens præsteskab for nogle måneder siden var med til at forhindre en større epidemi, der var ved at sprede sig i Etos. Mange nye tilhængere har valgt at lade sig konvertere i samme omgang.
Fra de østlige grænser i Santillia udgår der i disse dage mystiske meldinger. Det siges, at en større hærstyrke er dukket op ud af ingenting, og at de har indtaget den gamle højborg Tornely ved et hurtigt overraskelsesangreb via nogle skjulte veje ind i borgen. Flere beretter, at de gamle faner er blevet hængt ud over højborgens mure, og de højelviske tropper har trukket sig længere mod Midterriget, eftersom deres antal har været ganske få. Ingen ved endnu, hvordan dette er lykkedes, men mange frygter for den kommende tids uroligheder.
Ikke mange rygter slipper ud fra Dorenburg i disse dage, men det siges, at tre store kompagnier af betalte riddere fra Sølvborg er kommet byens befolkning til undsætning, og at de har drevet den sidste del af skyggesjakalerne på flugt ud i Zikkha Ørkenen. Der har ikke været nogen tegn fra de invaderende styrkers leder, og det siges, at han er forsvundet fra jordens overflade. En større genopbygning af byen er allerede i gang, mens mange fortsat tæller de døde op i enorme fællesgrave nord for byen.
I Buranus er genopbygningen af de tabte fæstninger under Paraviens og Plens invasion gået fremad. Det siges, at den buranske fyrste har besigtiget de nye byggerier, og at særligt udmundingen af Jivo-floden er blevet sat under skarp bevogtning. Ingen skibe får lov til at passere uden tilladelse. En større fæstning siges at være under opførelse nord for byen Tirën, hvor flere dygtige højelvere af huset Akkodon er blevet sat til at stå for projektet.
Fra Norrland synges de høje sange om Røde Orms liv og virke, som har nået hele vejen sydpå på Niraham. Regenter fra området valfartede til Ritva i Norrland til Røde Orms ligfærd, og intet mindre end 600 hirdsfolk rygtes at have været med til at trække Røde Orms krigsskib til Iskysten, hvor den afdøde konge har påbegyndt sin sidste rejse.
Med kongens død starter nu det store kongething, hvor den næste konge af Thorondis skal udvælges. Mange har tændt deres bauner, som traditionen foreskriver, for at bekendtgøre, at de stiller op på kongethinget. Rygter om uroligheder er dog begyndt at sprede sig, og den politiske agenda omhandler ikke kun Thorondis, men også selve Dragegabet. Kong Eriks ældste søn, Balder Eriksøn af Stålfast-ætten, rygtes at have været kørt i stilling til positionen længe. Jarlen i Thorondis, Thorulf ‘Blodpels’ Kveldulfssøn af Vagnes-ætten, rygtes dog at have sat sig tronen som mål, mens kong Hedon ‘Rødskæg’ Ingvarssøn af Darkondiska har helt andre planer for sit kongedømme.
Februar
I det østlige Santillia nær Stjernernes Sale udløber ildevarslende rygter om, at det er kommet til kamp mellem højelviske styrker og oprørerne i området. Det er endnu uvist, om konflikten vil eskalere yderligere, men det siges, at Siraniusfamilien har sendt et kald til senatet om at få stoppet kampene med det samme. Flere elvere er vendt hjem til skovene i disse uger fra fjerntliggende riger. Det siges, at mange af de gamle allierede, der har levet i eksil, er blevet set i Santillia. Det er endnu ukendt, hvor stort et antal de råder over.
Fra højtemplet for Rasnassolin er det blevet proklameret, at februar igen skal erklæres og forkyndes som en hellig måned for alle, der tilbeder havets gud. Efter en længere prædiken til de store bølger har kirkens ypperstepræst igen vist sig i Oceanets Tvillinger, og under sig har han talrige sømænd, eventyrere, pilgrimme, præster og præstinder fra fjern og nær, som har gjort Rasnassolin til en magtfuld guddom på Nirahams verdenshave. Flere store ekspeditioner er blevet påbegyndt for at finde uopdagede øer og ukendte farvande.
I Rustbjergene er anormale væsner blevet set vandre op i bjergene fra Dragegabet. Nogle beretter endda om, at en goblin med fire arme er blevet spottet, mens andre har set en goblin med femten fingre. Det siges, at visse orker er gået for langt i deres søgen på magt ved at drage ind i Dragegabet i første omgang. Af ukendt grund har en del klaner øst for området tilfangetaget flere roulere og kastet dem i Dragegabet for at se, hvad der sker med dem. Ingen har hørt fra dem siden da…
Fra den østlige del af Zikkha Ørkenen siges det, at en større gruppering af tungt pansrede sortelvere fra Bastionen har bevæget sig ind i Bang Tei-junglen. De har kun modtaget sporadisk modstand fra den omkringliggende befolkning. Hvad deres formål er her, vides endnu ikke. En del sortelvere fra Fanabinakirken er blevet spottet i Cartheero nær de store handelspladser. Det rygtes, at de er kommet i audiens hos prominente handelsmænd. Selv siges det, at enkelte af sultanens børn også har deltaget i disse møder. Enhver i Zara’bash ved dog, at de af sultanens 23 ægte eller uægte børn, der behager deres fader mest, vil stå tættere på at blive den sande tronarving til Zara’bash, når sultanen en dag dør.
Det meste af Norrland har bekendtgjort, at flere kandidater vil være den næste konge af Thorondis. Det siges, at der har været kamp om blodravnenes loyalitet, og at det er endt med, at flere højtstående er blevet myrdet, forsvundet eller forgiftet på de mest grusomme måder. Blandt mange tales der om ‘Ravnenatten’, hvor alle dem, der er loyale til Egil af Blodravnene, der selv kandiderer for at blive den næste konge af Thorondis, har fjernet de største af Egils konkurrenter og myrdet tre af Røde Orms børn. Norrland er i et politisk opbrud, og selvom kongethinget fortsat står ved magt, er flere vendt hjem til deres områder for at sørge over deres faldne – og for at forberede sig på den kommende tid.
Marts
Fra Nimranns højborg i Paravien løber et grusomt rygte. Det siges, at mere end 30 riddere af kongens garde er blevet massakreret af en dyster skikkelse i kulsorte gevandter med lysende runer på sit tøj og flere magiske skrifter hængende ned ad sig. I en sort lænke efter sig har han trukket mester Ezekiel Skhartiare af Mørketvingernes Orden og to ukendte lysbringere, der næsten livløst er blevet kastet foran kong Arkiels trone. “Ingen magt på Niraham skal stå i vejen for mig. Hvis Paravien ikke skal falde for mine fødder, så find mig den rustning, som Nimar har skænket sit folk.” Med disse ord rygtes det, at kongen og hans lensmænd er blevet givet et valg. Det er endnu uvist, hvad der er blevet sagt ved dette møde, men ifølge rygterne har gæsten igen forladt højborgen i retning mod det sted i Paravien, hvor rigets gamle vinthel har stået.
Istezari-familiens styrker i Santillia har trukket sig tilbage til hovedstaden for at omgruppere de tropper, der er samlet her. En ny general af Midterriget siges at være blevet udpeget af familiens råd. Mange ser det som en reaktion på, at flere skovelvere er begyndt at vende sig mod Istezari-familiens støtter. En større opstand på den nye handelsplads ved den gamle Fredseng har været under opsejling i flere måneder. Fra det tilbageerobrede Tornely har den karismatiske stormester, Ildtorn af Skovens Vogtere, erklæret højelverne krig. De sidste buranske fæstninger er i højt alarmberedskab. Santillia er endnu engang kastet ind i en borgerkrig, og mange spår, at den vil få fatale konsekvenser.
Det siges, at dronning Sida på nuværende tidspunkt har erklæret sig neutral i den norrlandske strid om de nordlige rigers fremtid.
I Ny-Narabond – det tidligere Gammel-Gothia – siges det, at den indsatte narabonske marsk gør store fremskridt i sin administration over de naragothiske byer. Rygterne vil dog vide, at han i høj grad benytter sig af narabonske gesandter til at sende breve og kræve skatter i riget, hvilket har gjort ham noget upopulær i de fjerneste provinser fra Kongsvig.
Fra Bang Tei fortælles det, at Bastionen er kommet ud af junglen igen. I et større optog er de blevet set marchere med store oppakninger og flere bærekister, hvis indhold endnu er ukendt. Krigere fra de lokale nomadestammer har forsøgt at stoppe Bastionen, men alle, som har stået i vejen for dem, er blevet knust. Den bangteske kejser har efter sigende sendt mænd ud efter Bastionen, men de er sporløst forsvundet i ørkenens sand.
Forholdet mellem Emyr og Det Chatonske Imperium er begyndt at slå sprækker. Selvom begge riger har nydt godt af at få udslettet sortblodsfolket i Kuldens Mur, har deres relation været plaget af flere konfrontationer. Det siges, at de to riger strides om, hvem der skal have rettighederne over de ressourcer, som bjergkæden gemmer på. I de nordlige egne meldes det, at en større orkklan har slået sig ned og hærget Imperiets side af bjergene.
En mester af Mørketvingerne på Skhartiare-akademiet siges at være flygtet fra det hidtil skjulte og for tiden utilgængelige akademi. Hun er blevet set ride mod syd i al hast. Rygterne vil vide, at det måske kan have noget at gøre med den intense undersøgelse af ordenen, der har stået på, siden akademiets placering blev afsløret til ukendte magter.
April
I Niraham er det Fanabinas måned. Det rygtes, at en større samling af bøger og hemmelige artefakter er blevet bragt til Etika ad ukendte veje. I Moderens Katedral i Etika er det under de store højmesser blevet forkyndt, at den gamle profeti om den tredje sortelviske invasion er blevet læst højt. Flere prominente personligheder har siden da forladt Etika for at rejse ud til alle afkroge af Tzest-Starnia for at bringe profetien til moderens rettroende.
Under et større optog er flere menneskelige Sissianna- og Rina-præster og præstinder ankommet til Kungstadt fra Sydlenets klostre. Det siges, at de skal tage del i det store royale bryllup, der vil finde sted i maj. Tusindvis af gaver fra riget er strømmet til, og gaver fra de andre kongehuse i Narabonds alliance er allerede ankommet – den ene mere pragtfuld end den anden. Nimars præsteskab er begyndt de første gudstjenester til ære for brudeparret. Hundredvis af loyale riddere og soldater af Nimar er ankommet til Kungstadt for at stå side om side med general prins Erik.
Kampene mellem Skovens Vogteres tropper og Istezari-familiens soldater er taget til. Det siges, at skovelvere har formået at såre flere højelvere, der var iklædt Istezari-stål. Hvordan det er lykkedes dem, er endnu uvist. Det siges, at Skovens Vogtere er under ledelse af oprøreren Sølvfjer Nattefrost af Frosthjem. Fra kampene meldes det, at to senatorer er “forsvundet” nær Egely, og mange er af den overbevisning, at de er blevet kidnappet. De buranske tropper i de sydøstlige skove har slået Skovens Vogtere tilbage, og Buranus-højelverne har endnu ikke tabt et slag. Men lige så hurtigt som Skovens Vogtere er ankommet, forsvinder de igen.
I Norrland er fokus fortsat på kongethinget, der endnu ikke er blevet opløst, og som det går nu, kan det vare længe. Det er tydeligt, at emnet ikke længere kun omhandler et tronskifte, en rebelhær og efterspillet af Røde Orms død. Rygter fra mødet vil vide, at selvom kong Hedon har gjort krav på hele Norrland under én krone, har dronning Ravna Nøkvigsdatter af Landiska fremlagt en anden problematik, som lige nu synes lige så vigtig: hvorvidt Dragegabet kan forblive et rige, eller om det må opløses.
Grundet Dragegabets tilstand med det altødelæggende vortex er det ikke muligt at udnytte, beskytte eller sikre den norrlandske landsdel. De mennesker, som boede i Dragegabet, er tabt, deres konge er død, og de få bygder, som ligger uden for vortexet, bliver hverken tilset eller beskyttet.
Det har startet endnu en debat: hvem af kandidaterne skal have retten over de mange norrlændinge, som har været overladt til sig selv så længe? Det leder da til spørgsmålet om, hvad der skal ske med Blodravnene, som har overtaget en del af disse små bygder. Hvad der synes mest specielt, er, at kongethinget ikke har inddraget eller indkaldt dronning Sida, skønt hendes titel som rådsmedlem. Det rygtes fra ukendte kilder, at Norrland vil ordne dette så internt som muligt.
Det rygtes i Roul-Assin, at der er set en større mængde Vogtere rejse fra Bjerget i retning af Tågedalen i hast. Rygtet vil vide, at det er for at sikre de indfangede blodsdruider mod udefrakommende trusler, men hvilken trussel nævnes der intet om.
Maj
I Underverdenens nordlige regioner meldes det, at en række små jordskælv har ramt undergrunden. Det er endnu uvist, hvad der har forårsaget skælvene, men sagen har været undersøgt af huset Imrae.
I Roul-Assin foregår der overalt forberedelser til Jorgos maning og de potentielle ødelæggelser, som ritualet kan medføre. Flere har erklæret, at de frygter det værste.
I Midterriget omkring Det Hvide Træ er årets majfest blevet afholdt under ganske beskedne forhold grundet den politiske situation. Sølvhjelmene i Santillia siges at have givet årets majgom en gave fra Eislonien af stor værdi. En del rygter går på, at Istezari-familien er blevet mere paranoide over udviklingen i skovene mod øst og syd. Enkelte frygter, hvad de kan finde på for at vinde borgerkrigen, og at højelverne fortsat har et hemmeligt træk i ærmet.
Den største fløj på paladset i Kungstadt er blevet indviet til at være centrum for brylluppet mellem prinsesse Tusindfryd Akantus og prins Erik Narabond. Festen er erklæret til at vare i tre måneder. Med royalt sendebud er de kongelige fra Plen og Paravien samt den gothiske marsk, adskillige højtstående tharkiske handelsmestre og flere betydningsfulde gejstlige fra Etos blevet inviteret. En invitation er også blevet sendt til Roul-Assins kongelige.
I Paravien har Nimranns Orden erklæret, at de aldrig vil bøje sig for kravene, de er blevet stillet af Edsbryderen. Højborgens riddere er blevet sendt ud for at bringe Nimars rustning i sikkerhed. En deling af dem er taget til Kungstadt for at få foretræde for dronningen. Hvad samtalen indebærer, vides endnu ikke.
Norrlands kongething har officielt frakendt sig retten over Dragegabet som et retmæssigt norrlandsk territorium. I de små bygder omkring området har der været flere træfninger mellem Blodravnene og de lokale indbyggere. Det siges, at enhver, der må rejse fra Dragegabet, kan bosætte sig, hvor de ønsker i Norrland. Ifølge fortællingerne fra kongethinget rygtes det, at det nuværende kongething er et af de længste i den norrlandske krønikeskrivning.
Fra Østlenet og den sydlige del af Nordlenet meldes der om massive ulveangreb. De lokale jægere er ikke lykkedes med at komme problemet til livs. De’André-slægten siges at have sendt deres bedste riddere og spejdere ud efter dem. Deres jagt har endnu ikke båret frugt.
Juni
Overalt i Tzest-Starnia fejres blodsfesten i alle store og mindre byer. Ved Fanabinas højtempel i Etika er tusindvis af sortelvere forsamlet for at hylde mørkets gudinde. Det siges, at selveste ypperstepræstinden af Fanabina, Irinaya af Nattens Yngel, er til stede. Hun skulle efter sigende have udført det allersidste ritual, der har fået det sidste blod fra tusindvis af ofringer til at løbe ned fra det store alter i sort marmor. Gudstjenester af de ældgamle fortællinger er igen blevet forkyndt for Fanabinas udvalgte folk.
I Dorenburg er genopbygningen så småt undervejs og foregår under rolige forhold. Store korps af paladiner fra Aram-, Ragil- og Nimarkirken patruljerer i gaderne om natten og står for sikkerheden i byen. Ingen skyggesjakaler er blevet set i byen siden angrebet, og det siges, at de er forsvundet dybt ude i ørkenen. Håndværkerlaug, stenhuggere og snedkere er i gang med at genopbygge mistede huse, handelsstationer og statsbygninger i stor hast. Flere forskellige flag ses i byen og viser henholdsvis en knæler i et H, en hybenrose, en tidsel, en hest og Tyren.
I Kungstadt er det blevet forkyndt, at vielsen mellem prins Erik og prinsesse Tusindfryd vil ske i starten af Nimars måned under ypperstepræsten af Nimar. Skolebørn er blevet undervist i de gamle kongers historie og legenderne om Nimars udvalgte. Selv har de forlovede rejst rundt på de forskellige hoffer i Midtriget og holdt banket med de vigtigste inviterede.
Frontlinjen i de østlige skove i Santillia er trukket op langs grænserne til Akos-floden, syd for Vinterskoven. Det er nu helt umuligt at rejse mod det sydlige Santillia. Flere nordlige familier har allieret sig med Skovens Vogtere på opfordring fra Sølvfjer Nattefrost, hvor skovelvere af Kobberskovene, i Nordlys, Havblik og Guldregn har sluttet trop. Det siges, at den gamle Sølverlind-familie igen har vist sig på Fredsengen, og at de har angrebet Malakit-familiens handelsområde syd for handelspladsen. Buranske soldater fra den nærliggende fæstning har med succes slået de største angreb tilbage og sikret freden.
Det rygtes, at et storstilet angreb mod Stormhjerte i nord er blevet påbegyndt under ledelse af Ildtorns datter. Belejringen har stået på i mere end to uger, og ingen forsyninger har kunnet komme dertil fra Midterriget. “Det Andet Slag om Stormhjerte” er begyndt. Tidligere medlemmer af Dalens Børn har kæmpet side om side med undslupne medlemmer fra den eksilerede Sølvbirk-familie. Skovelvere iklædt Istezari-familiens udrustning og farver, der er uddannet på krigsakademiet, har kæmpet bravt. General Tyrion Istezari har med stor list holdt de angribende tropper uden for murene, men hvor længe det holder, vides ikke endnu.
I Norrland går bølgerne højt, da kongethinget igen er kaldt ind for at få sat en stopper for både Egil af Blodravnene, som fortsat hærger for at bevise sit fodfæste som kandidat til Thorondis’ trone, men også de attentater, som slægterne bliver udsat for, for at stille familier bedre til valget. Jarl Halldór Fylkirssøn af Refnir-ætten har med støtte fra jarlerne sat sig for at blive konge af drekierne, velvidende at de har stået uden konge længe, og at kong Frode “Den Fortabte” Augarssøn ikke efterlod sig nogen efterfølgere. Efter tingets dom overgår kongedømmet til kong Halldór, som allerede rygtes at blive kaldt “Den Forstandige”. Det var derfor også under stor modstand, at kong Hedon ‘Rødskæg’ Ingvarssøn af Darkondiska udfordrede jarlen i Thorondis, Thorulf ‘Blodpels’ Kveldulfssøn af Vagnes-ætten, til holmgang. Kampen er til døden og bliver afholdt 14 dage fra månedsskiftet.
I Roul-Assin har Jorgos maning givet anledning til mange spørgsmål, da ånderne under den ellers voldelige nat ikke formåede at mane Jorgo, men i stedet lod Jorgos kar være urørt. Rygterne vil vide, at Jorgo derfor er sat fri – men hvorfor? Og hvad kommer det til at betyde for folket i nord?
Juli
Sommeren er endelig for alvor kommet til Niraham. Overalt i Narabond, Paravien og Gothia er tusindvis stimlet sammen for at høre præsternes ceremonier og årlige prædikener til Herren Nimar. Mange unge par bliver i disse dage viet i Nimars navn under Herrens måned. Det er en tid med forsoning, fred og livets glæder.
Det store bryllup i Kungstadt mellem prins Erik Narabond og Tusindfryd Akantus er endelig blevet afholdt under overdådige festligheder, ceremonier og vidunderlige banketter. Mange hundrede adelige og rige narabonere har været inviteret, og til lyden af Nimar-kirkens ypperstepræst er parret blevet gift i Valdemars Lys. En delegation fra Akantus-familien siges også at have deltaget. Festlighederne har nu varet i mere end fem måneder, og mange anser brylluppet som en af de største begivenheder siden den afdøde kong Valdemars bryllup med dronning Tirri. Onde tunger i hoffet taler om, hvorvidt parrets kommende halvelviske børn overhovedet kan videreføre den kongelige slægtslinje.
Det rygtes, at da prinsesse Tusindfryd fik nyheden om, at hendes elskede hjem i den skovelviske hovedstad var under angreb og kastet ind i endnu en borgerkrig, faldt en stille tåre fra hendes kind. Hun har trukket sig tilbage til sine gemakker, og kun prinsen har besøgt hende siden.
Den store jagttid i Rustbjergene er begyndt. Flere store orkklaner som klan Rakkh og klan Skahle har trukket ned fra bjergene mod den nordlige del af Det Chatonske Imperium. De er gået mod byer som Permia, Gorka og Kirmo, og de imperiale styrker er blevet sendt til Hipunia for at forsvare rigets grænser.
Den nye hersker af Rustbjergene har ledt de første angreb og taget hundredvis af slaver med sig tilbage til bjergene. Hans navn er endnu ukendt. Det rygtes, at han har fordrevet flere modstandere, der har gjort krav på tronen, fra den østlige del af Rustbjergene. Flere af disse er enten blevet dræbt i kamp eller har trukket sig væk fra bjergene. Det siges, at almindelige våben ikke bider på ham, når først han går til angreb. Enkelte taler om, at Gorrum vogter over ham.
Flere elvere og mennesker i Nordlenet kan bekræfte, at et stort monster er sluppet fri fra urskoven i Santillia. Ingen ved endnu, hvorfor dette er sket, men alle er klar over, at det betyder problematiske tider for alle, som den opsøger.
Det siges, at flere fanatiske sortelvere af Fanabina er begyndt at lede efter spor på den store profeti rundt omkring i Underverdenen. Det siges, at ekspeditionen, som huset Imrae har stået for i de nordlige regioner, er blevet overtaget af huset Sabal. De er nået længst med deres søgen. De har efter sigende ikke delt deres viden med andre end Kardinalrådet. Ingen ved endnu, hvad dette betyder, og Kardinalrådet holder kortene tæt ind på kroppen.
Et øredøvende skrig kan høres inde fra krateret i Dragegabet. Skriget kan høres flere mil derfra, og det siges at være en kvindestemme. Hun råber det samme navn igen og igen, men ingen vover sig derind for at hjælpe hende.
På Skhartiare-akademiet er mester Ezekiel igen vendt tilbage. Han er kommet sig over sine sår fra kampen mod fyrst Modeus, men hans krop og sjæl er blevet hærget. Med sig bringer han bekymrende nyheder: En af de store mestre af akademiet siges at være faldet for hånden af den faldne mørketvinger. De få, der har opholdt sig på akademiet i disse dage, vil vide, hvordan stedet har forandret sig. Akademiet er klar til den forestående krig mod Modeus.
I Darkonien er fejringen af Djorkas måned i juni afsluttet. Dette års fejringer har budt på mange store seværdigheder, og episke sange om dværgenes heltemod er blevet sunget til lyden af amboltens arbejde og jernets forarbejdning. Flere af de største klaner har dedikeret sig fuldt ud til Djorkas måned i år, og som traditionerne byder, er der blevet arbejdet fra solopgang til solnedgang. Aftenerne er blevet brugt på store banketter, og mange nye bånd er blevet knyttet på tværs af klanerne.
En chokbølge går gennem de nordlige riger på Niraham. Endnu en gang har en borgerkrig i Santillia udspillet sig, hvor hundredvis af elvere har bekriget hinanden i et blodigt opgør mellem Istezari-familien og Skovens Vogtere. Mange skovelvere har valgt at kæmpe for Skovens Vogtere i troen på et frit Santillia. Det værste slag i skovelvisk historie har fundet sted foran portene til Midterriget, hvor allierede tropper fra nogle af de mest prominente familier, flere af de gamle skovelviske klaner, Tornene og Skovens Vogtere har bekriget de Istezari-tro tropper, buranske styrker fra Santillia og deres allierede. Selv siges det, at flere skovelvere fra Vinterskoven har været en del af de hårdeste kampe nær portene til hovedstaden. Dette er kendt som ‘Slaget om Midterriget.’
Selveste Hvide Falk skal efter sigende have vist sig under slaget, der har bragt fornyet håb og tro på en sejr for de retfærdige. Den hvide falk fløj højt oppe over trækronerne og slukkede en altødelæggende brand, som Spyddets Broderskab havde antændt for at drive ryttere af Nattefrost og den gamle Sølvbirk-familie på flugt.
Det siges, at flere højtstående medlemmer af Istezari er blevet offer for krigens skæbne. Navne som Tyrion Istezari og Lorien Rukara Akantus er blandt de øverste på listen. Selv rygtes det, at prins Begarin Istezari er faldet i kamp, men intet lig af ham er at finde blandt de mange hundrede sårede og døde på kamppladsen.
Kun i de allersidste timer af angrebet lykkedes det fyrst Anarions tropper, anført af fyrsten selv, at besejre Ildtorns hær. Selv er Anarion Istezari ført tilbage til Midterriget, hårdt såret og i store smerter. De bedste præster er allerede sat til at helbrede ham, men hvornår han kan rejse sig fra sit sygeleje, er endnu for tidligt at spå om.
Ifølge flere øjenvidneberetninger fra frontlinjen fortælles det, at det var selveste fyrstinde Tanaya Akantus, der stoppede krigen til sidst. Hun stod sammen med ypperstepræstinden af Sissianna, Alienna Morgengry Ametyst, der igen efter Himmelkrigenes mørke har vist sig for folket. I en skæbnesvanger prædiken foran portene til Midterriget befalede fyrstinden, at kampene skulle ophøre, og at freden og lyset skulle herske i Santillia igen. Det siges, at hun bar Krystalkronen på sit hoved, som hendes forfædre før hende havde båret. Under en samtale foran portene med stormesteren af Skovens Vogtere, Ildtorn Egeblad, befalede hun ham at lægge sine våben og stoppe krigen. Derefter lod hun ham forlade kamppladsen. Det vides, at han endnu er på fri fod.
I Emyr stiger velstanden langsomt. Store emyrske handelslaug har tjent storslået på at udvinde jernmalm, sølv og zink fra de gamle dværgeminer i Kuldens Mur. Enkelte grotter i bjergkæden har dog vist sig at indeholde skjulte kamre med gobliner, der er blevet jaget vildt af emyrske sortblodsjægere. De Sorte Løver assisterede flere laug, der har betalt dem rundhåndet.
Det norrlandske kongething, der nu er det længste, der nogensinde er blevet holdt, har officielt overgivet Dragegabet til hvad end der bor og vokser der. Der er dog indgået en klar aftale blandt de norrlandske regenter og jarler om, at skulle Dragegabet nogensinde blive normalt igen, vil det overgå til Norrland som før. Ingen andre riger eller nationer skal gøre krav på området, der retmæssigt tilhører Norrland.
Imens har Blodravnenes leder gjort krav på de små bygder omkring Dragegabet, hvor flere af hans folk er fra, og hvor deres magt blandt befolkningen er stærkest. En del er allerede flyttet derfra grundet de mange forbandelser i området, mens andre på stædigste vis har valgt at blive, fordi de støtter deres ‘nye leder.’
I Roul-Assin er det blevet en kendt sag, at De Grå Vinger har accepteret og uddannet et kvindeligt medlem på trods af de gamle traditioner om at adskille den mandlige og kvindelige side af Bjerget. Ingen ved, hvad dette vil betyde for strukturen på Bjerget, men snakken går livligt blandt de forskellige grupperinger.
Fra det inderste af Santillia rygtes det få nætter efter ‘Slaget om Midterriget,’ at en mystisk person er blevet set i det inderste af Akantus-familiens palads. Iklædt kulsorte gevandter med lysende runer på sit tøj, en magisk bog hængende ned ad siden, med en lysende halskæde om sin hals og magiske lænker ned fra sin krop har øjenvidner set ham vandre rundt i gangene. Det siges, at han er sluppet væk med et magtfuldt artefakt, som Akantus-familien har været sat til at vogte i generationer siden Marmortårnets opførelse. Enkelte har hørt en stemme sige: ‘Endelig er den min! Nu kan intet stoppe mig.’
August
Under et af de største sørgeoptog har tusindvis af elvere fra nær og fjern bisat faldne elvere efter ‘Slaget om Midterriget.’ Til lyden af sørgmodige sange er de faldne blevet sendt mod Aferheim under ledelse af ypperstepræstinden af Sissianna, Alienna Morgengry Ametyst. På lit de parade har tusindvis af elvere vist deres sidste gestus til den gamle højvogter, fyrst Lorien Rukara Akantus, ældste søn af Tyrion Istezari og senator Arkile Istezari. En vrede siges at have hængt over Arkile. Også fyrstinde Tanaya har været i sorg over sin faders død, der har sendt chokbølger gennem de elviske riger. En stille tåre siges at være faldet fra hendes kind.
Det siges, at skovene ude foran portene til Midterriget er blevet rejst og helbredt. En af de ældste ærkedruider fra urskoven siges at have vist sig og samlet mange hundrede druider til et mægtigt ritual. Skoven er på mirakuløs vis kommet sig, nye træer er vokset frem, og blodet er vasket væk fra de røde enge.
Der er blevet set en norrlandsk dreng, der mistænksomt kan ligne Røde Orms yngste søn, nær de store markeder i Darkonien. Det er endnu ikke bekræftet, hvorvidt denne dreng faktisk er arving til Røde Orm, men snakken går livligt. Dværgene holder fortsat tæt omkring denne viden, og ingen udefrakommende kan få mere at vide.
Fra Det Grå Element rygtes det, at de har lukket deres gamle kammerarkiver og overflyttet deres indehavende manuskripter, bøger og fornødenheder til større forhold. Flere i deres orden ser frem til nye tider under nye himmelstrøg.
Det vides, at prinsesse Astrid har været inviteret til brylluppet i Kungstadt på særlig indbydelse fra den kongelige slægt. Efter nogle dages ophold i hovedstaden siges det, at hun er forsvundet, og ingen af hendes hirdmænd har kunnet finde hende. Hvor hun befinder sig, eller hvorfor hun er forsvundet, vides ikke endnu. Der ledes fortsat i og uden for byen.
Gammel-Gothia er i disse dage plaget af flere goblinhorder, der angriber bønderne og hærger markerne i ly af natten. Narabond har i den forbindelse sendt et mindre korps fra Vestlenet af sted, men disse er åbenbart aldrig kommet frem. Indtil videre har problemet været løst af gotherne selv og elverne fra Sommerskoven.
Igen i år er Gasnians måned blevet fejret med store forelæsninger i Sandhedens Bastion. Reciteringer af de hellige skrifter, filosofiske debatter, intellektuelle diskussioner om litteratur, afhandlinger om sprogets ophav samt historiske gennemgange af Nirahams historier har været på dagsordenen i år. Flere betydningsfulde kirkelige ordener som Visdommens Vogtere og Den Eneste Sandhed siges at have deltaget. Enkelte mener at have fundet bevis for, hvorfor ‘Den Store Søvn’ indtrådte i år 30 EH.
En ekspedition fra Nimranns Orden har fundet ligene af adskillige nonner fra et lokalt Nimar-kloster nær byen Vitense i Paravien. Deres kroppe er fundet parteret, sprættet op og spændt fast på 12 af klostrets søjler. På ryggen af Nimar-nonnerne siges det, at et ældgammelt profetisk navn er blevet præget ind i huden på dem. Det hele vækker stor mistanke om et dæmonisk ritual, der ikke er blevet set i riget i mange år. Alt tyder på en forbrydelse. Overalt høres det samme navn igen og igen blandt de lokale: Aldeus, Aldeus, Aldeus. På abbedissens brændte krop ses ordene: ‘Deus: 12: 15.’
Ifølge flere kilder fra Paravien rygtes det, at den tidligere prinsesse Elisabeth Narabond, datter af dronning Elisabeth Narabond, har været den eneste overlevende på klostret. Det siges, at hun kun overlevede dette, fordi hun var i besiddelse af et helligt Nimar-relikvie fra Nimranns Orden. Det siges, at relikviet har taget skade.
September
September måned er igen kommet til Niraham, og sensommerens ende kan allerede mærkes i Nordlenet. Rundt omkring snakkes der om, at flere skelsættende begivenheder finder sted i disse måneder på pladen, og mange ældre genfortæller de samme myter om mørkere tider, hvor guderne visnede bort, borgerkrigene omsluttede verdenen, og krigen herskede evigt.
I den sydlige del af Vinterskoven går jagten fortsat på Ildtorn. Ingen har endnu haft held med at tilfangetage ham, men der er blevet gjort flere modige og ihærdige forsøg. Det er som om, han hele tiden er et skridt foran i jagten på ham. Enkelte trofaste soldater fra den gamle hær af Skovens Vogtere har sluttet sig til ham og kæmper stadig for borgerkrigens idealer. Hvorfor Ildtorn befinder sig i Vinterskoven, er fortsat et mysterium.
Der er nu gået tre måneder, siden en varulv fra den inderste urskov vandrede nær Barazels Eng. Utallige dusørjægere og lykkeriddere har siden da forsøgt at nedlægge bæstet, men ingen af dem har kunnet finde uhyret i de mørke skove.
På Olgas Kro i Nordlenet går snakken på, at flere af kunderne har haft underlige drømme. Flere har fortalt, at de har drømt de mest vidunderlige drømme om tidligere bekendte og gamle familiemedlemmer. Den gamle møller siges at have set sin store kærlighed, men stemningen ændrede sig hurtigt, da flere af gæsterne måtte fortælle ham, at hans kone havde været død i 12 år. Flere rejsende har haft lignende drømme i Nordlenet, hvilket tyder på, at der er noget, som ikke helt er normalt.
En undersøgelse af Sølverrose-familiens involvering i ‘Slaget om Midterriget’ er blevet sat i gang af senatorerne Juranaya Istezari, Juril Istezari og Iazar Istezari. Disse står under ledelse af familiens fungerende leder, Arkile Istezari, mens fyrst Anarion fortsat er for afkræftet. Ingen af familiens medlemmer eller stab er blevet set i Midterriget de sidste par uger. Det er, som om de kendte til denne nyhed, før den blev sendt ud? Ledelsen af Sølverrose er derfor blevet indkaldt til Senatet.
I Norrland sker der en stor rokade, som får de norrlandske klipper til at bade i blod. Ikke nok med at norrlændingene har givet afkald på Dragegabet og det kaos, som bor derinde, så har selve kongetitlerne undergået en større rokade, som kan få indvirkning på fremtiden for norrlændingene. Til dags dato rygtes det stadig, at Norrland ikke har rakt ud til dronning Sida, som besidder den femte plads i Kongsrådet i Norrland.
Og ikke nok med titelændringer har nye ægteskabsrokader blandt de tilbageværende regenter gjort det nærmest umuligt for folk udefra at følge med i, hvem der styrer hvad.
Uromageren Egil af Blodravnene har endnu engang formået at ryste Norrland i sin grundvold. For nylig har han ladet sig ægte til et barn, som mange blandt Stålfast-tilhængerne har ledt længe efter—nemlig ingen anden end kong Erik ‘Røde Orm’ Fridgjordssons seksårige datter, Hilde Eriksdatter, som blev antaget død. På denne måde har han nu gjort lovformeligt krav på værgeskab og titlen som sand konge af Thorondis. Dette rejser endnu et ubesvaret spørgsmål for de håbefulde norrlændinge: Lever Reidar Erikssøn?
I Kungstadt er et stort mindeoptog blevet afholdt for at markere tiåret for ‘Slaget om Kungstadt,’ hvor forræderen Adrian blev besejret af de allierede styrker under ledelse af daværende dronning Tirri. Den gamle statue af Adrian, der blev gemt i den dybeste krypt under hovedstaden efter, at han forrådte sit land og sin familie, siges at være blevet taget frem. Under store optøjer er statuen blevet smadret til ukendelighed og endda spyttet på. Rygterne vil vide, at statuens dele og støvet er blevet sendt til Dragegabet i ly af natten. Budskabet har været klart: Aldrig mere skal Narabond lade sig kue af mørkets kræfter eller interne stridigheder.
I Buranus er Jorins måned blevet fejret i den sædvanlige stil. Tusindvis af hellige flammer er blevet antændt overalt i riget, og igen er gudens ord blevet forkyndt for Jorins udvalgte folk. I år har prædikenerne drejet sig om de forfærdelige kampe i ‘Slaget om Midterriget,’ hvor de buranske højelvere mistede mange trofaste soldater. Disse vil aldrig blive glemt. Som kronen på værket er den befæstede havneby Hélinar ved Jivo-floden blevet færdigbygget. Fra nu af må alle skibe på floden passere gennem her for at komme ud til Kamirrhavet.
Dorenburg er så småt kommet sig efter nedbrændingen af byen. Ro og orden har hersket, og der har ikke været mange uroligheder siden angrebet. Genopbygningen går fremad, og helt nye kvarterer er på tegnebrættet. En ny symmetri siges at være under opsejling. Selv siges det, at den tharkiske høstfest endda skal afholdes i byen, dog i et mere beskedent format end sædvanligt.
I den fjerneste ende af Underverdenen er begivenheder kommet i bevægelse. Fra byen Qual’nam siges det, at et korstog i Fanabinakirken er begyndt, hvor enhver af ‘de vantro’ må fjernes og give deres offer til Moderen. Hendes vilje skal igen herske som den eneste virkelighed i Tzest-Starnia.
Oktober
Det siges, at en skikkelse i sorte klæder med ældgamle runer på sit tøj er blevet set vandre ind i Dragegabet. Bag ham har han slæbt på en mystisk herre i lænker med iturevet sydlandsk tøj og forbrændinger på kroppen. Da Usemo nåede frem til epicentret af Dragegabet, ofrede han sin fanges kræfter for at åbne vortexet. Enorme vinde og energier kolliderede i større eksplosioner. Store øresønderrivende trykbølger forårsagede voldsomme kratere i de omkringliggende bjerge, og giftige dampe spredte sig over området.
Da trådte en forkullet skikkelse frem i krateret. Med al sin kraft drænede Usemo essensen ud af den næstsidste arving af Edsbryderen, der derefter blev til støv i vinden. Efter dette siges det, at Usemos krop blev opslugt af ufattelig magi. En ny og genfødt person trådte ud af røgen. Den gamle pagt er blevet overholdt. Profetien har talt sandt. Overalt i Nordlenet snakkes der på livet løs om, at Fyrst Modeus er vendt tilbage!
Nær Barazels Eng bliver Ragils måned igen fejret under ledelse af det lokale præsteskab. Som de fleste ved, er det i denne måned, hvor enhver kriger eller menig soldat kan bevise sit værd og tjene ildens gud.
Santillias skovelvere har erfaret, at stormesteren af Skovens Vogtere har mødt sin ende. Borgerkrigens sidste gerning er blevet udført. Hvor stormesterens sidste hvilested ligger, vides ikke, men flere taler om, at det er i Vinterskoven. Ildtorns bane har sejret.
Selvom efteråret snart er på vej, og vejret er blevet mere omskifteligt, har flere trukket sig sammen om de mange bål. Flere er også begyndt at sove bedre om natten. Enkelte har endda drømt bedre i det seneste stykke tid.
I Zahlendorf i Emyr er en stor ugerning blevet udført. Det siges, at under en banket er 12 betydningsfulde handelsfyrster blevet snigmyrdet. De har alle drukket den samme gullige vin. Det siges i byen, at de var samlet her fra mange forskellige steder på Niraham. Kun tre personer siges at have overlevet attentatet, men ingen har set dem siden.
I Vetas er urolighederne store. Under et møde i Højmagernes Orden siges det, at et jordskælv ved Cristaliana har skabt en sprække foran statuen af Den Vise. Ingen er efter sigende kommet til skade, men mange ser dette som et dårligt tegn. Endnu står Den Vises statue på trods af det mørke, der former sig i horisonten.
November
I Underverdenen er enkelte individer begyndt at forsvinde. Kidnapningerne og de få mord, der har været, virker tilfældigt udført. De fleste af ofrene har været mellemled til større forbindelser. En enkelt Tara-kirke siges at være nedbrændt. Ingen ved, hvem der står bag, men en Dilarna-præstinde er fundet forbrændt i kirken.
Ved højtemplet for Flarn har ypperstepræsten forladt sin trone. Det siges, at han er draget med et rytterkompagni af Kaosryttere til Det Chatonske Imperium i Gela-provinsen. Han er på jagt efter Sortskinds shamanstav, der er fundet i byen Venta i et hulrum under Iorin-kirken.
Via forskellige kilder siges det, at Irinaya af Nattens Yngel har inviteret ypperstepræsten af Girak, Scarpo Lusenborg, til højtemplet i Etika. Ifølge de sparsomme rygter er han blevet fornemt indbudt. På mødet skal kirkernes fremtidige planer diskuteres.
Ved Bjerget i Roul-Assin er en gruppering af jorddruider sat til at undersøge, hvor alle de mindre jordskælv kommer fra. Det har længe været et mysterium for Bjergets folk, og nu kræver det en forklaring. Der er blevet fundet en mindre hule, der er styrtet sammen, men det er endnu for tidligt at sige, hvad dette skyldes – og hvem der har forårsaget det.
December
I Norrland er de lokale stridigheder nået et nyt højdepunkt, da niddingen Eigil af Ravnene og hans Blodravne har angrebet flere bygder ved vinterens komme. Med de manglende ressourcer, som landet nu begynder at mærke, fordi vinterens forråd allerede er taget i brug på grund af den manglende jagt, er situationen kritisk. Mange borgere er blevet kvæstet, og selvom de lokale opstiller modstand, har de ingen chance mod Blodravnene. I Darkonien rygtes det, at dværgene har lukket deres grænser mod øst, da angrebene kommer tættere og tættere på. Al handel i den retning er blevet standset.
På de forskellige hoffer rundt om i Narabond og Emyr går rygterne om, hvorvidt Imperiets angreb på sektor 47 vil brede sig til andre regioner. Nogle diplomater betegner det som panisk tænkning, mens andre er sikre på, at Imperiet ikke udgør nogen reel trussel.
I Magiens Cirkel akademi i Etos har en række troldmænd og magikere erfaret, at den ubalance, der har præget Zaratziels Rige, nu er genetableret. Hvad der har forårsaget de nye strømme i magiens veje, diskuteres ivrigt. Enkelte ønsker en større undersøgelse, mens andre mener, det bør forblive et akademisk spørgsmål.