Denne side indeholder de samlede nyheder fra år 2016, hvilket svarer til år 26 EH på Niraham.
Den mest markante begivenhed var den fortløbende krig mellem Narabond og Emyr. Efterhånden som dronning Tirri samlede sine allierede omkring sig, begyndte krigslykken at vende. Også Magiens Cirkel begyndte at røre på sig og indlede en jagt på renegater sammen med de kirkelige inkvisitioner. I Dragegabet beviste Adrian, at han var indstillet på at bruge alle uhellige midler på at forsvare sit herredømme mod de fremtrængende imperiale styrker.
Januar
Vinteren, der har ladet vente på sig, ruller nu ind over Nordlenet. Søer og floder er frosset til, og de hærgende storme gør det svært at rejse.
I Kungstadt er der blevet holdt et stort nytårskarneval, hvor der blev udråbt gentagne skåle for den kommende sejr over Emyr. Byen og folket er overbeviste om, at det kun er et spørgsmål om tid, før de tager Nordlenet tilbage. Der er også sendt narabonske styrker til Østlenet for at holde grænserne.
Længere sydpå har det været svært at få varer sendt over Kamirrhavet, da piraterne fra Kamirr har været meget udfarende på det seneste. Buranus fortsætter dog ihærdigt med at patruljere i Kamirrhavet for at beskytte deres handelsskibe og skibe fra deres allierede og forbundsfæller.
Det Chatonske Imperium har indledt en belejring af Dragegabet og flyttet to legioner dertil, som er ved at grave volde og sætte palisader – i god afstand fra Adrians fæstning. I de omkringliggende riger taler man om, at formålet med angrebet på Dragegabet primært er at give borgerne noget andet at tale om efter de seneste uroligheder, så snakken kan blive flyttet væk fra oprør og indre uro.
Det lader til, at Magiens Cirkel er kommet sig over borgerkrigen i Narabond og er begyndt at følge op på mange af de ting, der har været negligeret på det seneste. Det forlyder blandt andet, at deres kodexvogtere arbejder på at sammenfatte et nyt lovsæt for ordenen.
Februar
Rinas portal i Nordlenet, der har været skyld i megen frygt og utryghed, er blevet lukket. Dværgene fra Hammerly fandt en måde at anvende objektet, kendt som Djorkas Nøgle, og ved kyndigt håndelag og et stort ritual formåede de at lukke portalen, som derefter sank i jorden.
Der er ikke blevet set mange udøde på det seneste. En udbredt antagelse går på, at de seneste ugers frost og bidende kulde har gjort det af med dem. Der er dog andre, mere skeptiske røster, som mener, at udøde ikke blot går til uden videre – at der må ligge noget andet bag.
Da vinteren satte ind, trak Emyr mange af deres tropper tilbage for en stund, hvorefter handelen øjeblikkeligt blev genoptaget i Narabonds nordlige egne. Nu hvor frosten er på tilbagetog, har Emyr på ny sendt tropper ud for at kontrollere de varer, der bliver sendt gennem regionen, for at beskatte dem.
En del af de varer, der er blevet solgt i Nordlenet gennem de seneste måneder, har været af tvivlsom oprindelse, og Huset Luminos har sendt patruljer ud for at identificere de personer, der fragter disse varer gennem området.
Emyr har erklæret krig mod Buranus, og der er rapporter om angreb mod buranske skibe på Kamirrhavet. Emyr har derudover udlovet store dusører på tilfangetagne buranske officerer.
Det Chatonske Imperium har belejret den østlige del af Dragegabet, og Iorin-kirken har erklæret Adrian for kætter og dømt ham til døden in absentia.
Omkring livstræet har der været livlig snak om en kommende retssag. Den skulle vedrøre en kvinde af elvisk afstamning, og der finder allerede nu en del forberedelser sted blandt elverne.
Marts
Der har været afholdt møder mellem Liljens Nexus og Magiens Cirkel. Cirklen nægter at anerkende de beføjelser, som dronning Tirri har givet Liljens Nexus, og har varslet, at det vil få konsekvenser, hvis Liljens Nexus ikke straks tilbagekalder deres inkvisitorer.
Ved livstræet blev der afholdt retssag mod Piraña Morgendug Rantell. Hun skulle dømmes af tre dommere: Tyrion Istezari, Silvania Sølverrose Akantus og Damien Rimfrost. Der var et stort fremmøde, og også i omverdenen blev der udvist betydelig interesse – adskillige andre racer var draget til egnen for at følge retssagen, som efter elvisk tradition blev gennemført i et adstadigt tempo.
Piraña blev fundet skyldig i anklagerne. Som formildende omstændigheder lagde dommerne vægt på de gerninger, Piraña havde udført i sit liv for at fremme det elviske folks sag, og de karaktervidner, der var til stede under retssagen og bekræftede dette. Hun fik derfor lov til at leve, men blev udstødt af sin slægt, og det blev proklameret, at hun fremover skulle være kendt som Piraña den Slægtsløse. Som bodsgang påtog hun sig at sikre, at Rumlefod blev rask igen.
Efter retssagen blev det kendt, at den ene dommer, Tyrion Istezari, var den hærfører, der havde haft ansvaret for rydningen af Fredsengen i Santillia. Det vakte stor harme blandt de forsamlede skovelvere, og da dommeren var ved at forlade Vinterskoven, faldt han og hans følge af Istezari-soldater i et baghold. Havde det ikke været for Asha Siranius og hendes følge, som kom dem til undsætning, ville samtlige Istezari-elvere være blevet slået ihjel. Tyrion Istezaris liv blev kun lige reddet af hans magiske rustning. Han blev dog såret, og det var kun hans viljestyrke, der holdt ham oppe for ikke at tabe ansigt.
Det er siden kommet frem, at Tornene var en hovedaktør i bagholdet. Til trods for den store tumult under kampene ramte deres pile ingen andre end Istezari-elvere.
Det Chatonske Imperium har haft vanskeligheder med at få forsyninger frem til deres belejring af den østlige del af Dragegabet. Mange af forsyningerne forsvinder sporløst på vejen. For at støtte deres tropper har Imperiet indgået en alliance med Emyr, der forpligter begge parter til at bistå hinanden i stridigheder – uanset om det drejer sig om de buranske elvere eller Adrians styrker i Dragegabet.
På Kamirrhavet har der været en del træfninger mellem flåderne fra Emyr og Buranus. De har dog kun prøvet hinandens styrke af, og der har ikke været nogen større, afgørende slag.
I Roul-Assin har der været repræsentanter fra dronning Sidas råd på besøg i samtlige jarledømmer samt i alle landets grænseposter. De var ledsaget af repræsentanter fra Bjerget. Formålet var at afsøge folkets syn på Adrian og hans herredømme over Dragegabet.
En roulisk borger er på flugt fra Donum Ragnar og er set flygte mod grænsen til Nordlenet. Vedkommende er forsøgt nedlagt med både stål og ild, men indtil videre uden held.
April
De døde er begyndt at rejse sig fra deres grave i Vinterskoven. Trods mange spekulationer har ingen kunnet fremkomme med en forklaring på fænomenet, og en frygt begynder at brede sig i landet for, hvad der vil ske, hvis det også indtræffer længere sydpå – særligt hvis det når til de store gravpladser med tusindvis af faldne fra Slaget om Kungstadt.
Ordenen, der bærer navnet Immunis Broderskab, er begyndt at udvide deres indflydelse og netværk flere steder på Niraham. I Narabond har de især gjort deres indtog i landets nordlige egne, men de er også set andre steder. En elver, klædt i blå, guld, hvid og sort med tatoveringer i ansigtet, har beordret ordenens medlemmer til at finde en passende lokation i landet til etableringen af et akademi. Der er også sendt en personlig invitation fra ordenen til en række personer, som er fundet værdige til at træde ind i ordenen.
Dværge har for første gang i umindelige tider måttet melde forfald på en opgave, der viste sig for stor til dem. De havde fået en anseelig bestilling, der krævede deres særlige evner og tekniske snilde. Efter at have brugt enorme mængder sølv på råvarerne havde dværgene imidlertid ikke fået alle de nødvendige materialer til at fuldføre opgaven. Det har kastet stor skam over dem.
Iorin har vendt en af sine disciple ryggen – en ung Iorinpræst, der har mistet et af gudens værdsatte artefakter. Kirkens overhoveder påtænker at udøve kraftige repressalier mod den formastelige, men må også gøre deres ypperste for på ny at genvinde Iorins gunst.
Dronning Tirri af Narabond har sat sin hær i bevægelse. Den marcherer i disse tider mod Nordlenet, og Tirri selv rider forrest i hæren med Nimars Krone på sit hoved. Hun er flankeret af Den Monopatiske Garde, som hun har udset en fremtrædende rolle i kampene mod Emyr. Ved denne nyhed er der begyndt at bryde oprør ud i Nordlenet, hvor folket sætter sig op mod de besættende emyrske styrker, som svarer igen med hårde sanktioner.
Maj
Dronning Tirris fortsatte fremmarch mod Nordlenet fortsætter med at anstifte befolkningen til oprør mod den emyrske besættelse. Indtil videre er de dog begrænset til områder, hvor Emyr kun er svagt repræsenteret. Emyr har nu sendt tropper ud for at holde befolkningen under kontrol, og de benytter hårdhændede midler for at sikre, at folket makker ret. Ved grænsen til Nordlenet er de begyndt at opføre forsvarsværker, som vil gøre det vanskeligt for Tirris hær at krydse Akos-floden.
Sortelvere har benyttet uroen i Narabond til markant at øge deres tilstedeværelse på Overfladen. Nye huse er rejst, og gamle har udvidet deres aktiviteter betydeligt. I Vinterskoven er et stort antal sortelvere rejst til og har gjort krav på folkets traditionelle territorier ved Sortesøerne.
Imperiet har rykket tropper dybt ind i Dragegabet og gjort udfald mod Adrians styrker. De måtte dog snart trække sig tilbage. Adrian skyer ingen midler for at beskytte sit herredømme og beordrede Gideon Randal til at fremmane dæmoner, der gjorde et grusomt indhug i de imperiale regimenter og tvang dem på flugt, længe inden de havde mulighed for at nå Adrians styrker.
De udøde, der den seneste tid har rejst sig i Narabonds nordlige egne, er begyndt at søge videre nordpå mod bjergene. Ingen kan forklare hvorfor. Et hårdnakket rygte bliver dog ved med at cirkulere blandt befolkningen, som lyder, at ‘nogen’ skulle have fået indblik i, hvorfor de døde rejste sig – og absolut ikke var begejstret for svaret.
Til trods for at det er blevet maj og tid til den årlige majfest, er naturen i Santillia præget af en trykket stemning. Skovens dyr er urolige, og Rumlefod er i et dystert humør, der afholder elverne fra fuldt ud at nyde forårets komme.
Rifterne i Vinterskoven er i ubalance. Alle magikyndige i området kan mærke en omskiftelig stemning, som af en ny tilstedeværelse, der gør forbindelsen mellem Niraham og det hinsides ustabil.
Juni
Rapport til Magiens Cirkel
Jeg, Mester Simian Scarbalius, kodexvogter af Magiens Cirkel, sad i biblioteket i Alrimacs vinthel, da jeg kunne mærke en kraftfuld udladning af rå mana. Da jeg kiggede ud af vinduet, så jeg to skikkelser træde hen til tårnets port, som med ét åbnede sig for dem.
Snart efter blev jeg kaldt til Alrimacs private gemakker sammen med de fire øvrige kodexvogtere i tårnet. Ind trådte Gagails lærlinge, de to halvelvere Aeon og Elias. Den ene i mørkt og den anden i lyst tøj. De så rundt på de forsamlede, som bestod af os kodexvogtere samt to residerende Nimarpræster. Elias, klædt i lyst, hævede sin stemme: “Til dem af jer, der ikke kender os: Jeg er Elias, og dette er Aeon. Vi er Gagails lærlinge. Jeres tjeneste i dette vinthel er tilendebragt. Forlad nu bygningen og sæt ikke jeres fod i den igen.”
Han lod sin stav slå mod gulvet, og med ét befandt vi os udenfor tårnet. Først kun vi kodexvogtere, men snart efter også de to Nimarpræster. Forbløffede kunne vi kun stå og stirre på Alrimacs vinthel, og snart efter begyndte magiske runer at vise sig op langs tårnets sider, og flere af de gamle vinduer og døre forsvandt på magisk vis. Gagails lærlinge har lige siden spærret sig inde i tårnet, som afgiver et svagt, pulserende lysskær fra de mange runer.
Zara’bash, år 26 EH
En sen nat ved havnen i Gottenbruch indtræder katastrofen for Emyrs tropper. En vred stemme fra mørket hidkaldte ånder med dystre navne, og pludselig rejste havet sig og opslugte 22 af de forankrede troppeskibe. Et stort antal tropper, der skulle have været landsat i Narabond, forsvandt med dem. I Emyr forbander man nu Magiens Cirkel, som man beskylder for det formastelige angreb, og sværger en grusom hævn over magikerne.
Jorgos-maning er slået fejl i hele Roul-Assin. Krigerne, der skulle modtage Jorgos’ velsignelse inden maningen, fortæller alle det samme: Efter at have hidkaldt Jorgos’ ånd, forlod den dem pludselig igen, inden maningen kunne begynde. Det er aldrig sket før, og druider og vølver fra hele Roul-Assin er i vildrede. En skæbnesvanger fortælling er imidlertid begyndt at brede sig fra de dybe skove. Rouliske ånder skulle have fundet vej til Aferheim og være endt i konflikt med Sissiannas og Arls mirnere. Det kostede en af Sissiannas mirnere, og hendes straf viser sig nu, hvor hun har sat Jorgo fri til at hærge som hævn.
Det Chatonske Imperium fører på ny et angreb ind i Dragegabet. De ser ikke antydninger af Adrians tropper gennem flere dage og formår at føre deres belejringstårne langt frem mod Adrians fæstning. Da sker det imidlertid, at jorden begynder at ryste – en dyb, jævn rumlen, som fra jordens indre, der gradvist tager til i styrke. Det store spir på Adrians fæstning, som man kan skimte i det fjerne fra de chatonske linjer, begynder at lyse, og der opstår ringe af mørke skyer omkring spiret, der gradvist glider væk i horisonten. Jorden stopper med at ryste, og der bliver helt stille. Med et tordenskrald sender spiret en søjle af ild og lys mod himlen, og den chatonske hær kan kun stå som forstenet og se på. Et nyt tordenskrald – mange gange højere end det første – runger, og flere soldater begynder at bløde. En lyskilde rammer spiret, som sprænges, men netop som legionærerne begynder at juble, bliver de glædesstrålende smil afløst af en lammende tavshed. Højt over Adrians fæstning åbner en rift sig i selve himlen.
Udsendinge fra Magiens Cirkel, ledet af mester Andre D’Archon og mester Livia Ventus De’Gaidron, ankommer til Vinterskoven for at hente renegaten Abel Rahr. Efter en konfrontation i Donum Ragnars port må de erkende, at det rouliske folk ikke frivilligt vil tillade, at de tager ham med til Etos. Efter at være blevet eskorteret ud af lejren og krydset grænsen til Narabonds jord, forsøger roulerne sig med et bagholdsangreb. Flere roulere falder for magikernes hånd, og det lykkes for Andre D’Archon at dræbe renegaten Abel Rahr ved det tharkiske handelshus. Herefter fortrak Cirklen fra området med en vred roulisk hær i hælene. Magiens Cirkels love foreskriver, at et angreb på ét medlem af Cirklen er et angreb på hele ordenen, og man frygter nu, hvad repressalierne vil blive fra Magiens Cirkel.
Blandt elverne reflekterer man over årets majfest. Dagen før den store højtid tog Rumlefod et liv i utide, og på selve dagen blev majbruden ramt af ukontrollerbare magiske udladninger. Der er en udbredt antagelse om, at de to begivenheder er forbundet, men elverne forsøger stadig at gøre sig begribeligt, hvordan de kan hænge sammen.
Det er tydeligt, at sortelvernes interesse i Nordlenet er vokset. Ingen af overfladens racer kender årsagen, men alle er enige om, at sortelverne er vokset markant i antal på det seneste. Der skulle tilmed være en ny matriark blandt dem. I Underverdenen er Fanabinakirken begyndt at røre på sig. De har længe lidt under Moderens vrede over deres manglende handleevne, og flere sortelvere i Underverdenen er faldet ofre for hendes vilje. Også på overfladen har sortelverne mærket hendes utilfredshed. Flere udsendinge bliver set i Nordlenet i disse tider, heriblandt kardinal Voke ledsaget af en højpræst og en højpræstinde, der tilsyneladende er tvillinger. Selvom de har været hemmelighedsfulde omkring deres ærinde, er det blevet kendt, at de var på overfladen for at overlevere noget til husene der – af så stor betydning, at det krævede en eskorte fra kirkens højeste lag. Voke er siden draget videre i andre ærinder, men befinder sig stadig et sted i Nordlenet.
Juli
Ikke skrevet pga. sommerferie.
August
Folket i Nordlenet har nydt de rolige dage hen over sommeren. Konflikterne har stået stille, og lenet har været befriet for mystiske hændelser i løbet af sommermånederne. Men hvor dagene bliver kortere, hviskes der på ny i krogene. Alle ved, hvad efterårets komme vil betyde. Emyrs hær er i bevægelse. Snart er freden forbi, og klinger vil på ny mødes, og Narabond vil give genklang af ufred.
Også forræderen Adrian i Dragegabet mod nord giver anledning til frygtsomme tanker. Lige for nu er han optaget af stridigheder med Imperiet, men rygter forlyder, at han stadig skulle have sit blik stift rettet mod Narabond.
En gruppe pilgrimme fra Etos skulle være rejst til Narabond, hvor de inviterer sig på visit hos en lang række fremtrædende adelsfamilier. Både præsteskabet og adelen forsøger efter bedste evne at holde årsagen til deres besøg hemmelig.
September
Efterårets komme har indvarslet en stor teologisk debat.
September måned er Jorins måned, og for hans tilhængere indebærer det, at al krig, der i denne måned føres i hans navn mod fjender, der associeres med mørket, anses for en retmæssig, hellig krig. Jorin indgår også som en af de fremtrædende guder i Den Monopatiske Kirke, men på nuværende tidspunkt er kirken splittet i sit loyalitetsforhold til både dronning Tirri af Narabond og Emyrs konge Archibald Westfeldt.
Hvor vil kirken skulle stå, hvis det kommer til sammenstød mellem to fronter i Jorins måned? Det vil uundgåeligt skabe en stor religiøs kløft. Mange teologer ser også med bekymring mod Buranus. Hvad vil det betyde for kirkens anseelse, hvis også de Jorintro højelvere skulle blive involveret? Kan man da overhovedet fortsætte med at påstå, at kirken gør Jorins vilje?
Oktober
Dronning Tirri har generobret byen Gottenbruch i det nordlige Narabond med støtte fra den monopatiske garde. Emyr er blevet skubbet tilbage mod grænsen, men frem for at forfølge dem holder dronningen sine styrker i byen.
Kong Arkiel af Paravien har samlet 17 udvalgte riddere fra Nimranns orden og sendt dem til grænsen ved Gothia under ledelse af lensgreve Alexander de von Roost.
Adskillige magiske artefakter er blevet stjålet fra både adelige, kirker og ordener rundt omkring på Niraham. Bagmændene er endnu ikke afsløret, men der er tydeligvis tale om et bevidst og koordineret mønster.
Et ualmindeligt langtrukkent præsteråd i Etos er langt om længe tilendebragt. De tilbageværende deltagere i rådet bestod, ud over præsterne, af paladiner fra Jorin-, Ragil-, Djorka- og Tarakirken samt – højst påfaldende – et antal medlemmer fra Magiens Cirkel. De forsamlede skiltes i fredsommelighed, og efter at have sagt et kort farvel gik de alle hver til sit.
Fra Fanabinakirken i Underverdenen er der sendt bud om, at der vil blive indkaldt til stormøde i Fanabinas måned med henblik på at drøfte den tomme trone i Etika. Alle huse, der anses for respekterede og værdige, vil blive inviteret og få anledning til at komme til orde.
November
I Roul-Assin har høsten været god i år, og folket er med tilfredse miner ved at gøre klar til vinterens komme. Der er blevet ofret righoldigt til ånderne, som har taget imod gaverne med glæde. På åndernes nat skulle druider og vølver have fået svar på mange af de spørgsmål, de stillede til ånderne.
Tilstandene i Narabond er knap så positive. Landet er hårdt ramt af krigen med Emyr, og man har mistet mange soldater – heraf en stor del af rigets bønder, som skulle have stået for at pleje og høste markerne. De sidste par år har været hårde for landet. De kummerlige forhold til trods har landet dog alligevel formået at skaffe føde nok til at komme gennem vinteren – det skyldes i høj grad Nimarkirkens ærkekardinal, Tyge Olafsson, som har brugt store dele af kirkens midler på at handle sig til fødevarer fra de omkringliggende lande.
To troppeskibe fra Plen er sammen med et handelsskib tilgået havnen i Kungstadt. De har landsat 2000 tungt pansrede lejesoldater under ledelse af general Thorin Rahr af Løvenborg, som er blevet indkvarteret i Kungstadts barakker.
Den paraviske lensgreve Alexander de von Roost er draget gennem Gothia med sine styrker. Under Nimranns bannere bevæger de sig mod Gottenbruch i det nordlige Narabond, hvor dronning Tirri fortsat opholder sig, for at støtte op om hende i kampen mod Emyr.
Fra Vinterskoven forlyder det, at en narabonsk adelsmand skulle være tilbageholdt mod sin vilje af roulere i Donum Ragnar.
Der er udsendt delegationer fra Magiens Cirkel til både Cartheero, Tharkien og Paravien. De består af både troldmænd, kodexvogtere og inkvisitorer fra Jorin-, Ragil-, Djorka- og Tarakirken, og deres formål er at få bugt med de troldmænd, som under krigen mod Adrian har forladt eller forbrudt sig mod Magiens Cirkel og er blevet erklæret for renegater.
Prinsesse Brianna af Paravien har fået stjålet sin krone ved et dristigt tyveri. Trods ihærdige bestræbelser har ingen af de royale efterforskere kunnet finde de skyldige, så private initiativer har nu antaget Shau Garu til at fremskaffe kronen og føre de formastelige for en paravisk domstol.
December
Dronning Tirri af Narabond har modtaget lensgreve Alexander de von Roost af Paravien samt general Thorin Rahr af Plen i Gottenbruch. De tre hærledere har siden brugt flere lange dage på at drøfte situationen og forberede krigens næste skridt.
En tidlig morgen kaldes den monopatiske garde til samling. Det Chatonske Imperium har sendt en deling legionærer til dronning Tirris hjælp for at bistå hende i krigen mod Emyr, og de har været underlagt grev Marcus Mortalius af Barazel. Nu får monopaterne ordre om at afvæbne og tilfangetage chatonerne – det er kommet Tirri for øre, at der var tale om en fjendtlig list. Da chatonerne nægter at lade sig afvæbne, kommer det til kamp, og mange soldater på begge sider mister livet. I den sidste ende er deres modstand dog forgæves over for den monopatiske garde. Alle som én bliver de enten anholdt eller slået for fode.
Dværgene i Dom Gorr har sendt bud til Chato om, at de er klar til at lade sig mønstre og bidrage til krigen mod Adrian. De nærmere omstændigheder om, hvilken hjælp de vil bidrage med, er dog noget uklare.
Magiens Cirkel har – bistået af hellige krigere fra Ragil-, Jorin-, Djorka- og Tarakirken – over den seneste tid indledt en større udrensning af renegater. Det har ført til sammenstød og utallige dræbte, navnlig i Paravien, Tharkien og Emyr. Dog verserer kampene i Emyr fortsat. Alle akademier tilknyttet Emyrs Kåber er blevet erklæret falske, men gør ihærdig modstand og får løbende forstærkninger fra Emyrs konge.
I Sydlenet er et vinthel blevet trukket ud fra Skyggeplanet og har manifesteret sig på Niraham. Det er Kalans gamle vinthel, som blev styrtet i grus under Vinthelkrigen flere hundrede år forinden. Narabonds autoriteter har advaret alle mod at nærme sig tårnet. Det lyser fra et utal af gamle tegn, og der kan ses lys i vinduerne. Gagail ‘Lysbringer’ har kaldt Magiens Cirkel til samling i dens rådskammer i Etos for at drøfte situationen. At trække en bygning ud af Skyggeplanet på denne måde har krævet exceptionelt stor magisk kunnen, og hans vurdering er, at det må være en af Modeus’ lærlinge, som ønsker adgang til Kalans viden og magiske artefakter.
Fra Vinterskoven forlyder det, at Det Tharkiske Handelshus påtænker at afholde den traditionelle tharkiske lysfest. Alle interesserede er indbudt, og de forventer, at den store tharkiske højtid meget vel vil kunne sprede sig og også blive en tradition i Narabond.