Niraham har gennem årene fostret mange magikyndige, men visse af dem skiller sig så meget ud fra mængden, at deres navne er alment kendte, enten på grund af deres store færdigheder eller den særlige position, de besidder.
Magikere
Adelina Cristolino
Overhoved for Magiens Cirkel, en position hun deler med sin tvillingebror, Albian. De overtog posten fra Mester Uldur i år 24 EH, og selvom de formelt deler ansvaret, har Adelina påtaget sig ledelsen af troldmændene og det mere formelle arbejde i Cirklen, herunder lovgivning, administration og skoling. Hun varetager i høj grad også politiske anliggender og udgør Cirklens ansigt udadtil.
Aeon og Elias
Tvillinger af halvelvisk afstamning, der i umindelige tider havde været lærlinge under Gagail ‘Lysbringer’ og levet en anonym tilværelse. I år 27 EH trådte de imidlertid frem og krævede retten til at blive anerkendt som nye vinthelfyrster. Aeon overtog Alrimacs gamle vinthel i Zara’bash, og Elias formåede at trække et vinthel nær Alvonsaria i Tharkien, der i sin tid tilhørte Aric Sastino, ud fra Skyggeplanet og gøre det til sit eget.
Alark Nordvind
Fremtrædende morticist og overhoved for Mørketvingernes Orden – et hverv, han overtog i år 24 EH, da Mester Uldur trak sig tilbage. Trods sin ansvarsfulde position er Nordvind et relativt sjældent syn på ordenens akademier. Han praktiserer stadig som mørketvinger og befinder sig ofte i forreste række, når ordenen må træde til for at bekæmpe mørke kræfter.
Albian Cristolino
Overhoved for Magiens Cirkel, en position han deler med sin tvillingesøster, Adelina. De har varetaget posten siden år 24 EH, hvor de overtog den fra Mester Uldur. Selvom de formelt er ligestillede på posten, har de fordelt ansvarsområderne, så Albian fungerer som øverste leder af inkvisitionen og kraftvogterne, der udgør den mere militante del af Cirklen.
Mester Corvinius
Nationalt overhoved – primus – for Magiens Cirkel i Narabond. Han blev udpeget til posten i år 28 EH, efter at hans forgænger, Irius Situs, blev afsløret i at have beskæftiget sig med dæmoniske kræfter. Corvinius blev højst overraskende valgt, da Alark Nordvind gav ham sin støtte, til trods for at Corvinius er mørkmorticist. Han har siden været en yderst loyal støtte for Narabonds krone og er en regelmæssig gæst ved hoffet.
Estarian Tegiel
Falden højmager, der har forbrudt sig mod sin orden og lever i eksil i Morkuveria, hvor han har rejst et troldmandstårn og omgiver sig med sortelvere. Foretog i år 5 EH et pludseligt angreb på Vetas, hvor det lykkedes ham at kæmpe sig vej frem til det ældgamle, hellige livstræ, der siden tidernes morgen havde vokset i byens hjerte, og dræne træet for dets kraft.
Ezekiel Skhartiare
Kyndig lys-morticist udlært fra Skhartiare-akademiet, der er kendt som en intelligent og eftertænksom mester af lyset. Efter Mester Domiels død i år 25 EH overtog Ezekiel ansvaret for den elviske fraktion af Mørketvingernes Orden. Under hans lederskab bliver der nu slået hårdt ned på enhver form for tjenester med mørket. Ezekiel var også en bærende kraft i, at de menneskelige og elviske fraktioner af Mørketvingernes Orden blev slået sammen igen under den store rådssamling i Etos i år 33 EH.
Gagail ‘Lysbringer’
En af Nirahams mest anerkendte magikere. Han var den første, oprindelige vinthelfyrste og overhoved for Magiens Cirkel frem til Vinthelkrigen. Siden trak han sig tilbage fra offentligheden og er nu kun løst associeret med Magiens Cirkel. Gagail er umådelig vis, men lever en isoleret tilværelse i sit vinthel og begiver sig kun sporadisk ud for at undervise eller dele sin viden med verdens folk. Han er op mod 400 år gammel, og ingen forstår helt, hvordan han stadig kan være i live.
‘Fyrst’ Modeus
Det ældste og mest magtfulde af alle mennesker på Niraham. Han stod i lære under De tre søstre, men blev ærgerrig og begyndte også at beskæftige sig med dæmonisk magi og neldorernes gamle kundskaber. Han er med rette frygtet for sine store magiske kræfter og kendt som Edsbryderen efter de mange fordækte aftaler, han gennem tiden har lavet med dæmoner for egen vindings skyld.
Th´Khassos
Sortelvisk troldmand, der tjener under huset Tali’c. I år 28 EH bemægtigede han sig Valknarrs rustning fra Valknarrs lærling Yuri, som han bar den følgende tid. Efter Quarn, Moreko og Elisabeth Aratholl blev dræbt under Adrians Bryllup og resten af Arathollslægten måtte forlade Narabond, overtog Th´Khassos deres gamle troldmandstårn, kendt som Det Hvide Tårn, nær Gråfenne i Midtriget.
‘Mester’ Uldur
Tidligere overhoved for Magiens Cirkel og leder af Mørketvingernes Orden, som han også selv stiftede. Han trak sig tilbage i år 24 EH efter Slaget om Kungstadt og har siden levet en anonym tilværelse uden at involvere sig i politik eller Cirklens anliggender. Han betegnes stadig med respekt som Mester Uldur, selvom han ikke længere besidder titlen. Uldur vogter fortsat over dæmonen Iabols tunge, som blev skåret fra hans mund, da Ragil kløvede Iabols hoved fra hans krop.
Underviseren
En mystisk og magtfuld magikyndig, der sammen med sine sorte riddere støttede Adrian og skænkede ham store kræfter i borgerkrigen mod dronning Tirri. Underviserens ophav blev aldrig kendt, men forlydender gik på, at han i Zara’bash tidligere havde båret navnet Castiel. Spekulationerne om hans baggrund var mange, og visse gik så vidt som til, at nogen mente, han tilmed kunne være Jarcos bror. Efter Slaget om Kungstadt trak Underviseren sig tilbage og er ikke siden blevet set.
Ypperstepræster
Alastyn
Ypperstepræst af Tara. En meget indflydelsesrig og magtbegærlig halvelver, der siden Himmelkrigene har gjort en kunst ud af at involvere sig i verdslig politik. Har sit hjemsæde i Elementernes Katedral i Alvonsaria og bliver sjældent set uden Taras højpaladin, Agir Sølvfjer, ved sin side.
Kalif Aldjar ibn Hussein
Ypperstepræst af Arl. Udover sit gejstlige virke besidder han også en post som kalif i Zara’bash og omtales derfor respektfuldt som Kalif Aldjar. Anses for at være meget vis og besindig, om end også en anelse langmodig. Har til huse i Herrens Moske i Cartheero og bliver ofte udpeget til at mægle i konflikter af Nirahams magthavere.
Alienna Morgengry Ametyst
Ypperstepræst for Sissianna. Allerede inden Himmelkrigene kendte Aliennas kærlighed til gudinden ingen grænser. Selv blandt de øvrige skovelvere så man med beundring på hendes dedikation, så da Sissianna gik bort under Himmelkrigene, visnede Alienna hen i en sådan grad, at mange antog, at hun var død. Da Sissianna imidlertid gav livstegn fra sig igen, viste Alienna sig på ny for gudindens tilhængere, og Den Evige Sommers Tempel blomstrede som aldrig før.
Aloe Isialla
Ypperstepræst af Lyane. Udover at varetage Lyanekirkens anliggender er Aloe også overhoved for det elviske stortempel i Vetas, der er elvernes primære religiøse højsæde. Siden Himmelkrigene har Aloe været en samlende skikkelse, og efter Sissiannas bortgang gik Aloe forrest i bestræbelserne på at give elverne nyt håb og mod i hendes datter, Lyanes, kærlighed.
Fader Alonzo
Ypperstepræst af Gasnian. Han er overhoved for ordenen Den Eneste Sandhed, der har dedikeret sin eksistens til at samle og bevare al viden på Niraham. De holder til i templet Sandhedens Bastion, der som noget ganske unikt befinder sig i dværgenes rige, Darkonien. Her gemmer de enorme biblioteker med viden om hver eneste detalje på Niraham, uanset hvor ubetydelig den måtte være.
Atlan Stormhjerte
Ypperstepræst af Rasnassolin. Han formåede kyndigt at sætte sig selv i scene i forbindelse med Rasnassolins tilbagevenden, hvor han blev betragtet som noget nær en folkehelt i Tharkien. Han genåbnede Rasnassolins gamle højtempel, Oceanets Tvillinger, og lod sig udråbe som ypperstepræst i år 31 EH. I dag er han uden sammenligning den mest prominente af Nirahams ypperstepræster og støttes trofast af Rasnassolins højpaladin, flådeadmiralen Porthos Calais.
Fader Conrad de la Fontenay
Ypperstepræst for Burania. Meget lidt vides om denne tilbagetrukne og noget anonyme præst, der er overhoved for Buranias kirke. Hans hovedsæde er Buranias højtempel i Paravien, kendt som De Dødes Rige, men i dagligdagen har Fader Conrad primært sin gang i Kungstadt i Narabond. Her er han kendt som en noget tavs og eftertænksom skikkelse, der ofte spiser sine måltider sammen med tjenestepersonalet og flere gange er blevet forvekslet med en simpel tigger.
Dieter von Olsbruck
Ypperstepræst af Jorin. Han har i en længere årrække praktiseret sit virke fra Emyr og måtte se sin indflydelse reduceret til det stort set ubetydelige i årene, hvor Den Monopatiske Kirke vandt frem i landet. Siden monopaternes tilbagegang efter nederlaget til Narabond i år 27 EH er han dog igen blevet en prominent skikkelse i landet.
Garûk Grish’Sapat
Ypperstepræst for Flarn. Har til huse i Morkuveria, hvorfra han udkæmper evige stridheder med sine Gorrum-tro racefæller i Rustbjergene. Har gjort Morkuveria til et fristed for udstødte og uønskede elementer, og gennem alliancer med sortelvere og mørke troldmænd, samt bistået af varulve sendt af Flarn, har han formået at stå imod den store modstand fra omverdenen og holde Flarns fane højt.
Halgrim ‘Stålskæg’ Kaere-Klaegel
Ypperstepræst af Djorka. Udover sit gejstlige virke er Halgrim anerkendt som en af Darkoniens fornemmeste sølvsmede. Fortællinger vil, at da Himmelkrigene indtraf, og Djorka ophørte med at besvare sine tilhængeres bønner, fortsatte Halgrim med at slå sin hammer mod ambolten for at påkalde sig Djorkas opmærksomhed. Det fortsatte han med helt frem til år 4 EH, hvor Djorkas hammer igen rungede i dybet. Ingen har hverken før eller siden vovet at stille spørgsmålstegn ved Halgrims dedikation.
Irinaya af Nattens Yngel
Ypperstepræst for Fanabina. Hun har siddet på posten længere end nogen sortelver før hende og anses for så magtfuld, at hun nærmest er urørlig. Hun var en hovedaktør i borgerkrigen i Underverdenen, som resulterede i, at Fanabina i år 8 EH blev kaldt tilbage til livet, og kejserinde Izmya blev dræbt i år 13 EH. De seneste år har hun dog trukket sig mere i baggrunden og overladt størstedelen af ansvaret for kirken til kardinalrådet.
Jercoin Dalan
Ypperstepræst af Nimar. Han blev valgt som arvtager til positionen efter den højt respekterede elver Tilimanus Akantus. Valget fandt sted i år 32 EH i Den Evige Sommers Tempel i Santillia og foregik under højst påfaldende omstændigheder, hvor Jercoin formåede at blive valgt trods betydelig elvisk modvilje mod hans kandidatur.
Johan De’André
Ypperstepræst af Ragil. Han blev udpeget i år 32 EH, efter posten havde stået tom, siden Tarviq Allundria blev dræbt under Adrians Bryllup. Ragils kardinaler brugte lang tid på at debattere arvfølgeren, og Johan De’André havde end ikke aspireret til positionen. Han blev dog eftersøgt, og da præsteskabet endelig fandt ham, blev han sejlet til Plen og udpeget kort efter sin ankomst. Han har nu sit hjemsæde i Flammernes Katedral på Plen.
Raeqar Avarie af Paest
Ypperstepræst af Aram. Udpegede efter sigende sig selv til posten i år 19 EH, da hans handelshus i Tharkien formåede at tjene så store summer på krigen mellem Tharkien, Etos og Zara’bash, at han kunne ruinere Arams forrige ypperstepræst, der herefter uden videre frasagde sig posten. Til dagligt finder man ham oftest i Arams højtempel, kendt som Handelens Hus i Kamirr, hvor han er nært involveret i al handel på Kamirrhavet.
Scarpo Lusenborg
Ypperstepræst for Girak. Han har besiddet posten siden Himmelkrigene, hvilket anses for en bedrift i en kirke, hvor mord og bedrag er en del af hverdagen. Meget lidt vides om ham, og der går jævnligt spekulationer om, at der er tale om flere personer, der har efterfulgt hinanden på posten ved at dræbe forgængeren og overtage navnet. Han skulle efter sigende holde til i en skjult kirke i Etos, kaldet Skyggernes Katedral.
Siliaste Elindrá Illivanas
Ypperstepræst for Rina. Overtog hvervet efter Himmelkrigene, da størstedelen af Rinas præsteskab mistede modet og frasagde sig deres hverv. Selvom mange rystede opgivende på hovedet af hendes bestræbelser, fortsatte Siliaste med at samle de tilbageværende tilhængere i bøn. Hendes ihærdighed blev belønnet i år 32 EH, hvor Rina vendte tilbage, og siden er Siliaste blevet et symbol på, hvordan der er håb og lys i selv det dybeste mørke.
Fader Tobias
Ypperstepræst for Dilarna. Siden Himmelkrigene har Fader Tobias af Den Gule Roses Orden prædiket en særpræget lære, hvor han og hans orden tager verdens sygdom og lidelse på sig for at lindre sorg og smerte hos andre. Deres højtempel er Sankt Almos Hospital i Etos, og ordenens medlemmer bliver ofte omtalt som ‘almotinerne’.
Indisponible
Al-Hazif (død)
Næstefter Den Vise og Modeus er Al-Hazif uden sammenligning den mægtigste magiker, Niraham har kendt til. Han samlede stor viden fra neldorernes gamle skrifter og artefakter og indstiftede den hemmelighedsfulde orden af troldmænd i Zara’bash, der er kendt som Al-Hazifs Broderskab. Blev dræbt af Modeus i år 1245 EJ, som herefter stjal store dele af Broderskabets neldorskatte.
Alrimac ‘Foreneren’ (død)
En højt respekteret magiker, der sammen med Gagail ‘Lysbringer’ var blandt de ledende vinthelfyrster, da Magiens Cirkel blev skabt. Var kendt som en rolig og besindig person, der formåede at dæmpe stridigheder blandt magikerne og samle dem om et fælles mål. Som et af kun tre stod hans vinthel stadig ved Vinthelkrigens afslutning, og Alrimac levede herefter en anonym og fredsommelig tilværelse, indtil han døde af høj alder.
Den Vise (indkapslet i sten)
Formentlig den ældste og mest magtfulde person på Niraham. Han var i lære under De tre søstre og grundlagde derefter højmagernes orden. Forviste Modeus til Skyggeplanet. I erkendelse af, at Modeus utvivlsomt ville finde vej tilbage til Niraham en dag, lod Den Vise sig med tiden indkapsle i sten for at forblive på Niraham. Hans statue står fortsat foran højmagernes tårn, Cristaliana.
Domiel Skhartiare (død)
Den elviske fraktion af Mørketvingernes Orden var længe ledet af mester Domiel Skhartiare. Han var en handlekraftig morticist, der aldrig veg tilbage fra kampe mod mørket. Men han var også krævende og fanatisk, tenderende til det nådesløse, og ofrede ved flere lejligheder sine lærlinge, hvis han ikke mente, at de var stærke nok eller rene i troen. Mester Domiel faldt under krigen mod Adrian og Underviseren i år 25 EH, hvorefter hans post overgik til Ezekiel Skhartiare.
Dukkeføreren (død)
En magtfuld håndlanger, der tjente Underviseren og hærgede Narabond i år 22 EH. Ved brug af dæmonkontrakter formåede han at samle sig et stort antal tilhængere fra mange racer og kulturer. Fælles for dem alle var, at de bar sorte masker. Dukkeføreren og hans håndlangere stod bag branden i Basilikaen, og i den forbindelse tilegnede de sig en række af dens hellige artefakter. Ved udgangen af år 22 EH mødte Dukkeføreren sit endelige.
Elisabeth Aratholl (død)
Som mange andre medlemmer af Arathollslægten var Elisabeth en glimrende morticist, men stod dog i skyggen af sin onkel Quarn og forfader Moreko. Ved brug af sine store politiske færdigheder fik hun imidlertid samlet en stor hærstyrke og formåede at udnytte Narabonds svækkelse efter Himmelkrigene til at vinde Arathollkrigen i år 1 EH, hvilket tillod hende at tappe kræfterne fra det hellige livstræ nær Kungstadt. Blev siden dræbt under Adrians Bryllup i år 29 EH.
Gideon Randal (død)
Overhoved for den gamle, magtfulde Randal-slægt, der igennem århundreder havde været Emyrs mest indflydelsesrige familie af magikere. Han faldt i unåde og blev sammen med flere af sine slægtninge afsløret i at være dæmontilbeder, da han støttede Adrians oprør. Under Narabonds krig mod Emyr blev Randal-slægtens hjem raseret, og alle dens medlemmer dræbt i år 27 EH af De Sande Guders inkvisition.
Irius Situs (død)
Mester i mentalisme og nærede en udtalt interesse for magiske artefakter, som han havde den største samling af blandt alle magikere på Niraham. Han blev i år 27 EH udnævnt som primus – overhoved – for Magiens Cirkel i Narabond, men senere samme år tilbageholdt på mistanke om, at han besad dæmoniske artefakter. Mistanken blev bekræftet, og da det også blev påvist, at han havde indgået aftaler med dæmoner, blev han henrettet i år 28 EH.
Kalan (sjæl indespærret)
En af de oprindelige 37 vinthelfyrster. Kalan var af rindernes slægt og derfor velsignet med et unaturligt langt liv. Til trods for det frygtede han døden og dedikerede sine studier til at finde en måde at leve for evigt. Blev formodet dræbt, da hans tårn faldt under Vinthelkrigen, men overlevede og begyndte at indgå pagter med dæmoner. Kalans styrker blev besejret ved et stort slag i 1467 EJ. Han skjulte sin sjæl i en magisk stav, der herefter blev delt, og stykkerne blev sendt ud til alle verdens hjørner.
Liena Renor Ikal’daka (formodes død)
Selverklæret ypperstepræst af Dilarna, der lod sig udråbe i protest mod Fader Tobias, da det blev betragtet som uværdigt, at posten var besat af en person, der ikke var sortelver. Kort tid efter angreb sortblodsfolk i år 32 EH uden varsel akademibyen Kaukarzil i Underverdenen, hvor Dilarnakirken havde til huse. Stort set alle præster blev dræbt, og selvom Lienas lig ikke blev fundet, formodes hun at være blandt de døde.
Marcus af Sortemosen (forvist til Skyggeplanet)
For godt og vel et århundrede siden havde den frygtede morticist Marcus slået sig ned i området kendt som Sortemosen i Vestlenet i Narabond. Kirkernes inkvisition forsøgte flere gange at bekæmpe Marcus og hans horder af udøde. Først da Magiens Cirkel i år 1435 EJ sendte en ekspedition under ledelse af Quarn Aratholl, lykkedes det at drive Marcus på flugt, og i år 7 EH blev han forvist til Skyggeplanet gennem en rift i Nordlenet, der nu kendes som Marcusriften.
Moreko Aratholl (død)
Den første store magiker i den famøse Arathollslægt. Var blandt vinthelfyrsterne, som oprettede de oprindelige 37 tårne, men begyndte at forske i dødemagernes kunst og vækkede folkets vrede. Under Vinthelkrigen var hans tårn det første til at blive angrebet, og Moreko selv blev fanget i tidens sand. Det lykkedes Quarn Aratholl at slippe ham fri efter Himmelkrigene ved at omforme ham til en dødning. Blev siden dræbt under Adrians Bryllup i år 29 EH.
Nazarkiel (død)
Inspireret af begivenhederne under Arathollkrigen lykkedes det i år 5 EH for dødekoglere at rejse den afdøde morticist, Nazarkiel, som en dødning. Under hans banner samlede de en hær af mennesker og udøde i byen Solhjem, hvorfra de skabte frygt i Narabond. Det stod på indtil år 9 EH, hvor en koalition fra Magiens Cirkel, kirkerne og Narabonds hær formåede at nedkæmpe Nazarkiel og hans hær ved Slaget på Valen.
Odessa Situs (død)
Datter af Irius Situs og tidligere et meget anerkendt medlem af Emyrs Kåber. Forlod imidlertid ordenen, da den blev indlemmet under Magiens Cirkel efter Himmelkrigene. Indgik en kontrakt med dæmonen Magnetar, der gradvist fik mere magt over hende, og hun lokkede siden flere til at indgå lignende kontrakter. Blev dræbt i år 23 EH af en sammenslutning bestående af Magiens Cirkel og Mørketvingernes Orden.
Petra Qvintus (død)
En magtfuld mentalist under Magiens Cirkel, der blev dræbt i år 32 EH, da der udbrød kampe under fredsforhandlinger mellem Narabond og Santillia. Hendes død medvirkede til at eskalere situationen, der udviklede sig til en regulær krig. Hun var den mest prominente mentalist ved akademiet i Esos og flyttede siden til akademiet i Akosheim i Narabond, hvor hun varetog Cirklens anliggender frem til sin død.
Quarn Aratholl (død)
Den mest anerkendte, men også berygtede, af Arathollslægtens magikere. Blev allerede i en ung alder udpeget som overhoved for Magiens Cirkel, da den blev genetableret med Vintheldoktrinen fra år 1400 EJ. Siden var Quarn en fremtrædende skikkelse inden for morticismens skole. Mistede dog sin position og meget anerkendelse som følge af sin deltagelse i Arathollkrigen i år 1 EH. Blev dræbt i eksplosionen ved Adrians Bryllup i år 29 EH.