Denne side indeholder de samlede nyheder fra år 2012, hvilket svarer til år 22 EH på Niraham.
I løbet af året var Narabond plaget af uro i de nordlige egne, hvor stykker fra kometen Hetsum var faldet ned. Sideløbende befalede dronning Tirri, at riget skulle konvertere til Den Monopatiske Kirke. Det medførte stor opstandelse, som udmøntede sig i et ødelæggende angreb på Basilikaen, hvor utallige magiske artefakter blev stjålet. Roul-Assin udnyttede Narabonds svækkelse til at erklære sin uafhængighed og kronede Sida Skarphedin som dronning.
Januar
Dronning Tirri har indkaldt landets overhoveder for alle De Sande Guders kirker, og med dem er fulgt utallige kardinaler og øvrige lærde. Selvom de forsøger at holde deres ærinde hemmeligt, er det for længst sluppet ud, at dronningen har modtaget bud fra Etos med befaling om, at Narabond skal underkaste sig doktrinen om at etablere Den Monopatiske Kirke. Efter kun kort tid på tronen siden sin ægtefælle, Valdemar Narabonds, død sidste år, er Tirri bevidst om sin udsatte situation, og forventningen er, at hun vil efterleve doktrinen og bruge den som et middel til at styrke sin position.
Som led i forberedelserne til den religiøse omvæltning, det vil medføre, har Tirri sendt magistrater ud til alle rigets byer for at foretage trosoptælling, således at magistraterne forhører sig hos præsteskabet om størrelsen på menighederne for hver af De Sande Guder.
I Roul-Assin er tiden præget af en oprørsk stemning, der er rettet mod landets vasalskab under Narabond. Det kommer dog også til udtryk ved religiøse stridigheder, og senest foretog åndetro roulere, anført af druider, et egentligt angreb mod en kirke dedikeret til De Sande Guder i det rouliske hjerteland, Roulondalen. Kirken brændte ned til grunden, og adskillige rouliske liv gik tabt. Trods hårdt såret i kampene manede den rouliske lovsiger, jarl Oddgrimm af klanen Kolfinna, til fred og udstedte en formel indkaldelse til stamhusmøde for alle de rouliske magthavere.
Vinterskoven
Hen over vinteren har der vist sig utallige skygger i Vinterskoven, og blandt dem manifesterede der sig to skyggedronninger – mere magtfulde end nogen andre skygger og umulige at betvinge med almindelige kræfter. Ved deres side fulgte også flere mægtige skyggeriddere. Under skyggedronningernes indtog har skovens præster haft vanskeligt ved at få kontakt til deres guder, og de har fundet det endog yderst vanskeligt at bruge gejstlig magi til at bekæmpe skyggerne.
Ved at placere skyggekrystaller nær livstræet lykkedes det skovens beboere at lokke skyggedronningerne og deres følge dertil. Skovens forskellige grupperinger forsøgte at bekæmpe dem, men forgæves. Det var imidlertid lykkedes at rense en af skyggerne, så den nu fremstod som en ren, lys kraftkilde. Hvor end den bevægede sig, veg skyggerne tilbage. Præsterne lagde alle deres kræfter i at styrke den lyse skygge, og det resulterede i, at både skyggedronningerne og deres skyggeriddere blev forvist.
Efter kampen lå der to kroner, en frostklinge, en bog og nogle rustningsdele spredt omkring livstræet. Flere forsøgte at samle dem op, men mørket i dem var så markant, at alle, der forsøgte – også ved magi – blev ramt af en ubehjælpsom smerte og kunne mærke, hvordan deres livskraft svandt. Det blev senere konstateret, at bogen var en formularbog, der tilhørte selveste Fyrst Modeus, hvilket gav anledning til udbredte spekulationer om, hvorvidt skyggedronningerne handlede på hans bud.
Februar
Dronning Tirri har holdt en opsigtsvækkende tale for sit folk. Efter længere tids debat med rigets gejstlige har hun nu formelt bebudet, at ikke blot Narabond, men også rigets vasal Roul-Assin, skal konvertere og fremover følge Den Monopatiske Kirke – en lære, hvor alle De Sande Guder fortsat anerkendes, men hvor Nimar, Rina, Gasnian og Jorin skal have en ganske særlig fremtrædende position. Modsat den hidtidige tro, der er forankret i det lokale præsteskab, er Den Monopatiske Kirke centralt styret og i høj grad underlagt dronningens kontrol.
Det har ført til stor opstandelse i hele landet. Selvom mange kendte til det gejstlige edikt, der var udstedt fra Etos, har erkendelsen ikke desto mindre ramt hårdt, og flere steder er befolkningen gået på gaden i protest. Den bebudede trosoptælling fortsætter, men møder gradvist flere og flere udfordringer. Befolkningen lader sig tydeligvis ikke konvertere mod deres vilje, og samtidig holder alle vejret og afventer reaktionen fra Roul-Assin.
Udover den kirkelige reformation har dronning Tirri også bebudet, at der vil blive indført en ny møntfod i riget.
Overalt på Niraham har astronomer fulgt himmellegemernes bevægelser med spænding de seneste nætter. Nye stjerner har vist sig og bevæger sig hastigt hen over himlen. Ikke kun én, men ganske mange har vist sig i et karakteristisk mønster, der har fået astrologerne til at søge mod fortiden efter svar. Hvis det er kometen Hetsum, som mange forventer, har den for vane at trække et spor af mørke og fordærv efter sig, når den passerer hen over himlen.
I Vinterskoven mod nord har man forvist de sidste skygger, der har hjemsøgt skoven på det seneste, men flere steder har de efterladt et mørke bag sig, hvis magt over befolkningen man endnu ikke har haft held til at bryde. Et lyspunkt er dog, at skoven er blevet et spisested rigere. En omrejsende kro, Krejlerkroen, har slået sig ned i omegnen af Barazel og tilbyder et varmt måltid mad og righoldigt med sladder til alle, der har klingende mønt. Med dem er dog også fulgt en flok banditter, der med køller og skændig tale røver uskyldige borgere i skoven.
Marts
Det er nu bekræftet, at den store mængde stjerneskud på nattehimlen stammer fra kometen Hetsum. Den viser sig omtrent hvert 500. år, og hver gang er dens komme forbundet med mørke og sorg. Flere stjerneskud er allerede faldet ned på Niraham, og mange er draget ud for at søge efter dem.
I Narabond har dronning Tirri handlet hurtigt. Hun har offentliggjort lovene for Den Monopatiske Kirke, og ganske som forventet vil der være tale om en totalitær religion, der fungerer som et magtredskab for dronningen og ikke i øvrigt står til regnskab for nogen af sine gerninger. Nyheden har ført til stor folkelig opstandelse, og i en række af de større købstæder er det kommet til blodige sammenstød mellem befolkningen og rigets hærstyrker.
Rustbjergene er i opstandelse i disse dage. Deres navnkundige konge Gorbit er død, dræbt af en yngre udfordrer, der nu forsøger at etablere sig som Rustbjergenes nye konge. Navnet på denne opkomling er stadig ikke kendt uden for Rustbjergene, men det er kun et spørgsmål om tid. Han har allerede nedkæmpet mange udfordrere, men der er lang vej endnu, før han har underlagt sig alle de stridslystne klaner. En del af de mindre klaner mod syd har dog været hurtige til at bøje nakken og lader til at gøre klar til et plyndringstogt ind i menneskernes riger.
Vinterskoven er på ny plaget af overnaturlige fænomener. Efter at have bekæmpet skyggedronningerne og deres følge ved livstræet er der opstået et dødt område omkring træet, hvor intet vil gro eller leve. Det visne område er siden fortsat med at brede sig til stor bekymring for skovelverne i området.
April
Der meldes om flere nedslag af dele fra kometen Hetsum. Der er tale om helt små stykker, som navnlig har ramt Nirahams nordlige egne. Nu har yderligere to stykker løsrevet sig, som er væsentligt større end de tidligere. Særligt det ene af dem er af en ganske betydelig størrelse, og astrologerne har beregnet, at de formentlig vil slå ned et sted i nærheden af Vinterskoven. Folk er strømmet til fra nær og fjern – nogle i forventningsfuld spænding, andre for at tilkæmpe sig de kræfter, stykkerne måtte rumme.
Fra Rustbjergene forlyder det, at orken, der besejrede kong Gorbit, er kendt under navnet Jernhud. Han har brugt den seneste tid på at cementere sin magt og har nu opnået kontrol over hovedparten af stammerne i Rustbjergene. Hans første befaling har været at sende gobliner afsted mod syd for at finde dele fra kometen Hetsum.
Urolighederne i Narabond, der var rettet mod Den Monopatiske Kirke, er aftaget i styrke. Der er stadig stor utilfredshed med den nye religiøse doktrin, men Basilikaen og det øvrige præsteskab har været hurtige til at bøje sig for dronningens vilje, og efter at deres præster er begyndt at mane til besindelse og prædike den monopatiske lære, synes befolkningen også så småt at være faldet til ro.
Det Chatonske Imperium har sendt en ekspedition gennem Dragegabet i retning mod Vinterskoven. Flere af deres karavaner er blevet røvet nær Santillia, og den imperiale overkommando har forlangt at få svar på, hvad der er hændt dem, og vil have de ansvarlige stillet til regnskab. Først blev en mindre spejderpatrulje sendt ud, men da også den forsvandt sporløst, har de nu sendt en større deling afsted.
Maj
Det mindre stykke, der har løsrevet sig fra Hetsum, har justeret sin bane og er nu direkte på vej mod Vinterskoven. Det har vakt bekymring blandt både astrologer, præster og almindelige mennesker. Nogle forsøger at forklare det som et tegn fra guderne, men i deres hjerter ved de fleste godt, at der formentlig er mørkere kræfter på spil. Det andet, noget større stykke, holder fortsat sin kurs, og det er stadig usikkert, om det vil ramme Niraham – og i så fald hvor.
Dommedagsprofeter i Kungstadt er begyndt at prædike, at Niraham vil gå under, nu hvor Hetsum er på himlen. De er imidlertid hurtigt og effektivt blevet bragt til tavshed af Narabonds feltmarskal Adrian og hans personlige garde. Dronning Tirri har ikke forspildt nogen mulighed for at hylde sin storebrors store indsats for rigets sikkerhed.
Mod nord er en ny kult opstået i området nær Vinterskoven. De bærer hvide masker og kalder sig selv for Maskeraden. De er tydeligt optaget af stykkerne fra kometen Hetsum og synes at have et klart mål med dem, om end de er meget hemmelighedsfulde omkring hvilket. De er blevet set snige sig rundt i Vinterskoven i de mørke timer før solopgang, og det er allerede kommet til flere træfninger med dem.
Som en konsekvens af uroen omkring Hetsum er Santillias elvere begyndt at befæste deres grænser. Mange elvere, der befandt sig uden for rigets grænser, er vendt hjem, og der er sendt styrker mod grænsen for at sikre, at hvilken som helst ondskab Hetsum måtte bringe med sig, ikke finder vej ind i Santillia.
I Narabond er opstandelsen mod Den Monopatiske Kirke gået ind i en ny fase. Hvor der førhen var stor folkelig opstandelse i gaderne, sker der nu i stedet små, koordinerede angreb på monopaterne. Flere af deres prædikanter er forsvundet sporløst om natten, og ved flere lejligheder er der rapporteret om fordækte skikkelser i ensartede kapper – der er tydeligvis tale om målrettede, koordinerede angreb på den nye tro.
Handelsrejsende fortæller, at en større imperial styrke er på vej gennem Dragegabet i retning mod Vinterskoven. Selvom det var velkendt, at Imperiet ville sende en ekspedition mod vest, er styrken langt større end først antaget, og mange begynder at mistænke, at den ikke blot er sendt afsted for at undersøge og stille spørgsmål.
Jernhuds gobliner er set i Norrland, hvor de har efterladt et spor af ødelæggelse bag sig i deres jagt efter stykker fra kometen Hetsum. Overlevende fortæller, at der ikke er tale om almindelige gobliner. De har besynderlige udvoksninger og opfører sig som gale. Herudover synes de at have en særlig sjette sans for at finde selv helt ubetydelige små stykker af kometen.
Juni
Det lille stykke af kometen Hetsum er nu landet i Vinterskoven og har allerede krævet sine første ofre. Flere stridende fraktioner har forsøgt at tilkæmpe sig magten over det. En af dem skabte et tilsyneladende ubrydeligt værn omkring stenen, som for en tid forhindrede alle i at nærme sig. Det var dog kun et spørgsmål om tid, før et medlem af Maskeraden indfandt sig ved stenen og hældte en væske ud over den. Væsken ophævede værnet, men underlagde stenen en endnu værre forbandelse.
Efter at være blevet undersøgt af to mørketvingere kunne det konstateres, at enhver, der rørte stenen, ville forfalde og dø på ganske kort tid. Siden er Maskeraden blevet set udføre besynderlige ritualer i skoven, og det er nu kendt, at de tjener en herre, der omtales som Dukkeføreren. Hvem end dette væsen er, har det tydeligvis onde hensigter og intentioner om at gøre stykket af Hetsum til sit eget.
I erkendelse af, at kun en elver ville kunne overleve Hetsums forbandelse i mere end et flygtigt øjeblik, valgte elverbarnet Athea at ofre sig. Hun ville give sit liv for at redde sit folk, så Hetsums kræfter ikke faldt i hænderne på Dukkeføreren og hans mørke håndlangere. Hun bragte stenen til livstræet, hvor der blev gennemført et ritual, der delte stenen i to og ved Atheas mellemkomst blev dens kræfter overført til træet. Da ritualet var fuldført, faldt Athea om, og en hvid ånd viste sig og førte hendes sjæl ind i træet. Efter at have taget afsked med hende bar elverne hendes legeme til de dybe skove.
Samme aften afholdt Huset Luminos en storstilet lysfest for at ære guderne og deres rensende lys. Faklerne fra deres optog kunne ses adskillige kilometer borte. Sortelverne valgte at svare igen ved at gennemføre blodsfesten samme aften. Den efterlod et spor af død og ødelæggelse i skoven, og de syntes i særlig grad at udse sig personer, der var påvirket af rall, til deres ofringer.
Det store stykke af kometen Hetsum er stadig synligt på himlen og fortsætter sin kurs. Det synes nu mere og mere tydeligt, at også dette vil ramme Niraham. Der er udtalt bekymring for, at det vil følge samme bane som det mindre stykke og ramme Vinterskoven. Hoffet i Narabond har allerede sendt bud til samtlige styrker i området og krævet løbende opdateringer. Også Magiens Cirkel har forlangt rapporter fra deres ordensmedlemmer i Vinterskoven. Fra Rustbjergene er der ligeledes sendt store styrker af gobliner mod Vinterskoven for at skaffe stykker af Hetsum, og ængstelige rygter fortæller, at orkernes nye konge, Jernhud, måske selv vil drage dertil.
I Kungstadt hersker der stadig uro efter dronningens befaling om at overgå til Den Monopatiske Kirke tidligere på året. Senest er der begyndt at vise sig påfaldende personer i området omkring Basilikaen – de bærer sorte hætter og hvide masker, og selvom de endnu ikke har anstiftet oprør, tegner der sig et tydeligt mønster af, at der er en fordækt sammenslutning, som nærer ond vilje mod præsteskabet i Basilikaen.
Juli – august
Ingen skrevet pga. sommerferie.
September
Dukkeføreren har gjort krav på det store stykke fra meteoren fra Hetsum, der har ramt Niraham, og han er tydeligt opsat på at håndhæve sin ret over det. For hver dag, der går, vokser hans styrker. Dukkeføreren har vist sig som en stor manipulator, og både roulere, norrlændinge og elvere er nu at finde blandt hans styrker. De af dem, som ikke frivilligt er blevet forledt af hans gaver og løfter om magt, har han i stedet omvendt med dæmonisk magi.
Det er nu blevet kendt, at Dukkeføreren ikke agerer på egen hånd, men tjener en mester, der kendes som Underviseren. Vedkommende har i det skjulte længe været ved at etablere sin magt på Niraham og har udset sig stykket fra Hetsum som en essentiel del af sine planer. Underviseren er ved at samle styrker for at komme sin elev til undsætning og synes opsat på at etablere sig som en magtfaktor i det nordlige Narabond.
En elvisk spejder har en sen nattetime formået at komme Dukkeførerens lakajer så nær, at han har hørt dem fortælle, at Underviseren skulle have flere hundrede loyale tilhængere, der har infiltreret alle samfundets lag i Kungstadt og andre af rigets større byer. Selv i Basilikaen og ved hoffet er Underviserens håndlangere til stede i stort antal. Om det er sandt eller blot løs snak, henstår dog i det uvisse.
Hetsum har ikke kun påkaldt sig Underviserens opmærksomhed. Også orkernes nye konge, Jernhud, har udset sig meteoren. Han er på vej mod det nordlige Narabond med en stor styrke orker og gobliner og har været involveret i adskillige blodige sammenstød på vejen. Intet synes at kunne stoppe ham.
Også Magiens Cirkel er nært involveret i begivenhederne omkring meteoren. Irius Situs, der er overhoved for Magiens Cirkel i Narabond, har anmodet om forstærkninger fra Cirklens hovedsæde i Etos, og adskillige magikere skulle allerede nu være sendt derfra mod Nordlenet for at assistere. De medbringer en af fem magiske nøgler, som ifølge gamle skrifter skulle være et middel til at stække Hetsums magt. Hvordan, beskriver kilderne imidlertid ikke, og heller ikke hvor de øvrige fire nøgler måtte befinde sig.
Vinterskoven
Efter at være hjemkaldt til mønstring i Buranus, er Huset Luminos nu vendt tilbage til Vinterskoven. De har modtaget stor påskønnelse for deres indsats og er mere opsatte på at forsvare livstræet end nogensinde før. Også Ragils Næve har været kaldt bort i gejstlige anliggender, men er nu på ny at finde i skoven – angiveligt med et budskab om ikke at sky nogen midler for at omvende skovens kætterske vantro.
På Barazels Eng har baron Jacques du Bois sat sig for at genrejse byen til fordums storhed. Det vil kræve hårdt arbejde, men lokalbefolkningen er håbefuld og har stor tiltro til baronen. Ved at forene borgernes kræfter med dem fra Gasnians Hvide Håb og Den Monopatiske Kirke er baronen stålsat overbevist om at nå sin drøm om en stærk, genrejst by på Barazel.
Oktober
Kungstadt er blevet ramt af den største tragedie i mands minde.
Urostiftere havde længe ansporet til modstand mod dronning Tirri som følge af hendes befaling om at frasige sig De Sande Guder til fordel for Den Monopatiske Kirke, og en aften brød Kungstadt ud i oprør, der førte til voldsomme og blodige kampe i gaderne. Blandt urostifterne var adskillige personer i sorte hætter og hvide masker, der tydeligvis både opildnede befolkningen og koordinerede dens handlinger.
Mens byens soldater var optaget af at bekæmpe de utallige oprørere, sneg urostiftere sig op til den nordvestlige fløj af Basilikaen, som de satte i brand. Både præster og almindelige borgere skyndte sig til for at bekæmpe ilden, men flammerne tog fat og spredte sig hastigt. Mens borgerne var optaget af slukningsarbejdet, gik maskerede uromagere til angreb på dem og præsteskabet, og branden udviklede sig snart til en blodig massakre.
Samtidig brød ukendte personer ind i Basilikaen og stjal adskillige gamle, hellige artefakter, som de slæbte væk i sorte kister, hvorefter de hastigt forsvandt ud i mørket.
Det var dronning Tirris bror, Adrian, der viste sig som byens og præsteskabets redning. Han samlede sin personlige garde, og under hans banner marcherede de frem, ledsaget af Ragils præsteskab. Ved en stærk, koordineret magtdemonstration formåede de at nedkæmpe oprøret, og til trods for at de maskerede urostiftere benyttede sig af ugudelig magi, veg han aldrig tilbage, men fortsatte sin ubønhørlige fremmarch, indtil Kungstadt atter var under kontrol i morgensolens første stråler.
Da måtte man imidlertid erkende, at selvom branden i Basilikaen kun havde kostet få menneskeliv, så havde angrebet på præsterne og de borgere, der forsøgte at bekæmpe branden, været blodigt, og flere hundrede lig flød i gaderne. Store dele af Basilikaen lå desuden i ruiner. Dog fandt man en vis trøst i, at de dele af præsteskabet, der havde forskanset sig i kirken, var sluppet nogenlunde uskadte, og kun få var blevet dræbt af nedfaldende murbrokker eller urostifternes klinger.
Hvad angår de stjålne artefakter, tav præsteskabet om, hvilke der var blevet stjålet, og de nægtede at lade nogen verdslige magter undersøge sagen nærmere. Det var åbenbart, at artefakterne havde været et væsentligt mål for urostifterne, og kirkens lukkethed omkring sagen medførte udtalt undren og mistillid i befolkningen. Når end ikke deres præster ville udtale sig om, hvad der var stjålet og hvorfor, var antagelsen, at det umuligt kunne være godt.
I dagene efter angrebet lagde en ny, mørk skygge sig over byen. Mange af de præster og borgere, som var blevet ofre for de kutteklædte urostifteres magi, havde ganske vist overlevet angrebet, men det stod nu klart, at deres sind var blevet fordærvet af mørket og ikke længere stod til at rede. Selvom deres kroppe var i live, var deres sind fortabte. I en sørgmodig gerning blev det derfor bebudet, at de måtte reddes fra ondskaben ved at give afkald på livet.
Da bålene blev tændt, som skulle befri dem for mørket i deres sjæl, udtalte Adrian et løfte til byens borgere: “Der skal være en første gang for alt, men også en sidste. Aldrig igen vil mørke kræfter tvinge Kungstadt i knæ.”
November
Kungstadt er i sorg. Selvom de sidste flammer er slukket i Basilikaen, er man stadig i gang med at begrave de døde og fjerne lig, der ligger fastklemt under murbrokkerne. Størstedelen af den prægtige bygning står stadig, men alt omkring den er dækket af aske, og ingen kan finde optimismen til at tale om genopbygning. Befolkningen sørger stadig over de døde, og lister over de faldne hænger på pladser og torve i byen.
Der er ingen spor af de relikvier, som blev stjålet under angrebet. Det bekymrer præsteskabet. Sædvanligvis bliver magtfulde relikvier handlet for en høj pris og finder snart vej til rigets sortbørser, men ikke denne gang. Det bestyrker blot antagelsen om, at der har ligget større motiver bag angrebet. Selvom præsteskabet har været aldeles tavse om, hvad der blev stjålet, er det kommet frem, at i hvert fald Macevas Kæde – et af de helligste artefakter dedikeret til Rina – er forsvundet.
Fra Roul-Assin forlyder det, at der har været afholdt stamhusmøde mellem de største og mest indflydelsesrige af rigets magthavere. Her har de kronet Sida Skarphedin som dronning af Roul-Assin. Det er et eklatant brud på vasalskabet under Narabond, og havde Kungstadt ikke netop været ramt af den store katastrofe, ville det have resulteret i, at dronning Tirri øjeblikkeligt havde erklæret Roul-Assin krig for at genetablere sin dominans.
Dronning Tirri har for nu udstedt en arrestordre på Sida Skarphedin under anklager om landsforræderi. Hun har befalet, at alle loyale borgere i både Narabond og Roul-Assin skal anvende alle tilgængelige midler til at antaste og tilfangetage den rouliske opkomling og bringe hende for en narabonsk magistrat. Også Den Monopatiske Kirke har udstedt en arrestordre og udlovet en gavmild dusør for tilfangetagelsen af Sida Skarphedin.
Vinterskoven
Kampene om stykket fra meteoren Hetsum er intensiveret. Dukkeføreren samler flere og flere tilhængere bag sig, efterhånden som hans dæmoniske kræfter leder skovens beboere i fordærv. Han bliver udfordret fra flere sider, men har indtil videre formået at tvinge al modstand tilbage. Det forlyder, at hans mester, der er kendt som Underviseren, skulle være på vej til Vinterskoven med forstærkninger.
Også Magiens Cirkel har styrket sin tilstedeværelse i Vinterskoven. Der er for nylig ankommet adskillige medlemmer af Cirklen, så den nu står stærkere end længe i området. Også orkernes konge Jernhud har sendt en stor styrke til skoven – klan Krakuhl har hærget dens beboere gennem den seneste tid, men er trods sin overvældende slagkraft kun en fortrop for Jernhuds hovedstyrke, der er på vej ned fra Rustbjergene.
December
Udfordringerne for det sorgramte Narabond vil ingen ende tage. Ikke snart havde Roul-Assin udnyttet rigets svækkelse til at erklære sin uafhængighed, før Emyr også gjorde tilnærmelser mod rigets østlige grænse. En emyrsk greve har forsøgt at berige sig med jorderne nord for Akos-floden nær Hessenfeldt i et fremstød, der meget hurtigt kan ende i en regulær krig. Narabonds styrker er spredt, men Den Monopatiske Kirke har stillet sin hovedstyrke til rådighed og er rejst dertil for at holde stand ved grænsen.
I Kungstadt har dronning Tirri befalet sin storebror, rigets feltmarskal Adrian, at finde de stjålne artefakter og bringe dem tilbage til Kungstadt i sikker forvaring. To af kasserne er blevet set i Kamirr, og Adrian er derfor hastet dertil med sin personlige garde. Det har vakt en vis undren ved hoffet, at Adrian kun har taget sin egen personlige styrke med sig og ikke medbragt hærenheder fra riget.
Præsteskabet har også selv sendt ekspeditioner afsted for at finde artefakterne. De interesserer sig i særlig grad for at få hjemtaget Macevas Kæde. Selvom der er mange magtfulde artefakter blandt dem, som er set i Kamirr, er præsteskabet aldeles overbeviste om, at kæden ikke er blandt dem. Den er så kraftfuld, at dens blotte tilstedeværelse ville have været bemærket.
Ragilkirken har sendt sin egen delegation af sted under ledelse af to kardinaler. Selvom de formelt giver udtryk for, at de blot varetager Basilikaens interesser og søger at fremfinde de stjålne artefakter, er det snart sluppet ud, at de specifikt søger efter et særligt artefakt af stor betydning for Ragilkirken, og næppe har intentioner om at give det tilbage i Basilikaens varetægt, hvis de først får det i hænde.
Vinterskoven
Dukkeføreren har mødt sit endeligt. I et slag af episke proportioner lykkedes det for en sammenslutning af Vinterskovens folk at befri mange af hans håndlangere fra de dæmoniske bånd, de var bundet af, og derefter at bekæmpe Dukkeføreren selv. Herefter åndede der for en tid fred omkring stykket fra Hetsum.
Snart sendte Underviseren imidlertid en ny discipel til skoven, der bar navnet ‘Sjæletyven’. Han tog over, hvor Dukkeføreren havde sluppet, og gjorde sit ypperligste for at håndhæve de fordækte aftaler, der var indgået med skovens beboere. Det er dog tydeligt for enhver, at Sjæletyven er en ung opkomling uden samme talenter som Dukkeføreren, og at han ihærdigt forsøger at opnå Underviserens påskønnelse. Lykkes det ikke, er der mange, som forventer, at Underviseren vil støde ham bort og selv vil være nødsaget til at indfinde sig i skoven.
Det er lykkedes sortelverne i området at skabe et magisk nexus i området omkring Sortesøerne, som absorberer al magi i området. Hvordan vides ikke, og selv sortelverne synes forundrede over, at det lykkedes. Snakken går derfor på, om noget større og magtfuldt har været på spil. Det magiske nexus synes ikke at påvirke sortblodsvæsners evne til at benytte magi i området, hvilket kun yderligere har bidraget til forundringen.