Dette dværgerige befandt sig i jorden under den østlige del af Rustbjergene, nær Morkuveria. For godt et halvt årtusinde siden blev riget imidlertid overrendt af sortelvere og sortblodsfolk, og samtlige af dens dværge blev dræbt. Siden har den været en forladt ruin dybt under jorden, som selv dværgene ikke tør betræde – visse af frygt for sortblodsfolk men de fleste på grund af fortællingerne om, at riget er hjemsøgt af spøgelserne fra de dræbte dværge.
Karr Gorak blev opført af kongerne i Dom Gorr som den sidste af de store byer i bjergene omkring det krater, der udgjorde riget. Fra krateret løb en underjordisk kilde dybt ind under Rustbjergene og førte mod Morkuveria, og efter flere succesrige ekspeditioner blev det besluttet at udgrave kilden og opføre en række haller, hvor den havde udhulet bjerget. Det var disse haller, der kom til at udgøre Karr Gorak. Det tog bygmestrene mere end halvfjerds år, men med tiden opnåede byen en sådan størrelse, at den blev betragtet som en selvstændig koloni, fordi den lå så fjernt fra resten af Dom Gorr.
Som tiden gik, befæstede dværgene byen med imponerende fæstningsværker, og til sidst blev Karr Gorak anerkendt som et selvstændigt rige af Darkoniens højkonge. Randorwin Karr Gorak kunne da lade sig udråbe som den første konge i riget. Minerne var overordentligt righoldige på malm og mineraler, og over de følgende år strømmede utallige dværge til Karr Gorak i jagten på undergrundens rigdomme. Store smedjer og lange mineskakter blev opført, mens antallet af prægtige sale voksede år for år.
Det var dog en udsat og farefuld tilværelse. Alle dværge i riget vidste, at de havde bygget deres by under bjerge, hvor sortelvere og sortblodsfolk herskede, og at det blot var et spørgsmål om tid, før deres fjender ville opdage dem. Da det skete, blev konflikten præcis så blodig og brutal, som man havde frygtet.
Længe holdt byen stand mod sortblodsfolket, der generation efter generation forsøgte at trænge ind i Dom Gorr. Karr Gorak var opført med forsvar for øje, og byens veltrænede krigere formåede gang på gang at holde fjenden stangen. Men i sidste ende var det en alliance mellem sortelvere og orker, der førte til dværgenes undergang. De var forberedte på al verdenslig ondskab, men stillet overfor sortelvernes magi var de magtesløse.
I en sidste desperat handling forseglede dværgene portene til Karr Gorak og sprængte de mineskakter, der førte til resten af Dom Gorr. Herefter hørtes intet mere fra dem. Det vides ikke, om de faldt for orkernes klinger, sortelvernes forbandelser eller blot omkom af sult og håbløshed.
Siden da har flere dværgeekspeditioner forsøgt at bane sig vej ind i Karr Gorak, men alle er blevet skræmt bort af frygtindgydende genfærd, som hjemsøger de forladte sale. Karr Gorak er nu blot et dystert minde om en storhedstid, der er gået tabt for evigt.