Novus

Syd for Plen ligger den mindre ø Novus, der siden år 1402 EJ, hvor de første tilrejsende slog sig ned, har gennemgået en turbulent tilværelse. Siden da har mange forskellige riger og kulturer forsøgt at gøre krav på øen, men alle uden held. Det er, som om øens befolkning trodsigt nægter at lade sig underlægge, og den uregerlige livsstil synes at smitte af på alle, der rejser dertil.

I dag er Novus kendt som hjemsted for utallige eventyrere, opdagelsesrejsende og lykkeriddere. Øen rummer dog også en mangfoldighed af andre befolkningsgrupper. Alt fra deserterede imperiale soldater og frihedshungrende norrlændinge til opportunistiske handelsmænd har fundet vej til dens kyster, og selv sortelvere og orker findes i stort antal på øen.

Trods de mange forskellige kulturer er tilværelsen på øen præget af en bemærkelsesværdig fredsommelighed. Selvom der uundgåeligt opstår sammenstød, hersker en fælles forståelse af, at øens indbyggere har fundet et fristed, der ikke har sin lige på Niraham. Der fortælles stadig historier om, hvordan det mægtige Chatonske Imperium i sin tid satte sig for at underlægge sig øen og sendte en større erobringsstyrke dertil. De navngav øen Sektor 147 og formåede for en tid at bringe den under deres kontrol – men snart fik legionærerne smag for den frihed, som livet på Novus tilbød, hvorefter de deserterede én efter én og i dag ernærer sig som nogle af øens mest succesfulde lejesoldater.

Også en fraktion af troldmænd fra Magiens Cirkel, kendt under tilnavnet Indicio, forsøgte en overgang at etablere sig og skabe en magtbase på øen. I modsætning til mange andre lod de sig ikke forføre af den lovløse tilværelse, hvilket for en sjælden gangs skyld fik øens befolkning til at stå sammen – ingen skulle have lov til at herske over dem, magiske kræfter eller ej, så de gjorde fælles front mod magikerne og tvang dem bort. Siden da er magibrugere blevet mødt med skepsis på øen.

Størstedelen af Novus består af fladt lavland, dækket af uopdyrkede græsmarker og tætte skove. Jorden er mest frugtbar på øens nordlige del, hvor man også finder de største byer og hovedparten af befolkningen. Den største by på øen er Frihavn, der ligger mod nordøst og huser de fleste større militære fraktioner. Mod nordvest ligger Novus Portus, der rummer øens største havn og er hjemsted for de fleste handlende. Centralt på øen finder man byen Thora, der regnes for den oprindelige norrlandske bosættelse og stadig har en stor norrlandsk befolkning. Længere mod syd bliver landskabet mere ufremkommeligt, og her holder øens sortelvere, orker og andre lyssky elementer til.

Som med så meget andet på Novus er også religionen præget af stor frihed. Den mest udbredte tro er læren om De Sande Guder, som tilflyttere fra Plen og Paravien har bragt med sig. Blandt de gudetro er særligt Rasnasolins lære udbredt. Man finder dog også mange tilhængere af den norrlandske åndetro, og de chatonske tilflyttere har medført, at også Iorin-troen har vundet fodfæste på øen.