Sløret

Da guderne skabte Niraham, vidste de, at mørkets væsner fra intetheden ville forsøge at trænge ind i deres skaberværk – nogle for at ødelægge det, andre for at korrumpere eller forvride det.

Derfor vævede Nimar et beskyttende værn omkring Niraham for at skærme det mod alle væsner udefra. Dette værn er siden blevet kendt som ‘sløret’, og havde det ikke været for dette slør, ville dæmoner for længst have overrendt gudernes skaberværk.

Rifter

Selv Nimar er ikke ufejlbarlig, og visse steder blev sløret svagere og mindre tæt end andre. Disse steder gør det lettere for mørkets væsner at bryde igennem, og derfor oplever man, at dæmoner og lignende væsner ofte manifesterer sig de samme steder på Niraham.

Disse områder har man givet navnet ‘rifter’ – en betegnelse, der henviser til, at væsner fra den mørke intethed har formået at skabe en åbning i sløret og derved kan trænge igennem netop dér.

Scroll to Top