Nøglerne

Narabonds hemmelige efterretningstjeneste blev oprettet i år 15 EH, efter at rigskansler Victor van Hessen havde forsøgt at tilrane sig magten over Narabond. Den blev ledet af en ukendt ansvarlig, der i offentligheden blot var kendt som ‘Høgen’.

Nøglernes tiltænkte formål var at overvåge mistænkelig aktivitet og identificere potentielle trusler mod kronen. Selvom de var meget opsøgende over for potentielle tronranere, gik Nøglerne dog en del videre end det – de var også generelt særdeles aktive over for adelige, der gav udtryk for utilfredshed med landets regent.

Snart begyndte også almindelige borgere at vogte sig for Nøglerne. Der var en udbredt ængstelse for at ytre sig kritisk mod kronen, for det var velkendt, at Nøglerne havde spioner i alle samfundslag og også betalte gavmildt for informationer. Det blev ikke bedre af, at Nøglerne opererede autonomt og ikke var bundet af almindelig lovgivning. De bestemte selv, hvad der udgjorde en trussel, og det var alment kendt, at dem, der blev indkaldt til forhør, ofte blev udsat for tortur og andre former for tvang. En del mistænkte borgere og adelige forsvandt også pludselig og blev aldrig set igen.

Da Elisabeth Narabond blev udpeget som rigskansler i år 27 EH, var hendes første formelle handling at nedlægge Nøglerne. De ledende medlemmer blev straks tilfangetaget og dømt for landsforræderi, hvorefter de blev hængt.

Det var alment antaget i befolkningen, at Nøglerne også havde anset Elisabeth for en trussel mod kongemagten, og at hendes hurtige dom over de ledende medlemmer var udtryk for en intern magtkamp, der ellers meget vel kunne have kostet hende livet.