Skyggespillet

Hvor Giraks kirke er præget af stor mystik og hemmelighedskræmmeri, er den store årlige begivenhed, som kirken afholder – Skyggespillet – derimod kendetegnet ved en forunderlig åbenhed. Alle kender til Skyggespillet, men kun de absolut færreste har nogensinde deltaget, og de, som har, vogter nidkært over de hemmeligheder, der åbenbares under spillet.

Skyggespillet er, som navnet indikerer, et spil, der afholdes i dybeste fortrolighed, og hvor kun særligt inviterede kan deltage. Det afholdes som små, lokale spil overalt på Niraham, og der er således ikke tale om én enkeltstående begivenhed, men om et fænomen, der finder sted i hundredvis af små lokalsamfund på samme aften og nat. Før Himmelkrigene blev spillet afholdt enten i april eller oktober, men i de senere år er det blevet udbredt i stedet at afholde det i december – Giraks måned.

Selvom Skyggespillet formelt er bandlyst af størstedelen af Nirahams magthavere, vil man ikke desto mindre opleve deltagere fra alle lag af samfundet – også mange blandt dem, som udadtil fordømmer det. Enhver kan i princippet blive inviteret, og Girakkirken gør en dyd ud af at invitere fra en bred kreds.

Selve spillet afholdes sædvanligvis som et terningespil og ledes af en spilmester, der er udvalgt af Girakkirken. Spilmesteren vil ofte være en gejstlig fra kirken, mange gange en tilrejsende Girakpræst, der er blevet udpeget til at lede årets Skyggespil i den pågældende by. Fra tid til anden tilfalder æren dog også almindelige borgere, som i særlig grad har behaget Girak.

Hvert spil indledes med en bøn til Girak, hvor spilmesteren påkalder sig hans velsignelse, så stedet skjules for alle, der ikke er inviteret til begivenheden. Trods talrige forsøg har stort set ingen uvedkommende formået at finde vej til et Skyggespil uden invitation.

Når spillet går i gang, er indsatserne høje. Ikke alene kan formuer skifte hænder på blot et enkelt kast med terningerne – skæbner kan forandres for altid. Grever har mistet både jorde og titler, mens jævne borgere på en enkelt aften er steget højere i rang, end et helt livs hårdt arbejde kunne have berettiget dem til. Der kan spilles om alt af værdi, og for dem, der ikke ejer jordisk gods eller guld, er tjenester eller endog den enkeltes sjæl også anerkendte indsatser.

For selve spillet gælder kun nogle ganske få, simple regler:

Kun det, man selv ejer eller besidder, kan gives som indsats.
Man kan altid give det mest dyrebare, man har.
Enhver tjeneste, der gives som indsats, er bindende.
Ingen må trække våben under et Skyggespil.
Ingen kan snyde Girak i hans eget spil.

Også Girakkirken selv byder ind med magtfulde artefakter og historiske relikvier, som er med til at forøge indsatsen. Alle, der deltager, ved, at Girakkirken har de bedste kort på hånden, men gevinsterne er så store, at de alligevel spiller med. De genstande, som har skiftet hænder under Skyggespillet i de seneste år, tæller blandt andet Adrians Pil, flere af Al-Hazifs rustninger, fjer fra seraffer, forstenede troldehjerter, eislonske krystaller og tilmed prinsesse Brianna af Paraviens krone.