Hvor Giraks kirke er præget af stor mystik og hemmelighedskræmmeri, er den store årlige begivenhed, som kirken afholder – Skyggespillet – omvendt kendetegnet ved en forunderlig åbenhed. Alle kender til Skyggespillet, men kun de absolut færreste har nogensinde deltaget, og de, som har, vogter nidkært over de hemmeligheder, der bliver åbenbaret under spillet.
Skyggespillet er, som navnet indikerer, et spil, der afholdes i dybeste fortrolighed, og hvor kun særligt inviterede kan deltage. Det afholdes som små, lokale spil overalt på Niraham, og der er således ikke tale om ét enkeltstående spil, men om en begivenhed, der finder sted i hundredvis af små lokale samfund på samme aften og nat. Før Himmelkrigene blev spillet afholdt i enten april eller oktober måned, men i de senere år er det blevet udbredt i stedet at afholde det i december – Giraks måned.
Selvom Skyggespillet formelt er bandlyst af størstedelen af Nirahams magthavere, vil man ikke desto mindre opleve deltagere fra alle lag i samfundet – også mange fra dem, som udadtil fordømmer det. Enhver kan i princippet blive inviteret, og Girakkirken gør en dyd ud af at invitere fra en bred kreds.
Selve spillet afholdes sædvanligvis som et terningespil og ledes af en spilmester, der er udvalgt af Girakkirken. Spilmesteren vil ofte være en gejstlig inden for Girakkirken, og mange gange en tilrejsende Girakpræst, der er blevet udvalgt til at lede årets Skyggespil i den pågældende by, men fra tid til anden tilfalder æren også almindelige borgere, der i særlig grad har behaget Girak.
Hvert spil indledes med en bøn til Girak, hvor spilmesteren påkalder sig hans velsignelse, som skjuler stedet for alle, der ikke er inviteret til begivenheden. Trods mange har forsøgt, har stort set ingen uvedkommende formået at finde vej til et Skyggespil uinviteret.
Når spillet går løs, er indsatserne høje. Ikke kun kan formuer skifte hænder på blot et enkelt rul af terningerne, men skæbner kan ændre sig for altid. Grever har mistet både jorde og titler, mens jævne borgere på blot en enkelt aften er steget mere i graderne, end et helt livs hårdt arbejde kunne berettige. Der kan spilles om alt af værdi, og for dem, der ikke har jordisk gods og guld, er tjenester eller tilmed den enkeltes sjæl også anerkendte indsatser.
For selve spillet gælder kun nogle ganske få, simple regler:
- Kun det, man selv ejer eller besidder, kan gives som indsats.
- Man kan altid give det mest dyrebare, man har.
- En bindende tjeneste kan altid blive indgået.
- Ingen kan trække våben til et Skyggespil.
- Ingen kan snyde Girak ved hans eget spil.
Også Girakkirken selv byder ind med magtfulde artefakter og historiske relikvier, som er med til at forøge indsatsen. Alle, der deltager, ved, at Girakkirken har de bedste kort på hånden, men gevinsterne er så store, at de alligevel spiller med. De genstande, som har skiftet hænder under Skyggespillet de seneste år, tæller blandt andet Adrians Pil, flere af Al-Hazifs rustninger, seraffjer, forstede troldehjerter, eislonske krystaller og tilmed prinsesse Brianna af Paraviens krone.