Den norrlandske åndetro beror på, at der findes ånder overalt omkring os. Disse ånder kaldes vætter og har mange forskellige personligheder. Nogle er gode og hjælpsomme, mens andre er krævende, drilske eller ligefrem ondskabsfulde.
Alt, hvad der sker i livet, er udtryk for vætternes vilje, og man bringer dem derfor gaver som tak, når man har mødt lykke og fremgang. Når norrlændinge for eksempel tager til markedet for at handle eller skal på en længere rejse, vil de typisk ofre til vætterne for at sikre en succesfuld handel eller en tryg rejse.
Vætterne forsøger ofte at hjælpe menneskene ved at sende dem tegn, og andre gange giver de advarsler, når de er utilfredse med deres adfærd. Almindelige mennesker forstår sig kun dårligt på vætternes budskaber, og det er derfor almindeligt at søge råd og vejledning hos enten en gode eller en gydje, som står vætterne nær og forstår deres vilje.
Urvætten
Arkan
Urvætten, den der kom før alt og er skaberen. Han portrætteres af de norrlandske folk som en drage. Meget vides ikke om ham ud over fortællingen fra skabelsesberetningen.
Domæne: Urvætten, skaberen, ilden
Hirdsvætterne
Hird
Hird er den første vætte skabt af urvætten Arkan. Som far til størstedelen af de andre hirdsvætter og til de norrlandske folk som slægt bliver han omtalt som Alfaderen. Hird er den klogeste af de mandlige vætter og overgås i visdom kun af hans hustru Trake, som står trofast ved hans side. Denne intelligens og visdom samt hans status som kongevætte gør ham til det åndelige forbillede for alle konger og høvedsmænd i Norrland.
Bevæbnet med spyddet Grimodd samt skjoldet Svalinn sidder han i Harthanheim. Her beslutter han i samarbejde med Örlögin, hvor de døde norrlændinges sjæle skal ende. Han udvælger dem, han finder værdige, til at få adgang til Harthanheims store haller. De sjæle, der ikke er værdige til Harthanheim, bliver sendt andre steder hen i Søvnheim.
Domæne: Slægten, døden, vætternes konge og kongernes vætte
Trake
Ligesom Hird er Trake skabt af urvætten Arkan. Trake er vætte for sejdkunsten og drømmesynet og mestrer disse evner, da de er givet til hende af Arkan selv. Hun er Hirds hustru og hans største rådgiver, da ingen er visere end hende. Alle kragefugle er hendes, og det er fra hendes velsignelse, de har deres intelligens. Hun er vætte for viden og erfaring, men i det brede Norrland er hun mest kendt som ægteskabets vætte.
Dette er på både godt og ondt, for udover at være moderen til størstedelen af hirdsvætterne har hun ligget med vætten Jorth og givet ham et barn. Trake angrede dog sin handling med det samme og navngav barnet Skomm, som betyder skam. Det er herfra, at sejdgoder og sejdgydjer stammer. Derfor er hun også deres mest ansete vætte, da hun er stammoder til dem alle.
Domæne: Sejden, synet, viden og ægteskabets vætte
Jerno
Jerno er den førstefødte søn af Hird og Trake og som hævnens vætte er han den første af de tre krigsvætter. Jerno er ikke en vis vætte, men han er den stærkeste af alle hirdsvætter, især når han er bevæbnet med sin krigsøkse Gunnlogi. Hans voldsomme temperament og vildskab frygtes af mange, og det er på grund af hans flammende vrede, at han siges at være rødhåret. Det eneste væsen, der er ligeså vildt som ham selv, er hans jærv Kettlingr, som følger ham i kamp.
Jerno bekæmper alt, der truer folket, og han er derfor en af de mest ansete vætter – for ikke at glemme, at han er fader til den vrede, der driver bersærkerne i kamp. Jerno bor på gården Öxskirnir sammen med sin hustru Ida og er fader til hirdsvætterne Kerim og Frana.
Domæne: Vildskaben, styrken, hævnens og bersærkernes vætte
Stål
Søn af Hird og Trake og vætte for den retfærdige krig og dermed en af de tre krigsvætter sammen med Jerno og Ida. Stål er lys både i hår og skæg, og hans mod kender ingen grænser. Han er lyset i mørket og derfor den, man beder om hjælp, skulle man selv være på frygtens rand.
Stål er sandhedens vætte, og med sværdet Dómur i sine hænder kan han bryde gennem enhver løgners skjold. Med sit fokus på sandhed og retfærdighed er han den vætte, man altid ofrer til før et thing. Man ønsker altid at opnå hans opmærksomhed samt assistance til at oplyse og dømme i en sag. Stål bor i Hirds hal og står vagt foran indgangen til Harthanheim fra tidlig morgen til sen nat, ledsaget af Hetja, hans trofaste vagthund, og hans tjener Áfram.
Domæne: Retfærdigheden, æren, modet og sandhedens vætte
Ida
Ida er Jernos kone og moder til Kerim og Frana. Hun står for husstanden og det håndarbejde, som medfølger her, og ses derfor som husfruens vætte. Hun er stolt og rede til at forsvare deres gård mod fjender med både trukket sværd og skjold, hånende ord og hendes gårdkat, lossen Glóinn. Som skjoldmøens og beskyttelsens vætte gør dette hende til den sidste af de tre krigsvætter, som vætten for den nødvendige krig.
Som beskytteren er Ida ikke kun hård og streng, for hun plejer også omsorgsfuldt Jerno, når han kommer hjem med krigsskader. Hun har nemlig et stort kendskab til helbredende planter og urter. Hun er derfor også den vætte, som helbredere bloter til for at få hendes hjælp til at tage sig af syge og skadede.
Domæne: Ansvaret, håndarbejdet, helbrederkunsten, beskyttelsens og skjoldmøernes vætte
Nedorr
Nedorr er søn af Hird og Trake og tvilling med sin søster Isne, selvom de ingen ligheder har med hinanden. Han er den varmeste vætte af sind såvel som natur. Derfor er han sommerens frembrud og afgrødernes vætte, fra såningen til høst. Han bliver primært hyldet og ofret til af bønderne, hvilket gør, at Nedorr er en meget betydningsfuld vætte i sommerhalvåret.
Han bliver hyppigt blotet til i denne periode, fra at agerdyrkningen igangsættes, til at høsten er i hus. Han er derfor også en af de mest fejrede vætter, da alle høstfester dedikeres til ham. Han ejer vildsvinet Feitur, som han benytter som ganger, og bor på gården Laufivang. Nedorr har sammen med vætten Føn ti døtre, der kendes samlet som de ti disser.
Domæne: Høsten, brygningen, frøet, varmen og sommerens vætte
Isne
Tvillingesøster til Nedorr og den ældste datter af Hird og Trake. Hun bor på gården Frostvang og ejer ulven Grufeg, som hun rider på, når hun jæger. I modsætning til hendes varme og kærlige bror er Isne følelseskold og benhård og kendes derfor først og fremmest som vinterens vætte.
Det er hende, som jager sommeren bort, og det er uden skyggen af skyldfølelse, at hun hver gang ødelægger sin brors værk. Isne ejer buen Rimfang, som hun hvert efterår skyder efter varmen og på den måde tvinger mennesket til selv at jage deres føde i stedet for at gro det. Men hun er ikke uden nåde, hvis man er lige så udholdende som hende, for hun er jagtens vætte, og et godt blot til hende styrker jagtheldet.
Domæne: Jagten, udholdenheden, skyttens og vinterens vætte
Djord
Djord er den yngste søn af Hird og Trake, men dette er dog ikke noget, man bemærker, for Djord er den mest alvorlige i søskendeflokken. Han er altid at finde i sin smedje, fordybet i sit håndværk, og han er ej en, man ønsker at forstyrre unødvendigt. Hans vilje og dedikation til sit arbejde gør det nemt at forstå, hvorfor oksen, arbejdsdyret, ofte er forbundet med denne vætte.
Som vætternes smed er han skaberen af mange af deres våben og kan bryste sig af både at have skabt Jernos økse og Ståls sværd. Selv bærer han hammeren Dunamar, som han benytter både i smedjen og i kamp. Det siges, at når lynene viser sig på himmelhvælvet, og tordenen brager, er det Djords hammer, der rammer sit mål, om det så er ambolten eller en fjende. Hans smedje fylder det meste af hans gård, Skjoldvang. Han er desuden stamfader til dværgeracen sammen med vætten Járn, som er den eneste, der kan distrahere ham fra hans arbejde uden bekymring.
Domæne: Viljen, smedens, håndværkets og arbejdets vætte
Seli
Seli er den yngste af alle Hird og Trakes børn og bor på gården Stallavang. Seli er smuk, god, ungdommelig og legesyg og bringer glæde og liv til alle, hun omgås. Seli er vætte for de unge, men vigtigere er hun også vætte for kærligheden i alle dens former.
Seli er ikke uskyldigheden selv, for hendes godhed kan til tider overskygges af hendes lyst til elskovsleg. Hun er vætte for lyst og samleje, og hun har under en af disse elskovslege været sammen med vætten Loddari. Dette resulterede i skabelsen af det, der af norrlændingene kaldes alfyr-slægten, en betegnelse for elvere og alfer generelt. Derfor er der også fokus på hende under blot, når det handler om ønsket om at få børn.
Domæne: Ungdommen, forårets, kærligheden, lysten og livets vætte
Kerim
Kerim er Jerno og Idas førstefødte og ejer sin moders mere milde sind. Han bor på gården Listheim og elsker at synge, digte og spille musik, og derfor er det ikke underligt, at han er vætte for skjaldekunsten. Mere præcist er han vætte for ordets magt, og det er alment kendt, at Kerim besejrer sine fjender i en dyst på ord. Derfor blotes der til ham, når man skal handle eller på anden måde dele ord med folk.
Kerim elsker spil, gåder og andre lege, så det er en god idé at have Kerim på sin side, når der spilles om penge. Kerim er blodsbroder til vætten Loddari, og når de er sammen og har fået en del indenbords, har det med at ende i drillerier og spøgefuldheder. De to blodsbrødre er på mange punkter fordrejede afspejlinger af hinanden. De har også slanger som dyr til fælles, da Kerims dyr er snogen Svartnadr.
Domæne: Spillet, handlen, spøgefuldheden, ordets og skjaldens vætte
Frana
Den sidste af hirdsvætterne er Frana, som bor ved havet på gården Hafvang. Hun er datter af Jerno og Ida og er havets og stormvindens vætte. I modsætning til sin broder, Kerim, ejer Frana sin faders voldsomme temperament. Dette har det med at gå ud over rejsende, især folk der er på søfart.
Derfor blotes der til hende før og efter sørejsen for at prøve at formildne hendes vrede. Hvis hun svarer, er din rejse mere sikker – hvis ikke, vogt dig på havet. For kun en tåbe frygter ikke Frana, når man er i hendes domæne. Hun er dog meget grådig og har til tider for vane alligevel at hive handelsmænds skibe ned med nettet Drekkjaverk for at tilfredsstille sin egen begærlighed.
Domæne: Havet, stormen, efterårets, fangsten og rejsens vætte
Betydelige Vætter
Áfram
Áfram ved, at mennesker er fejlbarlige. Han tror derfor fast og holdent på, at man bliver nødt til at kunne finde det i sig selv at tilgive andre, hvis de angrer. Han er den vætte, folk bloter til, hvis de har begået handlinger, som de fortryder og ønsker at genoprette deres tabte ære. Han ærer Stål og tjener ham som budbringer.
Domæne: Genoprejsningen og tilgivelsens vætte
Disserne
Disserne er betegnelsen for de ti døtre af Nedorr og Føn. De er hjælpere for både deres far og deres faster Seli. Seli hjælper de med at bringe foråret efter vinterens kulde, og Nedorr hjælper de som både budbringere og til at fremkalde naturens frugtbarhed. De kaldes sjældent ved deres individuelle navne, men disse er: Döggja, Æigló, Birting, Vorblída, Jögdís, Fjærill, Livatill, Áfiva, Æivasól og Náthind.
Domæne: Nedorrs døtre
Føn
Føn er de varme vinde vætte, og hun er selv varm, kærlig og omsorgsfuld. Hun er hustru til vætten Nedorr og moder til de ti disser, som bringer våret med sig efter Isnes hærgen. Føn er den, der spreder Nedorrs varme over landene, og hun kendes også som den trætte krigers ven.
Domæne: Vindens vætte
Járn
Járn er vætten Djords frille og har mere end den styrke, som dette kræver. Hun er jernets ånd og dermed hårdfør, stædig og solid. Kan hun lide en smeds arbejde, styrker hun smedens stål og gør det robust og modstandsdygtigt. Hvis en person ikke behandler deres våben og rustning med respekt, er det hende, som bryder det og gør dem svage.
Domæne: Metallet og minernes vætte
Jorth
Jorth er jordens vætte. Han er passiv, yderst tålmodig og meget snakkesalig, men hvisker kun. Han ved alt, der sker, og glemmer intet, og han er derfor meget alvis. Han er stamfader til sejdgoderne og sejdgydjerne gennem sin datter Skomm. Han deler kun ud af sine mange hemmeligheder til dem, der i sandhed lytter til ham.
Hird er ikke synderligt begejstret for ham, da Skomms mor er Hirds kone, Trake.
Domæne: Jordens og tålmodighedens vætte
Loddari
Alfefaderen er vætten Kerims blodsbroder og hans mørke side. Han bruger som oftest sin tid på at drikke og indynde sig hos hirdsvætterne. Hvor Kerim har snogen Svartnadr, har Loddari hugormen Naskurr.
Loddari er løgnens og bedragets væsen og er mester i manipulation og blændværk. Det er derfor ikke velset at kalde på Loddaris hjælp, da han ikke står for en eneste ting, som norrlændingene mener er ærefuldt.
Domæne: Manipulation, bedraget og løgnens vætte
Örlögin
Skæbnespindersken er vætten, der spinder alles skæbner. Hun ved derfor, hvor langt hvert enkelt menneskes livstråd er, og hvordan den ender. Dette betyder, at hun også er med til at bedømme, hvor hver enkelt sjæl er værdig til hvile efter deres død.
Örlögin er også vogteren, både af sløret mellem verdenerne og af Hirds valravne.
Domæne: Skæbnens vætte og Slørets Vogter
Skomm
Skomm er den første sejdgydje og datter af Trake og Jorth. I modsætning til begge sine forældre er hun utålmodig og af hedt temperament. Den eneste, der kan få hende til at stoppe op og lytte til andre tanker, er Jorth.
Han tog sig af hende, efter Trake slog hånden af hende i skam, hvilket Skomm aldrig har tilgivet hende for.
Domæne: Den første sejdgydje og giftkunstskabens vætte
Valravnene
Valravnene er Hirds skabninger og dem, der bringer de døde til Harthanheim. De bruges som symbol for vættekrigere på tværs af Norrland.
Domæne: Hædersbringerne