Under kong Groatox’ styre var Roulondalen det bankende hjerte i Roul-Assin. Det var her, de rouliske konger holdt til, og stedet, hvor størstedelen af folket boede. Efter Groatox’ død overgik magten i år 1405 EJ til Aerek, der førte Roul-Assin ud i en skæbnesvanger krig mod Narabond, hvor landet måtte afgive sin selvstændighed og blive en narabonsk vasal.
Siden fulgte også en omfattende borgerkrig mellem Aerek og hans egne herremænd. Aerek havde primært opbakning fra Roulondalens folk, så da han til sidst formåede at trække sig sejrrigt ud af borgerkrigen, tilskrev han krigerne derfra en højere status end nogen andre. Det var imidlertid en bittersød hæder, for i de efterfølgende år trak Aerek hver gang på sine foretrukne krigere fra Roulondalen, når striden rasede.
Med årene blev dalen derfor langsomt drænet for mænd, og for at gøre ondt værre var dens kvinder og børn lette ofre for hærgende mallere, når mændene alle var draget i krig. Under de hårde tider begyndte mange af dalens kvinder at forlade deres hjem for at drage op på det hellige bjerg, Cebryn, i hjertet af Roul-Assin for at søge sikkerhed der.
Kvinderne på bjerget måtte imidlertid oftere og oftere træde til for at beskytte deres land mod farer, og med tiden udviklede de deres færdigheder inden for krigens kunst i en sådan grad, at de blev anerkendt som nogle af de bedste krigere i Roul-Assin.
Der opstod et stort og velfungerende samfund på bjerget, hvor kvinderne fortsat er bosiddende. De omtaler sig som ‘Dalens døtre’, men er i den brede befolkning kendt som ‘valfylkierne’. De betragtes som hellige kvinder og er kendt for deres talenter på slagmarken såvel som for deres nære tilknytning til det hellige bjerg Cebryn. Det anses for at være en stor ære at have kæmpet ved deres side.