Dragegabet ligger i det nordlige Niraham og strækker sig som en lang stribe lavland gennem det bjergpas, der forbinder Narabond, Norrland og Roul-Assin med det østlige Niraham. Området har fået sit navn fra de spidse, savtakkede klipper, der omgiver passet, og bjergenes faretruende udseende har gennem historien omgærdet Dragegabet med mystik.
Historisk set har Dragegabet været anerkendt som en del af Norrland, men på grund af sin fjerne beliggenhed har områdets befolkning levet en isoleret tilværelse. Tidligere boede her et særligt folkeslag af norrlændinge, kendt som ‘drekierne’. Dragegabet fungerede som et strategisk bindeled mellem de omkringliggende riger, hvilket drekierne dygtigt udnyttede. De holdt sig neutrale og tjente store summer på at handle med de stridende parter under deres mange krige. Denne rigdom førte til, at drekierne blandt andre norrlændinge ofte blev betragtet som grådige og selvoptagede.
Alt ændrede sig i år 9 EH, da Det Chatonske Imperium indledte en storstilet erobringskrig i Dragegabet. Tidligere havde Imperiets hære forsøgt sig med erobringstogter ad de varmere og mere tilgængelige ruter syd om Kuldens Mur, men denne gang valgte de at trodse kulden og marchere nord om Kuldens Mur gennem Dragegabet. Drekierne gjorde modstand, men stod magtesløse over for Imperiets overvældende styrker og måtte til sidst overgive sig.
I stedet for blot at passere gennem området og fortsætte mod Narabond overtog Imperiet kontrollen med Dragegabet og begyndte systematisk at fordrive norrlændingene derfra. Mange blev dræbt, og over de følgende år blev Dragegabet gradvist affolket. Da Narabond omsider formåede at fordrive Imperiets styrker, tog de selv kontrollen over området, men tillod norrlændingene at vende tilbage.
Efter borgerkrigen i Narabond, der kulminerede med Slaget om Kungstadt i år 23 EH, flygtede Adrian til Dragegabet efter sit nederlag til Tirri og hendes allierede. Her tog han magten og tvang de tilbagevendte norrlændinge til at leve under et brutalt regime.
En katastrofal begivenhed fandt sted i år 29 EH under Adrians Bryllup. En voldsom kamp mellem Adrian, hans allierede dæmonen Valknarr og Ragils mirner Karax forvandlede området til et flammehav. Fæstningen blev udslettet, og et dybt krater opstod, hvorfra magiske kræfter spredte sig gennem Dragegabet. Disse kræfter skabte et magisk vortex, der gjorde det næsten umuligt for almindelige dødelige at overleve i området.
De dele af Dragegabet, der undgik ødelæggelse eller vortexets indflydelse, blev kort efter overrendt af sortblodsfolk. Dette tvang størstedelen af de tilbageværende norrlændinge til at flygte, og siden har det kun været sparsomt beboet af få og spredte norrlændinge.
Ved et kongething i år 34 EH erklærede det norrlandske kongeråd, at man ikke længere påberåbte sig herredømme over Dragegabet, og at det dermed ikke længere ville blive anset for en del af Norrland. Enhver ville herefter være berettiget til at slå sig ned i området, og spørgsmålet om, hvem der nu i stedet skal herske i Dragegabet, måtte være op til den stærkestes ret.