Blandt Santillias skovelvere har Hvide Falk i umindelige tider været set som et symbol på håb, der støtter og forener folket i de mørkeste tider. Vedkommende har fået en næsten legendarisk betydning, hvilket kun styrkes af, at ingen med sikkerhed ved, hvem eller hvad Hvide Falk egentlig er.
Selvom Hvide Falk flere gange har vist sig for skovelverne og givet dem nyt mod, når alt håb syntes ude, har det været i forskellige skikkelser – visse gange som en maskeret, kvindelig elver med langt mørkt hår, andre gange som en ung, mandlig elver med hvide fjer flettet ind i sit røde hår. Hvide Falks natur har også varieret meget. Nogle gange har vedkommende ledt elverne i storstilede slag, og andre gange er den trådt frem i folkets mørkeste timer og har spredt lys og håb. En enkelt gang menes Hvide Falk endda at have helbredt et døende livstræ.
Det har dannet grobund for en myte om, at Hvide Falk i virkeligheden er en entitet – måske endda en mirner – som Sissianna sender til Niraham for at støtte sit folk i de mørkeste tider. En anden fortælling hævder ligefrem, at det er Sissianna selv, der personificerer sig for at vogte over sit folk.
Det er ganske vist flere år siden, Hvide Falk sidst har vist sig for skovelverne, men den fortsætter stadig med at indgyde dem håb og mod. Mange efterretninger er blevet afleveret med Hvide Falks segl på, som har vist sig afgørende for Santillias folk, og i andre tilfælde har et banner med en hvid falk vejret over slagmarken.
Senest blev en egentlig hvid falk set flyve højt over skovelvernes folk under Slaget om Midterriget i år 34 EH, og hvor den fløj frem, blev skovelverne beskyttet mod magi, der ellers ville have kostet mange hundrede af dem livet.