Dette mørke element er omgærdet af stor mystik. Både teologer og magikyndige har i årtusinder forsøgt at forstå dets natur, men man ved stadig kun forsvindende lidt. Til gengæld er der ingen tvivl om de overdådige kræfter i rall, og Nirahams væsner har gentagne gange måttet lide under konsekvenserne af dets virke.
Oprindelse
Man ved, at rall blev fundet af Fanabina i den store intethed, da hun i tidernes begyndelse søgte efter et middel til at sætte sit eget præg på Niraham. Kun visse af guderne havde evnen til at skabe liv, og da Fanabina gik til Nimar med ønsket om at få væsner skabt i sit eget billede, afviste han hende. I vrede søgte hun længe ud i intetheden og fandt der rall. Ved at nedsænke 13 elvere i rall skabte hun sortelverne, og da hun senere formede statuer i sten og lod dem svøbe i rall, opstod sortblodsracerne.
Nimar opdagede hendes forræderi og skjulte den resterende rall på Niraham, hvor han antog, at hun aldrig ville finde det. Mange tusinder år senere sendte hun sine sortelvere op til overfladen, og det lykkedes dem at finde den skjulte rall i Tiesilé-bjergkæden i det sydøstligste Niraham. Her mødte de neldorerne, en race af gråhudede elvere, som for mange år siden også var blevet korrumperet af rall.
Sortelverne blev trængt tilbage til Underverdenen af elvere og mennesker og formåede ikke at få al rall med sig. Efterhånden som rallens magiske potentiale blev kendt, var der ærgerrige kræfter på Niraham, der opsøgte den og spredte den til alle verdens hjørner.
Magiske kræfter
Det er velkendt, at rall besidder exceptionelt store magiske kræfter. For de troldmænd eller dæmoner, der formår at betvinge rall, åbner det et næsten ubegrænset potentiale for magt. Kræfterne i rall er imidlertid forvanskede og destruktive af natur, og enhver brug af rall er forbudt og underlagt de strengest tænkelige straffe fra samtlige Nirahams troldmandsordener og -sammenslutninger.
Selv blandt dæmonerne er omgang med rall forbudt. Dæmoner, der bliver inficeret med rall – ofte kaldet rall-dæmoner – vil blive jaget af både dødelige og deres egne.
Kræfterne i rall minder på mange måder om mana. Begge kan bruges som kraftkilde til at udøve magi, men hvor mana er en levende og dynamisk energi, der flyder gennem alt levende, er rall en stærkt koncentreret kraft, der manifesteres i en fysisk genstand. Mange, der har vovet at trække på kræfterne fra rall, har mistet kontrollen og er døde i forsøget.
Selvom den nøjagtige forbindelse mellem mana og rall ikke er kendt, synes der at være et samspil, hvor de enten bekæmper eller ophæver hinandens energi. Mange væsner, der er skabt af rall, kan eksempelvis ikke skades af verdslige kræfter, men er særligt sårbare over for magisk skade forvoldt gennem brug af mana. Selvom der gennem tiden er gjort mange antagelser om denne relation, vil den formentlig aldrig blive opklaret, da forskning i rall er strengt forbudt.
Egenskaber
Selv for dem uden indsigt i magiens veje er det åbenlyst, at rall rummer enorme magiske kræfter. Det skinner ofte med et klart, grønt lys, og ved berøring føles det samtidig isnende koldt og brændende varmt. Flere har svoret, at det til tider vibrerer eller ligefrem danser i hånden, som om det havde en egen vilje.
Én ting vides dog med sikkerhed: Rall korrumperer alt, det kommer i kontakt med. Dødeliges sjæle forvanskes efter kun kort tids påvirkning, og mange, der har været i berøring med det, har udviklet fysiske deformiteter, hvor huden først er bliver sort og senere skællet eller dækket af gevækster. Det er også velkendt, at kroppen er begyndt at visne indefra blandt personer, der har været udsat for rall, hvilket har ført til en grusom død.
Nogle få magtfulde individer har formået at absorbere rall i deres legemer. Sortblodsfolket er de mest markante eksempler, men også neldorer, sortelvere, vampyrer, maudrighter og rall-dæmoner er skabninger, der er blevet transformeret af rall. Almindelige dødelige skal dog ikke gøre sig store forhåbninger om at overleve den slags forsøg. Selv sortblodsfolk, hvis kroppe er formet af rall og er de mest modstandsdygtige over for dens påvirkning, vil blive mærkbart påvirket af længere tids udsættelse.