Sølvhjelmene er en gammel elvisk orden, der blev stiftet af højelveren Fentoriasis i tiden omkring sortelvernes andet indtog på Niraham. Ordenen har som sit hellige formål at vogte over alle livstræer på Niraham, og de har gentagne gange vist deres ubrydelige dedikation til det mål.
Ordenen består hovedsageligt af højelvere – ikke fordi skovelvere er udelukket fra at blive optaget, men fordi Santillias elvere har Skovens Vogtere, der langt hen ad vejen er dedikeret til samme formål, og som gennem tiden har vundet stor opbakning blandt skovelverne.
Der stilles store krav til sølvhjelme. Kun de mest kyndige og disciplinerede elvere kan gøre sig forhåbninger om i det hele taget at blive optaget som lærlinge, og herefter følger en lang, hård læretid, hvor yderligere mange falder fra. Blandt de eislonske adelsfamilier anses det for en ærværdig bedrift at blive optaget som lærling, uanset om man gennemfører læretiden og bliver slået til ridder eller ej.
Efter gammel tradition består sølvhjelmene af 437 riddere, og der optages først nye riddere, når en plads bliver ledig. Selv efter at have gennemført læretiden må man derfor fortsætte med at bevise sit værd, og pladser fordeles ud fra de færdigheder, aspiranterne har vist i kamp, og ud fra deres dedikation til livstræernes beskyttelse.
Sølvhjelmene er hjemmehørende i deres højborg, der bærer det formelle navn Minâs Cél, men i daglig tale er kendt som Sølvtårnet. Højborgen ligger i udkanten af Vetas og blev opført efter ‘Slaget om den splittede eg’ i år 272 FJ, hvor Fentoriasis og hans riddere besejrede den sortelviske troldmand, Môrcamarh.
Aftenen før slaget viste Sissianna sig for Fentoriasis og skænkede ham en hjelm i sølv med hendes mærke indgraveret. Højelverne fik nyt mod af denne gave, og det blev et afgørende vendepunkt i krigen under sortelvernes andet indtog på Niraham.
Da sortelverne langt om længe var fortrængt fra Niraham, tog ordenen navnet Sølvhjelmene til ære for Sissiannas gave.