Denne ældgamle orden af skovelvere har som erklæret formål at beskytte elvernes sidste livstræer for enhver pris. Ordenen holder til i Santillia og består af elvere fra mange forskellige familier, der har forenet sig om dette fælles mål.
I øjeblikket hænger ordenens fremtid i en tynd tråd. Under den store strid, hvor konflikten mellem højelvere og skovelvere eskalerede i årene efter Himmelkrigene, begyndte Skovens Vogtere at spille en aktiv rolle i skovelvernes kamp for at holde Santillia fri for højelvisk indflydelse. Det førte til, at de blev bandlyst og udråbt som landsforrædere af fyrst Anarion Istezari.
Konflikten mellem Vogterne og Istezari-familien eskalerede yderligere og kulminerede i år 34 EH, hvor Vogterne blev involveret i egentlige krigshandlinger mellem skov- og højelvere under den tragiske begivenhed, der nu kendes som Slaget om Midterriget. Vogternes stormester blev dræbt, og deres videre skæbne er på nuværende tidspunkt uvis.
Historie
Skovens Vogtere kan føre deres historie tusinder af år tilbage til sortelvernes første indtog på Niraham. I en tid, hvor elverne manglede håb, skænkede Sissianna dem en stikling af gudernes eget træ, Básel, som hun plantede i byen Vetas. Herfra blev nye stiklinger plantet ud over elvernes skove, og hvor de velsignede livstræer voksede, fandt elverne sammenhold og fornyet livsmod.
Under begivenheden kendt som ‘Den evige vinter’, der varede næsten 50 år, døde mange af livstræerne. Da vinteren omsider var forbi, og elverfolket led som aldrig før, indstiftede Egeblad-familien Skovens Vogtere for at værne om de tilbageværende livstræer og beskytte dem mod enhver fare. Ordenen voksede hurtigt i antal og opnåede stor anerkendelse. Mange af de største elviske helte under sortelvernes indtog var medlemmer af Skovens Vogtere og vandt respekt vidt og bredt for deres mod og uselviske gerninger.
Efter sortelverne blev trængt tilbage til Underverdenen, fortsatte Vogterne deres virke. Elvernes skove var blevet delt i to, og Vogterne slog sig ned i Santillia. Ud over at beskytte livstræerne begyndte de at se sig selv som Santillias forsvarere, og når fjender truede, stod de næsten altid i forreste række blandt skovelverne.
Gennem årtusinder fortsatte Vogterne deres mission. Med tiden blev de en mere lukket og hemmelighedsfuld sammenslutning, der gik egne veje, men som altid holdt fast i deres erklærede formål: At beskytte Santillia og skovens resterende livstræer mod alle trusler.
Kontrovers
Siden tiden efter Himmelkrigene har Skovens Vogtere indtaget en ny og mere fremtrædende politisk position, som har bragt dem i åben konflikt med navnlig den højelviske Istezari-familie.
Begivenhederne tog sin begyndelse i tiden efter Himmelkrigene, hvor fyrstinde Måne Akantus frasagde sig Santillias trone til fordel for sin datter, Tanaya. I år 5 EH blev Tanayas giftermål med højelveren Anarion Istezari proklameret. Tanaya ville det imidlertid anderledes og flygtede fra hoffet. I de følgende to år formåede hun at holde sig skjult blandt skovelverne. Da hun til sidst blev fundet og tvunget til at indgå ægteskab, var det et kærlighedsløst et af slagsen. Alle beføjelser blev frataget Tanaya og fordelt mellem hendes mand, Anarion, og den rådgivende forsamling i Santillia, kaldet Vogterrådet.
Fyrst Anarion anklagede Skovens Vogtere for at have holdt Tanaya skjult i de forgangne år, og da han havde held med at overbevise Vogterrådet om, at der rettelig havde været tale om en bortførelse af Tanaya, erklærede de Skovens Vogtere skyldige i højforræderi. Herefter blev ordenen forbudt ved royalt dekret, og alle dens medlemmer blev udråbt som landsforrædere, der skulle indfanges og stilles for en rettergang i rådet.
Mange skovelvere, der havde været stolte medlemmer af Vogterne i generationer, var nødsaget til offentligt at afsværge sig enhver form for kontakt eller kendskab til ordenen. Lige så mange forsvandt imidlertid dybt ind i Santillias skove, hvor de gjorde sig klar til at kæmpe for det rige, de havde svoret at beskytte – og som de nu så højelverne som en fjende mod.
Det uundgåelige sammenstød indtraf i år 34 EH, hvor den værste borgerkrig i elvernes historie kulminerede med en blodig træfning, der er blevet kendt som Slaget om Midterriget. Her stødte skovelvere fra stolte, gamle familier, bistået af Tornene og Skovens Vogtere, sammen med Istezari-familien og dens allierede, herunder styrker fra Buranus.
Tusinder døde under kampene, og mange prominente elvere faldt på begge sider. I sidste ende vandt Istezari-familien og deres allierede overhånd. Det lykkedes at tvinge skovelverne på flugt, men ikke før fyrst Anarion selv var blevet hårdt såret. Fyrstinde Tanaya valgte i nødens stund at gribe ind og befale både skovelvere og højelvere at standse kampene.
Hun befalede derefter Ildtorn Egeblad, stormester for Skovens Vogtere, at lægge sine våben og bringe krigen til ophør. Derefter lod hun ham forlade kamppladsen. Ildtorn lystrede imidlertid ikke hendes bud. Med en gruppe loyale Vogtere fortsatte han de følgende måneder kampene, alt imens Istezari-familien jagtede ham gennem Santillia. Til sidst løb hans held ud, og i efteråret 34 EH blev han indhentet og dræbt i kamp.