Organisationer

Overalt på Niraham finder man et utal af sammenslutninger og forbund. Visse står frem i lyset og arbejder for enten deres eget eller samfundets bedste, mens andre er nederdrægtige og fordækte. Denne side indeholder en række af de mest kendte organisationer. For at finde de tilsvarende for magibrugere henvises til siden om magiens ordener.

Arachnid

Den tidligere sortelverkejserinde Izmyas personlige spionnetværk var en skyggeorganisation, der ikke blot indsamlede informationer fra overfladen og Underverdenen, men også fungerede som hendes øjne, ører og forlængede arm. Udover at være spioner var mange af dens medlemmer magtfulde rådgivere, og nogle fik så stor indflydelse, at de i praksis handlede som hendes stedfortrædere. Med deres dygtighed til manipulation og diskretion var de blandt de mest frygtede og respekterede agenter i sortelvernes rige.

De færreste kendte Arachnids medlemmer, da de skjulte deres tilhørsforhold og fremstod som almindelige sortelvere, loyale mod deres huse. I det skjulte gjorde de dog kejserindens vilje, og deres indflydelse var så omfattende, at et enkelt brev eller en velplaceret bemærkning kunne ændre skæbnen for selv de mest magtfulde huse i Tzest-Starnia. De trak i trådene bag alliancer, udløste intriger og sikrede, at Izmyas magt forblev urokkelig.

Efter Izmyas død i år 13 EH mistede Arachnid sit eksistensgrundlag, og ordenen begyndte at smuldre. Nogle medlemmer blev jaget af Fanabinakirken, der så sit snit til at fjerne Izmyas tilbageværende støtter, mens andre blot trak sig tilbage og forsvandt ubemærket ind i skyggerne. Men der hviskes stadig om, at mange blot afventer den rette hersker at tjene. Med kejserinde Akisras magtovertagelse i år 27 EH er spørgsmålet nu, om hun vil genrejse Arachnid til sin tidligere storhed – og om netværket i virkeligheden nogensinde forsvandt helt eller blot har ventet på det rette øjeblik til at genopstå.

Baggårdens Broderskab

Nirahams ældste tyvelaug, der historisk har haft sine rødder dybt forankret i Arams lære. I årene op til Himmelkrigene oplevede broderskabet en storhedstid, hvor de mest snarrådige tyve, svindlere og bagmænd samlede enorme rigdomme i hans navn. Men da Aram forsvandt under krigen, smuldrede også broderskabets magt. Uden hans velsignelse spredtes medlemmerne, og rivaliserende grupper overtog flere af deres gamle domæner.

Særligt Nymånens Broderskab nød stor fremgang efter Himmelkrigene og blev snart det største og mest indflydelsesrige tyvelaug på Niraham. I årevis kæmpede Baggårdens Broderskab for sin overlevelse i skyggen af deres rivaler. Trods den store modstand formåede de at bevare deres tilstedeværelse i flere handelsbyer, hvor de forblev en magtfaktor og tjente store summer på smugling, afpresning og skjulte aftaler.

Arams tilbagevenden gav broderskabet en fornyet fremgang, men de står stadig i skyggen af Nymånens Broderskab og har måttet gå på kompromis med mange af deres gamle principper. Særligt bemærkelsesværdigt er, at troskab til Aram ikke længere er et krav for medlemmerne. Mange af broderskabets folk bekender sig nu til Girak, og som helhed har ordenen bevæget sig i retning af hans opportunistiske filosofi.

Edderkoppens Broderskab

Modsat mange andre kriminelle organisationer, der alene stræber efter guld og vinding, har dette broderskab altid haft tætte bånd til Fanabinakirken. Ud over at fungere som et almindeligt netværk af tyve og smuglere har de i århundreder forsynet kirken med informationer og viden fra alle samfundslag. Både sortelvere og mennesker kan optages, og gennem bestikkelse og afpresning har broderskabet opbygget et vidtforgrenet netværk af kontakter. De handler med informationer og er kendt for at være stedet, hvor desperate adelige og hoffolk sælger deres hemmeligheder i bytte for guld.

Disse informationer har gjort det muligt for Fanabinakirken at påvirke politiske intriger, handelsaftaler og militære strategier. Broderskabet har særlig stærk tilstedeværelse i Emyr, Aihlann Bachir og Østlenet. Udadtil fremstår deres medlemmer som almindelige kriminelle, men under overfladen ligger erkendelsen af, at deres handlinger sjældent er tilfældige – alt tjener et større formål.

Efter Himmelkrigene, hvor Fanabina faldt, blev broderskabet mere egenrådigt og begyndte at handle med viden for egen vindings skyld. Selv efter Fanabinas tilbagevenden i år 8 EH har de ikke genetableret deres tidligere tætte bånd til kirken. Selvom forbindelsen stadig eksisterer, opererer store dele af broderskabet nu uafhængigt og sælger deres informationer til højestbydende.

Den Eneste Sandhed

Denne orden er et samlingspunkt for videbegærlige individer, der har dedikeret deres liv til at afdække sandheden om alt på Niraham. Dens medlemmer kommer fra alle samfundslag og racer – både fattige og rige, unge og gamle, kvinder og mænd. Mange af dem er Gasnian-præster, men enhver med en brændende passion for viden kan slutte sig til ordenen.

Medlemmerne rejser verden rundt for at indsamle information om enhver hændelse og ethvert fænomen, uanset hvor ubetydeligt det måtte synes. Al viden bliver omhyggeligt nedfældet for at sikre, at intet går tabt. Ordenen er nært knyttet til Gasniankirken og finansieres herudover af donationer og bidrag fra Nirahams rigmænd, der ser værdi i deres arbejde.

Hvert andet år samles ordenens medlemmer i Sandhedens Tempel i Badra i Zara’bash for at dele deres opdagelser. De opretholder også Sandhedens Bastion i Darkonien – et af Nirahams største biblioteker, hvor deres omfattende arkiver bevares. Dværgene giver dem fri adgang til deres rige mod til gengæld at få indsigt i verdenen udenfor. Ordenen ledes af den højt respekterede ypperstepræst Fader Alonzo, hvis ord bærer stor vægt både internt og eksternt.

Den Gule Roses Orden

Ordenen, der også er kendt som almotinerne, er en sammenslutning af Dilarna-tilbedere, der har viet deres liv til at påtage sig verdens lidelser for at lindre smerten hos andre. De tror på, at sorg og sygdom er uundgåelige, men kan mildnes, hvis ordensbrødrene selv bærer byrden gennem selvpineri og askese. Deres mission er ikke kun at tage smerten på sig, men også at vise andre, hvordan man lever med verdens uundgåelige lidelse.

Ordenen ledes af Dilarnas ypperstepræst, Fader Tobias, og har sit primære hjemsted i Sankt Almos Hospital i Etos, hvor dens medlemmer fungerer som læger og helbredere. De regnes blandt de dygtigste på Niraham, men mødes ofte med skepsis på grund af deres ekstreme livssyn. Mange husker også stadig, hvordan ordenen i sin tid forårsagede den sygdom, der i dag kendes som Almotinerpesten.

På trods af deres mørke fortid lever ordenen videre i klostre og hospitaler over hele Niraham, hvor de udøver Dilarnas vilje og prædiker hendes bud. Nogle ser dem som frelsende skikkelser, der redder liv, hvor alle andre har opgivet håbet, mens andre forbander deres tilstedeværelse og ønsker dem fjernet fra verden for altid.

Det Grå Element

Denne klosterorden, der hverken har politiske, magiske eller religiøse ambitioner, er aktivt til stede i store dele af Niraham, hvor dens medlemmer har ét altoverskyggende formål: at opsøge og formidle viden.

Ordenen består af alt fra præster og krønikeskrivere til gamle sømænd. Fælles for dem alle er, at de er fanatisk dedikerede til at registrere og bevare Nirahams historie og videregive den til alle, der kan have gavn af den. De afstår fra alt jordisk gods og guld og lever et neutralt liv, hvor de undgår at involvere sig i verdens konflikter eller sondre mellem godt og ondt. Viden er et mål i sig selv, og kun ved at frigøre sig fra enhver jordisk tilknytning kan man opnå den nødvendige objektivitet for at notere og formidle viden korrekt. Medlemmer af ordenen bærer derfor hverken våben, penge eller magiske genstande og er altid åbne for dialog og rådgivning, uanset hvem der måtte opsøge dem.

Det Grå Elements ordensbrødre er kendetegnet ved udelukkende at bære gråt tøj med orange detaljer.

Den Højeste Visdom

En eksklusiv orden for Gasnian-tilbedere, hvor filosofi, politik og lærdom er i centrum. Nogle anser den for en ophøjet elite af tænkere, mens andre ser den som en klub for velhavere, der ønsker at fremstå klogere, end de er. Selvom medlemskab kan opnås af enhver for den rette betaling, optager ordenen primært store filosoffer, hvis værker har imponeret dens medlemmer.

Ordenen beskæftiger sig med at analysere og diskutere Nirahams tilstand, samfundets udvikling og historiens gang. Den har mange indflydelsesrige medlemmer, herunder politikere og lærde, hvoraf ikke alle nødvendigvis er troende Gasnian-tilbedere.

Den Højeste Visdom er særligt udbredt i Tharkien, hvor dens analyser og intellektuelle diskussioner ofte har haft stor indflydelse på politiske beslutninger. Selvom tarkinen ikke offentligt anerkender det, er det velkendt, at han regelmæssigt forhører sig hos ordenen, inden væsentlige beslutninger træffes. Andre gange blander ordenen sig på eget initiativ, uden at være blevet spurgt. På trods af sin indflydelse anser Den Højeste Visdom sig ikke for et politisk organ, men snarere som en samling ophøjede akademikere, der vogter over viden og rationalitet.

Nattens Yngel

Blandt sortelverne har Nattens Yngel været den mest magtfulde sammenslutning gennem tiden. I modsætning til mange af sortelvernes øvrige ordener skilter de åbent med deres tilhørsforhold og bærer det med stolthed. Ordenen opererer på tværs af huse og loyalitetsforhold, men synes ikke at tjene nogen specifik herskerinde – ikke engang sortelvernes kejserinde har haft fuld kontrol over dem. I stedet søger de magt og indflydelse i deres eget navn.

Gennem århundreder har de rekrutteret blandt sortelvernes dygtigste krigere og mest magtfulde magikere. Kun de skarpeste intellekter og mest kyniske krigere slipper igennem nåleøjet, og mange, der aspirerer til medlemskab, bliver afvist. Ordenens magt hviler ikke blot på dens individuelle medlemmer, men på den position, de har opnået som en politisk og militær magt blandt sortelverne. Blandt deres mest prominente medlemmer er Fanabinas ypperstepræstinde, Irinaya, hvis ord vejer tungt både i ordenen og i det sortelviske samfund.

I årene op til Himmelkrigene voksede Nattens Yngels indflydelse til hidtil usete højder, men deres tætte bånd til Fanabinakirken blev også deres svaghed. Under kejserinde Izmyas regime blev mange af deres medlemmer udsat for Dilarna-kirkens udrensninger, og selv efter Fanabinas tilbagevenden og Izmyas fald har de aldrig genvundet deres tidligere styrke. Selvom de fortsat er en betydningsfuld magtfaktor i Underverdenen, er deres position i dag langt mere skrøbelig end før.

Nymånens Broderskab

Nirahams største og mest magtfulde tyvelaug. Selvom det har eksisteret længe, samlede det først for alvor sin styrke efter Himmelkrigene, hvor utallige kriminelle fraktioner blev forenet under én ledelse. Under Girakpræsten Ramirez fra Paest og den berygtede Jaque Verndorf opererer broderskabet som en effektiv skyggeorganisation, hvor svindel, smugling og afpresning styres med præcision.

I modsætning til mange andre tyvelaug, der fungerer som løse netværk, har Nymånens Broderskab en stram struktur og et disciplineret hierarki. Deres medlemmer er let genkendelige på den nymåne, de har tatoveret i højre håndflade, og nyder stor respekt i den kriminelle underverden. Selv almindelige borgere ved, at det er klogt at holde sig på god fod med dem, og i mange storbyer er det blevet almindeligt at betale tribut til broderskabet.

Store dele af handelen på Niraham kontrolleres af broderskabet, og i mange havne er det en fast praksis, at de modtager en andel af lasten fra ethvert skib, der anløber. Til gengæld sikrer de ordnede forhold. Ingen andre tyvebander vover at røre varer, som broderskabet har indestået for at beskytte, og selv Nirahams mest indædte magthavere har måttet erkende, at betalingen for deres beskyttelse ofte er en billigere pris end risikoen for at miste lasten.

Shau Garu

Der er formentlig ingen forbryderorganisation på Niraham, som er mere hemmelighedsfuld og omgærdet af respekt end denne. Shau Garu har udbredt sin indflydelse til stort set alle menneskelige riger og har sat målet højere end andre kriminelle organisationer. De undsiger sig banale gadetyverier for i stedet at gøre deres indflydelse gældende blandt rigmænd og adelige, og også storpolitiske intriger falder under deres ressort.

Organisationen er særligt berygtet for sine snigmordere, hvis arbejde har sat en brat stopper for adskillige royale liv. For dem, der ønsker en fjende fjernet, er Shau Garu ofte det første navn, der hviskes i skyggerne. Trods deres grusomme ry følger de et strengt æreskodeks og nægter at tage opgaver, der indebærer drab på børn, fattige eller uskyldige – et princip, der adskiller dem fra mange andre kriminelle fraktioner.

Det siges, at Shau Garu er langt større, end selv de mest paranoide magthavere forestiller sig, og at deres ledelse er skjult bag et slør af mystik. Nogle mener, at én enkelt person trækker i trådene, mens andre spekulerer i, at en anonym forsamling står bag. Det eneste, de fleste kan enes om, er, at organisationens hovedsæde angiveligt befinder sig i byen Paest i Tharkien – men selv dette er kun en formodning.

Skyggernes Broderskab

Denne sammenslutning af højtstående Girak-tilbedere søger magt for magtens skyld. Deres handlinger er drevet af ambitioner og jagten på udfordringer og underholdning – ikke nødvendigvis profit. De vælger deres mål ud fra, hvad der vil skabe mest uro og fascination, snarere end hvem der betaler bedst. Ordenen er præget af et stærkt indre sammenhold, og dens medlemmer er berygtede for at tage deres hemmeligheder med sig i graven frem for at forråde deres ordensbrødre.

Broderskabet ledes af Giraks ypperstepræst, Scarpo Lusenborg, en skruppelløs opportunist, der sjældent viser sig offentligt, og hvis position i broderskabet i højere grad synes at være et ideal til efterlevelse snarere end et egentligt styre. På trods af det historiske bånd, som Skyggernes Broderskab har næret til Girak-kirken, har de ingen nærmere loyalitet til kirken og handler kun for deres egen vindings skyld.

Skyggernes Broderskab er selve legemliggørelsen af Giraks filosofi: Verden er et spil, og den sande mester er den, der manipulerer sine omgivelser bedst. De hverken frygter eller respekterer autoritet og ser samfundets regler som en udfordring snarere end en begrænsning. Hvor og hvornår de slår til, er aldrig til at forudsige, og deres tilsyneladende tilfældige handlinger bidrager kun yderligere til deres frygtindgydende renomme på Niraham.