I årene efter Himmelkrigene var kirken svækket, hvilket skabte grobund for, at en række magtbegærlige individer begyndte at vise deres sande motiver. Det blev i særlig grad accelereret af, at Ladyen – Elisabeth Aratholl – formåede at samle støtter, der satte hende i stand til at angribe Kungstadt i Narabond og dræne kræfterne fra det livstræ, der voksede nær byen.
Inspireret af hendes bedrifter lykkedes det i år 5 EH for dødekoglere at rejse den afdøde morticist, Nazarkiel, som en dødning. Han var århundreder forinden blevet begravet i byen Lund i Sydlenet, og under hans lederskab begyndte de at samle styrker og animere udøde. Snart efter underlagde de sig Lund. Nazarkiel gjorde byen til sit hovedsæde og omdøbte den til Solhjem.
Belært af dyrekøbte erfaringer fra Arathollkrigen gjorde Nimarkirken og Magiens Cirkel ihærdige bestræbelser på at stække Nazarkiels magt, og selvom han formåede at øge sine styrker, blev han aldrig magtfuld nok til at udgøre en egentlig trussel mod Narabond.
I år 9 EH blev der samlet en koalition bestående af Magiens Cirkel, kirkerne og Narabonds hær, som mødte Nazarkiel og hans hær på den åbne hede, kaldet Valen, i Sydlenet. Det lykkedes at nedkæmpe Solhjems tropper, og selvom Quarn Aratholl formelt var i unåde og forvist fra Narabond, deltog han i slaget og formåede egenhændigt at besejre Nazarkiel.