Sortelviske huse

Det sortelviske samfund i Tzest-Starnia er opdelt i huse, der er rigets væsentligste magtfaktorer. Det er mellem dem, magtkampene i riget udspiller sig, og alle sortelvere er medlem af et hus, som de forsøger at tilkæmpe sig anerkendelse og prestige igennem.

Der findes huse i hundredvis, men nogle enkelte af dem er så store og magtfulde, at de langt overgår alle de øvrige. De er kendt som ‘de ni hovedhuse’, eller blot ‘hovedhusene’, og det er mellem dem, langt størstedelen af det politiske spil om magten udspiller sig. Også hvad angår sortelvernes religion spiller hovedhusene en central rolle. Hvert hus støtter sædvanligvis én, eller i visse tilfælde to, af guderne, og husenes loyalitet var afgørende for den store borgerkrig, der fandt sted mellem Fanabina- og Dilarnakirken i årene efter Himmelkrigene.

Der foregår en konstant, intens rivalisering mellem hovedhusene, og nye alliancer bliver indgået regelmæssigt. Stort set alle mindre huse i samfundet har underlagt sig et af de ni hovedhuse, og visse som et underhus til underhusene, og på den måde er hovedhusene også udgangspunktet for hele det sortelviske hierarki.

Blandt hovedhusene eksisterer der en formel rangorden. Den er ikke nedskrevet, men alle kender alligevel deres plads i hierarkiet og kæmper konstant for at øge deres position. Kejserindens royale hus vil altid stå øverst, og derefter rangordnes hovedhusene ud fra deres størrelse, historik, alder, indflydelse og relation til henholdsvis kejserinden og Fanabinakirken.

Tali’c

• Profession: Kirkernes hus
• Status: Højadeligt/royalt
• Underhuse: Jil’Azinn, Dezil, Talion, Ralind
• Husfarver: Mørkegrøn, sort, hvid, sølv
• Matriark: Senetra Tali’c
• Religion: Fanabina

Huset blev grundlagt af Velaena Rauthe, der som anden datter af hus Rauthes matriark valgte at vende huset ryggen. Velaena mente, at huset var svækket og ikke blev ledt ordentligt af hendes moder. Hun besluttede at skabe sit eget hus, Tali’c – et navn, der med tiden skulle blive det største og mægtigste i hele Underverdenen.

Efter grundlæggelsen stod Velaena over for hårde vilkår og kæmpede dag for dag for at opbygge et større og stærkere hus end det, hun kom fra. Det tog flere år, men da hun fødte en datter, som viste sig at være en af Fanabinas Udvalgte, begyndte styrken for alvor at vokse. Datteren fik navnet Balaena, og hun blev trænet til at kunne modstå enhver fjendtlig modstand.

Det skulle også vise sig at lykkes, da Balaena endte med at vælte den daværende kejserinde Vilura Harfein i 5010 FJ og selv overtage tronen som regent i Underverdenen. Balaena Tali’c sad på tronen i 1024 år, og dermed begyndte en lang række af kejserinder fra huset Tali’c.

Siden da er huset kun vokset og er i dag det mest indflydelsesrige blandt alle huse i Underverdenen, med afgørende magt både i Etika og i Fanabinakirken.

Som matriark af Tali’c er der mange traditioner – både skrevne og uskrevne – der skal overholdes og føres videre. Blandt de mange traditioner er udvælgelsesprocesser, der skal sikre de bedste forudsætninger for kommende generationer og forædle racen. Der foregår interne magtkampe mellem døtrene af den siddende matriark, så den stærkeste og mest egnede kandidat står tilbage til at overtage titlen, når tiden er inde.

Døtrene kan dog vælge ikke at deltage i arvefølgen, hvis de har valgt en anden livsvej, for eksempel den gejstlige. Derudover uddeles personlige infiltreringsmissioner til dem, der er i stand til at gennemføre dem. Den nuværende matriark, Senetra, overtog huset i en ophedet situation, efter at den tidligere matriark omkom under eksplosionen i Dragegabet. Kort efter indledte Senetra en jagt på dem, der stod bag hendes moders død, og siden da har hun udviklet et dybt had til Ragil-troende og deres herskere.

Senere erklærede hun sig som ejer af dragetemplet Marak Tei i Bang Tei, som tidligere havde været besat af Fyrst Modeus efter Himmelkrigene. Derefter vendte hun tilbage til huset i Etika, som i dag står stærkere end nogensinde før.

Zalfein

• Profession: Krigshuset
• Status: Et af de fire første huse
• Underhuse: Harfein
• Husfarver: Sort og grå
• Matriark: Miranda Zalfein
• Religion: Fanabina

Hus Zalfein er et af de fire første huse og et typisk hus fra Kaukarzil. Dets krigere er frygtede overalt, hvor de viser sig i deres sorte og grå uniformer. Huset har en lang og glorværdig historie, helt tilbage fra dengang Bastionen lige var grundlagt. Hus Zalfein har to gange suppleret kommandanter for Bastionen og har rejst flere regimenter til Bastionens beskyttelse end noget andet hus.

Under den nuværende matriark har hus Zalfein for alvor fastslået, at de er Kaukarzils egentlige krigshus, og husets private garde er oppe på over 1000 mand. Som ægte tilhængere af Kaukarzils krigertradition har Zalfein ikke nogen skyggemester. Den post ses som noget, kun kujoner har brug for. De benytter sig dog utvivlsomt af en mængde spejdere og informanter.

Gia Zalfein er en yderst magtfuld og ambitiøs højpræstinde og kardinal, som tjener under Irinaya i Etika. Vasalhuset Harfein er Zalfeins søsterhus. Engang for længe siden fødte matriarken af Zalfein tvillinger, og efter hendes død blev huset delt i to. Den sidstfødte fik kommandoen over det, som blev hus Harfein.

Imrae

• Professioner: Slaver, handel og logistik
• Status: Rigdom på eksport fra Underverdenen
• Underhuse: Zhilva, Inbau og Arya
• Husfarver: Sort og lysegrøn
• Matriark: Vael Imrae
• Religion: Fanabina og Girak

Huset Imrae er blandt de nyere af husene, men har formået at vokse sig stort og enormt rigt gennem handel. Imrae bliver betragtet som særdeles velhavende, især på grund af eksporthandlen med eksotiske varer, som kun findes i Underverdenen. De er kendte for at kunne tale med hvert et folkefærd og opfattes derfor som både charmerende og manipulative, når situationen kræver det.

Med kun ganske få magiske hjælpemidler har de formået at udnytte, at mennesker og andre racer er modtagelige over for kombinationen af en velsmurt tunge og sortelvisk charme. De ligger altid inde med varer, og adgangen til deres varelagre er forbundet med stor fare. Trods deres tilstedeværelse i stort set alle byer, vides der forholdsvis lidt om deres interne hierarki.

Der hersker dog ingen tvivl om, at matriark Vael Imrae sidder på toppen af huset, og hun er uden tvivl blandt de rigeste sortelvere i Niraham. Hun har et råd af rådgivere, som alle besidder visse magiske evner.

Det er meget få, som har talt med matriark Vael Imrae, men rygtet omkring hende gør også, at de færreste faktisk har lyst til det. Uanset hvordan de troede, handlen skulle gå, kom de sjældent derfra med en god aftale. Uheldige er de, som handler med hende – ulyksalige er de, som er tvunget til det. Det siges, at mange rigers konger og regenter skylder hende en tjeneste, og ikke kan betale denne af med guld.

Sabal

• Professioner: Information, minedrift, specialtropper
• Status: Modstander af Dilarna
• Underhuse: Sárkany og Valshare
• Husfarver: Sort med røde kanter
• Matriark: Geféena Sabal
• Religion: Girak og Fanabina

Huset Sabal er det første hus, der bistod i krigen mod Dilarna-troen, da Fanabina vendte tilbage efter Himmelkrigene. Huset er det fjerde hus i Kaukarzil og er kendt for at have information om stort set alt, der foregår i byen.

Da Fanabina genopstod, var huset det første til åbenlyst at forkaste Dilarna og vende tilbage til den sande tro. I kaosset, der fulgte, avancerede huset fra plads otte til fire. Matriark Geféena, også kendt som ‘Parasitten’ af sine fjender, har gjort det til et politisk våben at have kendskab til alt, hvad der foregår – både i Kaukarzil og, til en vis grad, i resten af Underverdenen.

Det vides ikke, hvor mange huse der enten er vasalhuse til huset Sabal eller blot afpresses til at videregive information. Det eneste hus, som officielt er vasal til huset Sabal, er underhuset Sárkany, som er beliggende i Zurat. Dette hus har allieret sig med Sabal mod løfte om militær assistance.

Huset har desuden stor økonomisk styrke, idet de ejer en række miner, hvorfra der udvindes mørkelilla safirer. Denne rigdom gør, at Sabal stort set altid er i stand til at leje husløse soldater til at kæmpe for sig – dog altid uofficielt.

Kardinal Verozhir Rauthe stammer fra en sidegren af Sabalfamilien. Han rejste hurtigt i graderne og sidder nu i Fanabinas Kardinalråd som gejstlig bestyrer over Bastionen – en post, der yderligere sikrer huset Sabal adgang til information fra hele Underverdenen.

Sabals skyggemester, Nazhar Rauthe, er fra samme sidegren af familien og kendt for sine kompromisløse og dygtige snigmordere. Sammen med våbenmester Rhanar har han udviklet en særlig træningsform, som gør, at Sabals krigere er toptrænede som kommando- og spejdertropper. Disse tropper holdes dog altid hjemme og var ikke en del af det korps, som blev sendt til Zurat.

Zhaufaern

• Professioner: Krigere, våben og krigsmaskiner
• Status: Ældre hus, soldater
• Underhuse: Rauthe, Jarak, Ka’Narn, Velve d’Oloth
• Husfarver: Sort og kongeblå
• Matriark: Mircalla Zhaufaern
• Religion: Fanabina

Huset Zhaufaern er kendt for at være et gammelt hus med stærke traditioner i uddannelse af soldater af den bedste slags. Huset er et af de største hovedhuse i Underverdenen. Det var blandt de første fire huse i Kaukarzil og begyndte som det egentlige første krigshus. Sidenhen er husets hovedsæde blevet flyttet til Etika.

Huset er kendt for sine mange gamle, men umådeligt hårde træningstraditioner. De er stolte af at have den højeste andel af rekrutter, der dør under træningen, da de mener, at det produkt, der er tilbage, er bedre end krigerne fra andre huse. Af samme årsag ‘importerer’ de unge mandlige sortelvere fra andre huse til deres egne rækker.

Som et af de eneste huse, der træner dele af deres folk i brugen af krigsmaskiner, har de også underhuse, som bygger og udvikler våben og krigsmaskiner.

Huset Zhaufaern er stærkt repræsenteret i næsten alle byer i Underverdenen, men har i de senere år fjernet mange af deres kerneinfrastrukturer såsom våbenproduktion og smedjer fra Kaukarzil. Deres største konkurrent er huset Zalfein, men rivaliseringen handler udelukkende om størrelse og traditioner. De ligger ikke i konflikt med hinanden og stiller ofte tropper til de samme opgaver, hvor de kæmper om at være de bedste.

Noamuth

• Professioner: Krig, våbenproduktion, stridstroldmænd
• Status: Frygtede stridstroldmænd
• Underhuse: Ser’Aran, Frey og Eldritch
• Husfarver: Sort med brun kant
• Matriark: Narina Noamuth
• Religion: Fanabina og Tara

Huset Noamuth er et forholdsvis nyt hus i Kaukarzil, men har hurtigt vundet betydelig magt og indflydelse. Det er især kendt for sine frygtede stridstroldmænd og sin rolle i våbenproduktion, hvor det er blevet uvurderligt for Underverdenens militære styrker.

En stor del af husets magt skyldes dets tætte samarbejde med troldmændene af Den Tornede Stav, hvis leder er broder til husmagikeren. Derudover fungerer huset som leder af våbensmedenes marked, hvor den erfarne Mester Larth sørger for, at en væsentlig del af profitten fra våbensalg havner i Noamuths kasser.

Matriark Narina er en talentfuld mager, som før sin tid som matriark opholdt sig længe i Nemis. Efter sin moders død overtog hun ledelsen af huset og har siden været travlt optaget af at sikre dets position i samfundet. Da huset ikke råder over så mange soldater som nogle af de lavere rangerende huse, fastholder hun magten gennem husets rigdomme, trusler om stridstroldmændenes indgriben – og sin egen ikke ubetydelige charme.

Underhuset Ser’Aran er et mindre handelshus, som har nydt godt af Noamuths stigen i graderne. Huset Frey er en undtagelse i Kaukarzil, da det er kendt for både dygtige magere og gode krigere. Huset Eldritch ledes af Narinas yngre søster og blev oprettet i Nemis for at sikre, at hus Noamuths indflydelse også gør sig gældende dér.

Huset Xil’Duran

• Profession: Magi
• Status: Grundlægger af Zurat
• Underhuse: Ingen kendte
• Husfarver: Hvid og sølv
• Matriark: Nizra Xil’Duran
• Religion: Ingen kendte

Huset Xil’Duran er det ældste eksisterende hus i Tzest-Starnia og grundlæggerne af Zurat. Rygtet omkring husets grundlæggelse beretter, at det blev startet på overfladen. Medlemmerne af huset forlader sjældent deres residens og er meget sky over for resten af det sortelviske samfund. Huset søger på ingen måde politisk magt i forhold til de andre hovedhuse.

Meget lidt vides om, hvornår og hvor selve huset blev grundlagt, men legenderne fortæller, at huset blev dannet på overfladen før krigen mod elverne. Her skulle en loge af mægtige sortelver-magikere, ledet af Nizra Xil’Duran, have svoret en blodspagt om evig indbyrdes loyalitet til gengæld for ubegrænset adgang til hinandens viden. Ritualet skulle efter sigende have smeltet de otte magikeres sjæle sammen til én, så skønt de alle vandrer uafhængigt af hinanden, kan der ikke være hemmeligheder eller uenighed mellem dem.

Langsomt men sikkert byggede hus Xil’Duran deres magt op, og efter nederlaget i krigen mod Rina og hendes tilhængere drog huset til Underverdenen for at finde en anden kilde til magi end Rina. Her fortæller historien, at de fandt en sprække i virkeligheden, igennem hvilken ren magi flød, og på selvsamme sted byggede de deres palads – et virvar af tårne forbundet af edderkoppespindsagtige overdækkede gangbroer. Hvorvidt denne kilde eksisterer, vides ikke, men der er med sikkerhed ingen uden for husets adel, der har set den. På den anden side har huset aldrig givet udtryk for mangel på magisk kraft mellem de første dage af Himmelkrigene og Taras fremkomst.

I nyere tid har hus Xil’Duran ikke blandet sig i nogen intriger. De holdt sig ude af religionskrigen, og skønt mange forventede, at Nizra Xil’Duran ville påberåbe sig titlen som kejserinde efter Izmyas fald, skete det ikke. I det hele taget er huset meget isolationistisk og udtaler sig kun sjældent – og altid kryptisk. Selv deres palads i Zurat er omgivet af en hinde af stilhed, og man kan ikke undgå at føle, at man har trådt ind på en kirkegård. Der er ingen synlige vagter ved muren omkring deres område, men alligevel mødes man altid, som var man ventet, ved paladsets port. Ej heller er det sjældent, at besøgende ikke behøver at forklare deres ærinde, før de bliver vist hen til den, de skal tale med.

Matriarken Nizra, der er ældre end nogen anden sortelver, men alligevel ligner en sortelverkvinde i sin bedste alder, indkalder aldrig sit husråd. I stedet afventer hun, at de kommer til hende med deres problemer – som hun sjældent gør noget ved. Kun når Zurats eller Xil’Durans sikkerhed er truet, reagerer hun, og da har hun ofte handlet, før faren overhovedet viste sig.

E’Khal

• Professioner: Dyrehold, spejdere og urvogtere
• Status: Gammelt urhus, vogtere
• Underhuse: Dry’an, Kyone og Argath
• Husfarver: Grøn og grå
• Matriark: Nazhar Rauthe
• Religion: Tara

E’Khal er et af de oprindelige urhuse i Tzest-Starnia og har i alle tider boet i Underverdenen. De er vogterne af det, de kalder ‘Nossta d’Dro’, og er kendt for deres evne til at tæmme dyr og monstre. Da sortelverne blev skabt, blev langt de fleste placeret på overfladen, men nogle få blev skabt under jorden og begyndte at udgrave de første gange i Underverdenen. Dette hus nedstammer fra dem, og sagnet siger, at de sande af denne slægt aldrig har været på overfladen – og skulle de gøre det, bliver de forkastet af deres familie.

Det er ikke længere den oprindelige slægt, der styrer huset, men blodlinjen er stadig stærk, og den bliver sjældent blandet med andre huse.

Sortelverne fra E’Khal er så nært forbundet med Underverdenens skabninger, at de er særdeles dygtige til dyrehold. De tjener deres rigdom på at sælge blandt andet edderkoppesilke og andre eksotiske dyrevarer til handelshuse som Imrae. De tilhører også en af de få slægter, som kan kommunikere med trolde, sortblodsfolk og kæmpeedderkopperne i Underverdenen.

Huset rummer desuden en fraktion af fanatiske urvogtere, som vogter ‘Nossta d’Dro’ og ikke tillader andre at nærme sig. Deres nidkærhed og isolationistiske holdninger gør dem både frygtede og respekterede i det sortelviske samfund.

Uadrin Ditius

• Professioner: Spioner, alkymi og okkultisme
• Status: Huser andre kirker
• Underhuse: Aran’Velve og Teres
• Husfarver: Sort og sølv
• Matriark: Reina Uadrin Ditius
• Religion: Dilarna og Flarn

Huset Uadrin Ditius er det sidste af de større huse, som endnu ikke har bekendt sig til Fanabina, og huser derfor flere af de andre kirker. Det er velkendt, at huset stadig er hjemsted for de sidste rester af tilhængere, der er loyale over for kejserinde Izmya og Dilarna-kirken.

Huset er et ældre, traditionsbundet hus, som altid har holdt sig for sig selv. Før kejserinde Izmyas storhedstid undgik det bevidst Etika og dens magtspil, da Fanabinakirken blev anset for alt for fanatisk og kvælende. Men da Izmya kom på tronen, ændrede huset straks sin tilgang til hoffet i hovedstaden. Hendes plan om at udradere al tro på Fanabina vakte stor begejstring hos Uadrin Ditius, og husets støtte blev en livsvigtig brik i den forblændede kejserindes forsøg på religiøs ensretning.

Da Izmyas plan mislykkedes, og troen på Fanabina vendte stærkt tilbage i Underverdenen, valgte huset at trække sig tilbage til det liv i skyggerne, som det altid havde mestret. Det forudså, at kejserindens fald var nært forestående, og ønskede ikke at lide samme skæbne. Flere af Izmyas tætteste betroede og undersåtter flygtede til Uadrin Ditius efter hendes fængsling og henrettelse på ordre fra hendes egne livvagter.

Efter skandalen måtte huset finde nye metoder til at bevare sin status og overlevelse. I hemmelighed begyndte det at tilkalde alkymister og shamaner for at lære mere om gifte og blodsmagi. Denne interesse for okkulte og forbudte områder viste sig at være en klog manøvre, da de fleste andre huse ikke ønskede at rode med shamanisme og blodmagi – og dermed efterlod et magtvakuum, som Uadrin Ditius hurtigt fyldte.

Huset har siden Himmelkrigene været dedikeret til både Dilarna og Flarn, men deres religiøse praksis adskiller sig markant fra den, man finder andre steder i Underverdenen. Deres kultiske og esoteriske tilgang har givet dem et ry for mørk mystik og hemmelighedskræmmeri.

Et kendt rygte i både Etika og Quel’nam lyder, at matriarkens tætteste rådgivere er magtfulde blodshamaner, der under borgerkrigen fik stor indflydelse i huset. Hvordan de har tilegnet sig deres viden, er ikke længere et mysterium for de fleste – mange taler om, at overfladen har spillet en afgørende rolle i deres vej til magt.